Skip to content

Heidi Juhl.dk

Personlige rejsefortællinger fra vores roadtrips rundt i Europa. Drøm med – måske finder du inspiration til din egen rejseeventur?

Menu
  • Hvem gemmer sig bag skærmen?
  • Tag med på turen
    • Forårstur – på tulipanjagt i Holland
    • Sommer-evenTUR 2023, en slags bryllupsrejse
    • Frankrig – Vol. 2 (og en lille smule Schweiz)
    • Bornholm – Forår på solskinsøen
    • Sydsverige – skønt efterårsroadtrip
    • Toscana og Tjekkiet – på sommereventur 2021
    • Sjælland rundt
    • Frankrig rundt
    • Berlin, Prag og Salzburg
    • Rügen, Harzen og Norditalien
    • Storbyer og kultur – Påskeferies-roadtrip 2019
    • Sommer roadtrip – Turen går bl.a. til Kroatien, Slovenien, Italien og Tyskland
    • Frankrig, Disneyland, Gardasøen, Venedig – sommertur 2017
  • Tips og tricks
    • Pakkeliste
    • Apps
    • At rejse med hund
  • Top 10’er
    • Byer
    • Vandreture
    • Seværdigheder
  • Foredrag
    • Rejseforedrag
Menu

Hvem gemmer sig bag skærmen?

Velkommen til mit (og vores) lille rejse-univers. Her på bloggen vil du kunne læse om det, som jeg ynder at kalde for eventure. Nogen af turene foregår i bil og andre i en lejet autocamper, men fælles for dem alle er, at der er fokus på oplevelser i særklasse og at vi sjældent sover det samme sted flere dage i træk.

Det hele startede egentlig med en drøm, som jeg har haft ligeså længe jeg husker, om at rejse rundt i en autocamper og lade spontanitet, tilfældigheder og held styre ruten. Det har altid forekommet mig som indbegrebet af den ultimative frihed.

For nogle år siden, da sommerferien nærmede sig var det endnu engang autocamperdrømmen der pressede sig først på, og for at rykke et skridt nærmere drømmen, besluttede vi at prøve at leje en camper for at prøve konceptet af. Det kunne jo vise sig at drømmen var mere idyllisk end virkeligheden. Kan man overhovedet holde ud at bo så tæt og småt? Bliver tiden på hjul kedelig i længden? Er det overhovedet til at finde steder at sove? Koster det alt for meget planlægning osv. osv.

Et rullende feriehjem

Vi lagde ud med at leje en camper i Tyskland i en uge. Og det var faktisk ikke nogen specielt god oplevelse. Vi havde to teenagere med, hvoraf den ene var konstant køresyg, vi kørte alt for langt og lang tid, havde ingen erfaring med at finde overnatninger og oplevede en del udfordringer undervejs, som vi på ingen måder havde med som en del af drømmen. Alligevel blev vi ikke afskrækkede og da den ældste og køresyge teen, nogle år senere stemplede ud af vores sommerferieplaner, som den slags jo gør når ferie med vennerne bliver et større hit, så så vi vores snit til at give konceptet et nyt forsøg. Denne gang i 14 dage. Her oplevede vi for alvor hvorfor drømmen om det frie liv på fire hjul var så stærk, og lige siden har vi været afsted hvert år og i tre uger om sommeren. Det er også blevet til et par ture i efteråret i hhv. Danmark og Sverige.

Drømmen og at eje i stedet for at leje lever stærkt, men hvis det på nogen måde skal kunne svare sig, skal vognen bruges lidt mere end 3-4 uger om året. Og så gør det, det ikke nemmere at vi hvert år bliver indlogeret i spritnye vogne, som man nemt bliver forelsket i – men som til gengæld også har en rimeligt høj købspris.

Rejseholdet

Den faste besætning består af min mand, Jens og jeg og vores lille søde baby, forklædt som en Jack Russell Terrier, men gennem tiden har vi også både haft børn og venner med.

Jeg elsker at researche mulige oplevelser til vores ture, uden at der må komme til at ligge en stram plan, for der skal lige netop være plads til masser af impulsive og spontane beslutninger undervejs. Jeg finder selv masser af inspiration via andres rejsebeskrivelser, rejsebøger og ved at noterer ned hver gang venner og bekendte beretter om skønne ferieminder. Det er også hovedårsagen til at jeg nu selv har kastet mig ud i bloggens inspirerende univers. Og så elsker jeg i al beskedenhed at genopleve hele turen, imens jeg skriver og når jeg genlæser tidligere års ture.

Jeg glæder mig over, at dele vores evenTOURe med dig og spørg endelig hvis jeg kan være behjælpelig med en lille mosaik til dine rejsedrømme eller hvis der er et indlæg du mangler her på siden.

God læselyst!

Kærlig hilsen
Heidi Juhl

https://heidijuhl.dk/wp-content/uploads/2023/12/video_0_a3ad9a28ef3b43b3bbafa204d260b3c6.mp4

Seneste indlæg

  • Forårstur – på tulipanjagt i Holland
  • Rejseforedrag
  • Sommer-evenTUR 2023, en slags bryllupsrejse
  • At rejse med hund
  • Pakkeliste

Seneste kommentarer

  • Heidi Juhl til Sydsverige – skønt efterårsroadtrip
  • Rene Pedersen til Sydsverige – skønt efterårsroadtrip
  • Heidi Juhl til Seværdigheder
  • Majbrit til Seværdigheder
  • Heidi Juhl til Pakkeliste

Kategorier

Instagram

…
© 2025 Heidi Juhl.dk | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme