Drømmen om at eje vores helt egen autocamper har gennem årene vokset sig større og større, men hvis man skal have sådan en eventyrbus holdende i indkørslen, skal man nok også være sikker på at bruge den mere end blot tre uger om sommeren. Coronakrisen og de lukkede grænser blev en unik mulighed for at få prøvet autocamper-konceptet af på dansk grund, og på en årstid hvor det ellers kan virke mere tiltalende med ferieovernatning på et lækkert hotelværelse eller i et sommerhus med brændeovn og sofahygge.
Vi var heldige at komme i kontakt med et forholdsvis nyt udlejningsfirma i Slagelse, som kunne tilbyde en næsten ny camper til en god pris, og så var kimen til 10 dages efterårseventyr lagt. For en Sjællander lyder det måske ikke så eksotisk at køre Sjælland rundt, men ideen blev ved med at vende tilbage til mit hoved, og efterhånden som jeg researchede på hvad vores eget lille land har at byde på, blev det næsten en helt pinlig affære at opdage hvor mange fantastiske steder i vores eget nærområde, der endnu ikke er blevet udforsket nærmere. En rute langs kystlinjen begyndte at tage form, og aftalen blev at der kun skulle gøres stop ved steder, som ingen af os havde set før. Og sådan blev det. Næsten da.
At Danmark er et dejligt land, er jeg bestemt ikke uenig i, og mange gange er sommerferien eller weekendturen da også gået til en destination et skønt sted herhjemme. Alligevel har vi i de senere år yndet at sætte kurs i sydgående retning, når der har stået ferie i kalenderen, bl.a. fordi vi om sommeren lejer autocamper i Tyskland. Ingen danske udlejere kan hamle op med den pris, vi giver for leje på den anden side af grænsen, og en samlet besparelse på (minimum) 10.000 kr. er simpelthen for svær ikke at tage imod. Bagsiden af den medalje er at det ikke er lovligt at holde ferie i Danmark på de tyske nummerplader, så det er ikke en valgmulighed.
Når man er er blevet vant til først at skulle feriepakke bilen derhjemme, for dernæst at køre den fire timers lange tur til Schleswig, (hvor vi plejer at leje autocamper), for så at pakke ud af bilen og ind i autocamperen før ferien kan begynde. Så var det ren luksus at kunne hente autocamperen hjem og pakke direkte ud i det rullende feriehjem. På den måde kunne ferien hurtigt begynde. Og apropos begynde. Lad os så komme afsted på tur.
Første stop Storebælt
Vi lagde ud fredag efter fyraften, og efter små 40 km. kørsel var det tid til turens første stop. Korsør.
Broer har altid fascineret mig, og Storebæltsbroen er bestemt ingen undtagelse. Jeg passerer den flere gange årligt, bl.a. når arbejdet kalder på den anden side af bæltet, men jeg har aldrig gjort mig den ulejlighed at studerer det imponerende bygningsværk nærmere fra landsiden. Det skulle der laves om på, så eftermiddagens kaffepause blev suppleret med en gåtur langs kysten og under broen. Et imponerende syn, også en kold og blæsende oktoberdag. Det kan anbefales, og hvis tiden alligevel ikke er til andet så tag også et kig ind i Isbådsmuseet, som ligger lige ved siden af parkeringspladsen. Entreen er ganske gratis og museet er ikke ret stort, men bestemt et kort visit værd hvis man alligevel er på disse kanter.
Fra Korsør førte en ganske smuk køretur, primært langs kysten os til Reersø hvor havnen var udvalgt som vores første overnatningssted. Med udsigt til Storebæltsbroen, og med forhjulene parkeret en spytklat fra vandet kunne en bedre debut som autocampist i det danske efterår ikke ønskes. Vi gjorde det let for os selv at finde den lave puls, og lod den hyggelige kro på Reersø om at lave take-away mad til os. Så kunne vi også nøjes med at bruge kræfterne på at åbne en god flaske rødvin, og for alvor at lade følelsen af frihed og ferie gøre sit indtog. Selvom følelsen allerede var blevet hjulpet godt på vej af den samtale, jeg overhørte da jeg stod og ventede på vores aftensmad på kroen. To spisende gæster havde en samtale der lød ca. sådan her:
Ej, prøv lige at se den autocamper der holder ude i indkørslen, tænk at køre rundt i sådan en og bare kunne stoppe hvor, og når man vil – det må være den ultimative frihed.
Jeg nikkede diskret til de to gæster da jeg gik ud fra kroen, og med et stort smil satte mig ind i camperen, velvidende om at de havde fuldstændigt ret. Det er den største frihed. Og den bedste ferieform jeg kan ønske mig, og i dag er kun dag 1.
Det er vel nok nærmest overflødigt, at fortælle hvor fantastisk det var at vågne og indtage morgenmanden med den eksklusive havudsigt, til starten på en dag med strålende sol og blå himmel. Inden vi forlod den hyggelige lille halvø, brugte vi nogle timer på at gå en tur i det naturskønne område og rundt i den idylliske havneby, som var som taget ud af en Morten Korch-film.
Havnen i Havnsø
Som et andet skib, bare på hjul tog vi fra en havn til en anden. Næste stop var nemlig havnen i Havnsø, som vi havde fået anbefalet af søde følgere på facebook. Da det var højsæson for optag af både, var den normale autocamperplads midlertidigt blevet flyttet til havnemolen, men det var bestemt ikke noget at klage over. Herfra var der nemlig udsigt til Sejerøbugten, og til den fredede Nekselø, et syn der mindende mig om Færøerne med det afgrænsede grønne landskab i horisonten. Trods årstiden og coronatiderne var der en fantastisk hyggelig stemning på havnen, og det var en fryd at kunne ligge i sengen og betragte livet på havnen, og færgefarten mellem fastlandet og de to nærliggende øer.
Bjergetaper, fjordudsigt og en kulturel overraskelse
Da turen gik videre, kørte vi en rute så smuk at jeg indimellem måtte minde mig selv om at vi faktisk “bare” var på Sjælland, selvom det bakkede og varierede landskab til tider gav associationer til nogle af sommerturenes bjergetaper under de sydligere himmelstrøg, (okay, de små bjerge – meget små – men alligevel). Det var særligt området omkring Veddige Bakker der imponerede. Endda så meget at co-driveren glemte at følge med på kortet. Da vi kom til det samme vejkryds for fjerde gang, insisterede chaufføren p, at co-driveren koncentrerede sig om at kigge på kort i stedet for på landskab. Så det gjorde jeg.
Inden vi fandt frem til næste overnatningssted på Gershøj Havn ved Roskilde Fjord, valgte vi også at gøre stop ved Solvognens Fundsted. Det er et godt tjektegn at sætte hvis man alligevel er i nærheden, men det kræver nok en særlig historisk interesse for fortidens fund, hvis det skal være et mål i sig selv. Resten af vejen tog vi langs Lammefjorden, Holbæk Fjord og gennem bakkeområdet ved Ejby som tilsammen udgjorde endnu en overraskende smuk køretur.
På havnen i Gershøj fik vi endnu engang en placering med snuden parkeret i vandkanten, da vi besluttede os for at finde det næste overnatningssted. Det er helt specielt at vågne op til det stille liv der er på sådan en lille havn, og at indtage morgenkaffen mens man betragter morgentrætte hundeluftere, nogen noget friskere morgenbadere og en lille fiskekutter der tøffer fra land. Men det var især synet af de 15-20 pensionister der samledes for at starte dagen med en rolig tur på fjorden, i deres kajakker der gjorde indtryk.
Da den langsomme morgen ikke kunne trækkes længere valgte vi at bruge dagen i nationalparken Skjoldungernes Land med stop ved Selsø slot. Jeg tror vi længe vil ærgrer os lidt over at vi ikke valgte at gå ind på slottet, men vi havde vores lille Ida-hund med og hun måtte ikke komme med ind. Vi gad hverken at dele os op eller gå tilbage med hende i bilen, så vi konkluderede bare at det jo også altid er rart at have noget til gode, hvis vejen går der forbi en anden god gang.
Noget af det bedste ved ferier som disse, er alt det man ikke havde planlagt på forhånd og et af de helt store højdepunkter på den front, blev en noget overraskende kunstoplevelse hos en billedhugger, som vi helt tilfældigt kørte forbi i Østby lidt udenfor Skibby. Bedst som vi ellers havde sat kurs mod det nordsjællandske, tronede der nogle høje, spektakulære skulpturelle skikkelser op i horisonten. De kan bedst beskrives som nogen der ledte tankerne mod de engelske Stonehenge. Det måtte selvfølgelig undersøges nærmere hvad det var for noget finurligt noget.
Det viste sig, at være multikunstneren Edwin Westergrens hjemsted, som vi tilfældigt var kommet forbi. Det kunstneriske værk som havde fanget vores opmærksomhed, var værket “Livsvilje”, som består af en gruppe fantasifulde betonfigurer. De tre hovedfigurer viser henholdsvis viljen til udholdenhed, viljen til samarbejde og viljen til indsigt og kundskab.
I dag ejes stedet af kunstnerens søn, som arbejder for at bevare forældrenes hjem som et museum. Vi mødte ikke et øje, men vi tog os alligevel den frihed at gå en tur rundt om den besynderlige ejendom, som på en og samme tid fremstod forladt og spøgelsesagtig, og på den anden side livligt og eventyrligt. Det føltes lidt forkert at få sådan en fin oplevelse helt gratis, så det gav god mening at kunne sende et lille beløb via mobilpay, til et telefonnummer der stod oplyst på en informationstavle i området som en slags “tak for kigget”.
Efter dagens helt store positive overraskelse satte vi atter kurs mod det Nordsjællanske, hvor vi gjorde stop i Tisvildeleje for at gå en tur, og nyde den særlige stemning der er i en badeby som denne, også selvom kalenderen siger efterår. De små kulørte strandhytter står i så fin kontrast til de mondæne sommerhuse og fine badehoteller som området byder på. På en solbeskinnet efterårsdag er det an behøver ikke megen fantasi for at forstille sig hvilket leben der er om sommeren.
Vi kunne snildt være blevet, men det kneb lidt med, at finde en overnatningsplads der var velegnet til en autocamper, vi kørte derfor videre til Nivå, hvor jeg havde spottet en god mulighed for, at camperer på havnen med udsigt mod Øresund og vores svenske naboer. Vi fik nærmest den hyggelige havn for os selv, med en lille restaurant som endnu ikke havde lukket for sæsonen som nabo. De fik lov, at lave aftensmaden for os og vi kunne bruge aftenen på, at kigge på planer for de efterfølgende dage.
På royalt besøg og masser af solskin
Næste dag blev Fredensborg den første indtastning i GPS’en. Vi skulle have ændret på det faktum, at ingen af os har set det smukke slot som byen kan prale af. Vejret viste sig fra en, for årstiden overraskende pæn side og mens vi slentrede rundt i den imponerende slotshave, kunne vi lade jakkerne blive i bilen. Vi havde ubevidst timet vores besøg perfekt og fik det højtidelige vagtskifte med.
Næste stop Dragør, via en smuk tur langs Strandvejen og de mondæne villaer, den ene mere pompøs og prangende end den anden. Godt det ikke var mig der kørte, for jeg ville have haft ualmindeligt svært ved at holde øjnene på vejen.
I (-eller hedder det på?) Dragør var det igen havnen der blev vores rasteplads for natten. Det smukke og lune efterårsvejr var fulgt med os fra Fredensborg, så det var en fryd at slentre rundt i de små, idylliske gader med de karakteristiske gule huse, og ikke mindst at kunne sidde udendørs og nyde en velskænket fadøl.
Bedst som vi havde vænnet os så godt til det gode vejr, skal jeg da lige love for at der skete et skifte nærmest som et lyn fra en klar himmel, da en strid storm og regn i lårtykke stråler slog ind over molen, og ruskede ukærligt i vognen, så det var svært at lukke et øje. Det var derfor nemt at beslutte at morgendagens program skulle omfatte en form for indendørs aktivitet. Og således blev det.
Arken lå næsten på vejen til næste mål, så det var oplagt at gøre ophold der et par timer. Men i regn og slud må hunden ud, så på vejen til Arken gjorde vi stop i Albertslund for at gå en lang tur på jagt efter “de glemte vestegns-kæmper”.
Jeg havde egentlig forestillet mig, at det var en oplevelse der var bedst egnet til børneøjne, men selvom der bestemt findes naturoplevelser der væsentligt større, så var det faktisk ret hyggeligt, at gå på jagt efter de finurlige kæmper som man skal lede lidt efter, og som vitterligt er nogle imponerende store og flotte figurer, og som kunstneren, Thomas Dambo helt berettiget modtager stor ros for.
Arken bød på særudstilling, hver gang jeg er på kunstmuseer minder jeg mig selv om at det er noget jeg skal gøre lidt oftere. Uanset om udstillingen falder i ens personlige smag, så går man sjældent hjem uden en eller anden form for oplevelse. Lige her var det især Paola Pivis, farvestrålende isbjørne i fjerpragt, der gjorde stort indtryk.
Overnatningen tog vi på havnen i Rødvig, og for første gang sammen med flere naboer, da vi var den femte autocamper der indlogerede os på den hyggelige lille havn. Vejret viste sig stadigvæk ikke fra den bedste side, og nattens stormvejr havde flyttet havvandet ind på land på udsatte steder. Et lidt usædvanligt fænomen kunne man forstå på de lokale, som dukkede op på havnen for at besigtige og forevige mængden af vand på land.
Kold krig og Møn rundt
Haven i Rødvig var udvalgt med en vis form for omhu, da første punkt på dagsordenen for den efterfølgende dag stod på et guidet besøg på Koldkrigsmuseet. Det var en fantastisk, historisk oplevelse ikke mindst takket være guiden, som selv udøvede militærtjeneste under den kolde krig, og derfor havde en meget personlig tilgang til tiden og stedet.
Næste stop Nyord som havde fået de bedste anbefalinger fra flere af mine facebook-venner. Den lille bitte bilfrie ø, i naturskønne omgivelser måtte simpelthen ses. Vi lavede en lille mellemlanding i Faxe Kalkbrud på vejen dertil. Og fik dermed rettet op på endnu en fejl på listen over steder i baghaven, som aldrig var blevet set.
Nyord – hold nu op en skøn lille ø. Vi blev og overnattede og håbede på en skyfri nattehimmel, så vi kunne få fuld valuta for pengene og “Dark Sky” som UNESCO har gjort til et særligt fænomen. Men altså nattehimmelen hjemme på Guderupvej kan nu også noget, så det i sig selv var ikke noget at køre efter, med mindre man er Københavner. Det var den lille ø tilgengæld, og ikke mindst den gæstfrihed vi oplevede fra flere af øens snaksagelige beboere. Har du endnu ikke besøgt Nyord, så må du afsted. Kommer du, ligesom os i autocamper kan du overnatte lige i udkanten af den lille ø, du skal blot kører til venstre når du er kommet over dæmningen (det giver mening når du er der).
Dagen derpå kørte vi Møn rundt med stop bl.a på Liselund Slot, hvor vi tog en gåtur i den romantisk-anlagte slotshave. Gåturen blev afløst af endnu en gåtur på vættelysjagt i Hjelmbugten. Jeg har i mange, mange år samlet på fortidens fossiler og elsker at gå på jagt efter dem på Møn, så da vejret var med os måtte vi på jagt. Nattens hvile fandt vi på havnen i Hesnæs. Og havde vi planlagt vores besøg bedre, havde vi i god tid reserveret bord på traktørstedet, Pomle Nakke som ligger så smukt placeret i skoven, ud til vandet på Falsters østkyst. Den oplevelse har vi stadig til gode.
Lollandske seværdigheder
Vi lagde roligt ud den næste dag, med god tid til morgenkaffe og morgenradio. Nårh, ja og til at planlægge dagens tur. Jeg elsker, at læse landkort (sådan har vi jo hver vores særheder). Mine øjne var faldet på den lille krumodde “Hyldekrog” på det sydlige Lolland, her måtte vi ud og gå i det, som der viste sig at være et særegent naturreservat for trækkende fugle, her iblandt havørnen som vi dog ikke fik at se. Tilgengæld så vi den smukkeste udsigt fra toppen af det gamle fyrtårn, og vi fik følgeskab af en lille nysgerrig sæl da vi gik langs kysten tilbage til camperen.
På vejen til Hyllekrog tog vi et stop i den idylliske lille havneby Nysted, hvor vi via “kultur-ruten” fik set det mest seværdige i den lille unikke by, som helt bestemt var seværdig. Godt trætte i stængerne sluttede vi dagen af med at nyde en udsædvanlig smuk solnedgang på havnen i Onsevig, imens Jens forsøgte sig som lystfisker, dog uden held. Vi måtte derfor “nøjes” med et par bøffer til aftensmad, og de gik da også fint til den Chablis, der ellers var blevet indkøbt i håbet om frisk fisk på tallerkenen.
Alting har en ende og det var efterårsturen også begyndt at have. De sidste dage blev brugt til, at sætte tjektegn ved nogle af de helt store ferieønsker. Først Dodekalitten. Billedhuggeren Thomas Kadziolas berømte stenhoveder, som troner majestætisk op i landskabet på en lollandsk mark med udsigt over smålandshavet. Et meget spektakulært syn som bestemt er værd at køre efter. Også selvom man kan tro at man har set det hvis man har set et billede, det giver en særlig følelse at stå ved foden af det utrolige kunstværk. Og så er den ovenikøbet en ganske gratis fornøjelse.
Dagen stod i kunstens tegn, og næste stop blev derfor gjort i kunstneren Richard Winthers mageløse hus i Vindeby. (Rdo-huset). Richard Winther døde i 2007, men en lokal kunstforening har videreført det gamle alderdomshjem som Richard Winther købte i 1993, som et museum drevet af frivillige kræfter. En oplevelse der gik lige i hjertet på mig, og jeg har derfor besøgt huset flere gange siden. Du kan læse mere om huset her:
https://m.rdo-huset.dk/huset
Alting har en ende
Selvom det måske kan lyde lidt hæsblæsende når vi er på tur (man skal jo have det hele med) så var der bestemt også tid til afslapning. Og sådan blev turens sidste aften brug. På havnen i Bandholm (jeps lige ved siden af det berømte badehotel) med afslapning, og de sidste dråber af den skønneste ferie. Dagen efter gik kursen i hjemadgående retning, og turens absolutte sidste stop blev gjort i Haslev ved Camp Adventures ikoniske og yderst imponerende skovtårn, som skal opleves tæt på, indeni og oppefra mindst én gang i livet. Smukkere punktum på sådan en mild efterårsdag kunne vist ikke ønskes.
Drømmen om at eje og ikke kun leje en autocamper, efter 10 dages rundtur på Sjælland, har kun vokset sig endnu større. Et sommerhus på hjul i vores eget lille land kan føre uendeligt mange vidunderlige og overraskende oplevelser med sig både i store og små portioner. Men har vi tiden til at få sådan en brugt, så det kan svarer sig? Foreløbigt bliver vi ved drømmen lidt endnu. Og drømme har man jo som bekendt lov at have.
