Hvis vi \u00e5ret f\u00f8r havde f\u00f8lt os heldige over at blive udstyret med en n\u00e6sten ny autocamper, som kun havde k\u00f8rt ca. 5000 km, s\u00e5 var vi denne gang endnu mere heldige. 11 kilometer stod der p\u00e5 kilometert\u00e6lleren da vi lagde ud l\u00f8rdag eftermiddag fra Schleswig Wohnmobile, hvor vi lejer sommerens eventurbus. <\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rste dag gik som altid med, at blive indrettet, handle ind, pakke ud – og denne gang ogs\u00e5 med at v\u00e6nne den lille Ida til at v\u00e6re med p\u00e5 tur. Ida er en lille, praktisk og s\u00e6rdeles nuttet Jack Russel Terrier, som ved en meget lykkelig tilf\u00e6ldighed flyttede ind hos os, samme dag som Mette Frederiksen lukkede Danmark ned pga. corona-situationen. <\/p>\n\n\n\n
Turens f\u00f8rste overnatning finder vi altid n\u00e5r vi ikke gider k\u00f8re mere, og kravet til det f\u00f8rste overnatningssted er herefter forholdsvist beskedent, hvis bare vi kan f\u00e5 en wienerschnitzel og \u201cein bier vom fass\u201d s\u00e5 er vi stort set tilfredse. S\u00e5 det faktum at overnatningspladsen i Uetze, ca. 20 kilometer nord\u00f8st for Hannover, ogs\u00e5 havde s\u00f8udsigt var bare et ekstra plus. <\/p>\n\n\n\n
Som de novicer vi var, ud i kategorien rejsende med hund<\/em> var det ogs\u00e5 her vi erfarede, hvor velkomne hunde er langt de fleste steder, ogs\u00e5 p\u00e5 spisesteder og bev\u00e6rtninger, hvilket jo kun g\u00f8r det endnu nemmere at rejse med en pelset makker, som ikke skal efterlades alene i vognen, mens resten af rejsekammeraterne hygger. Et lille tip til andre nybegyndere kan v\u00e6re at medbringe et t\u00e6ppe og et k\u00f8dben, til at sikre ro under bordet. <\/p>\n\n\n\n Smukke Alsace, med stop i Strassbourg og Keysersberg<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fra Uetze k\u00f8rte vi videre mod Strassbourg, hvor vi s\u00f8ndag aften var inviteret p\u00e5 l\u00e6kker mad hos vores dansk\/franske venner, Helle og Dorig og lille Louis. Helle er faster til min s\u00f8n, Victor og n\u00e5r det er muligt har det altid h\u00f8jeste prioritet, at afl\u00e6gge et bes\u00f8g p\u00e5 enten ud- eller hjemvejen, n\u00e5r turen g\u00e5r sydover. <\/p>\n\n\n\n Helle og Dorig bor med den sk\u00f8nneste udsigt ud over det velbes\u00f8gte parkanl\u00e6g, Jardin des Deux Rives og den arkitektonisk smukke gangbro, der supplerer Europabroen over Rhinen til Kehl i Tyskland. De to broer er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige fordi de forbinder to nationer, der gennem historien har krigedes om herred\u00f8mmet i omr\u00e5det. I dag st\u00e5r broen og troner som det fineste symbol p\u00e5 det venskab der i dag er mellem de to byer, og man kan frit g\u00e5 mellem de to byer -og lande uden nogen former for gr\u00e6nsekontrol. <\/p>\n\n\n\n Man m\u00e5 ikke bes\u00f8ge Strasbourg uden at g\u00e5 en tur i den gamle bydel og heller ikke uden, at have spist en af Alsaces mange egnsretter, \u201cTartes Flambes\u201d til frokost, s\u00e5 det gjorde vi selvf\u00f8lgelig inden vi k\u00f8rte videre mod syd ad den smukke vinrute, til vi n\u00e5ede frem til Keysersberg.<\/p>\n\n\n\n Keysersberg ligger nord for Colmar (som virkelig ogs\u00e5 er en anbefalelsesv\u00e6rdig by) og er en af de eventyrlige sm\u00e5 byer man finder p\u00e5 vinruten med de farverige og smukke bindingsv\u00e6rkshuse, nogen af dem med storkereder p\u00e5 tagene, den ene endda med unger i. Byens gader er krogede, sk\u00e6ve og farverige og det f\u00f8les n\u00e6sten som at g\u00e5 rundt i en filmkulisse, n\u00e5r man lister rundt i de sm\u00e5 gader. Det siges da ogs\u00e5 at Disney fandt inspiration lige netop her, da tegnefilmen om Sk\u00f8nheden og Udyret blev skabt.<\/p>\n\n\n\n Det var tydeligt at corona-situationen havde lagt en voldsom d\u00e6mper p\u00e5 turismen, for selvom vi var afsted midt i h\u00f8js\u00e6sonen s\u00e5 f\u00f8ltes det ikke s\u00e5dan i de n\u00e6rmest mennesketomme gader. Det var derfor ikke sv\u00e6rt at finde en sk\u00f8n overnatningsplads lige i udkanten af byen i fin g\u00e5afstand til centrum. Fra t\u00e5rnet i den gamle slotsruin, som troner h\u00f8jt over byen, kunne vi sidde i ro og mag og nyde den smukke solnedgang, og efter en kold godnat-\u00f8l var det ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at falde til ro med et smil p\u00e5 l\u00e6ben over at dette kun var begyndelsen af ferieeventyret. P\u00e5 vandring i Jurabjergene<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fra Keysersberg flyttede vi os et par timer l\u00e6ngere mod syd, hvor turbeskrivelsen af en vandretur i Jurabjergene l\u00f8d tiltalende. Indlogeret p\u00e5 en super fin, lille og smal camperplads i Baume-les-Messieurs, beliggende mellem klippev\u00e6gge, langs floden – men med god plads til solens str\u00e5ler, sn\u00f8rede vi vandreskoene og tog p\u00e5 en 10 km, rimeligt kuperet tur i det smukke landskab. Dagen derp\u00e5 startede helt perfekt, da en lille salgsbil bragte friskbagt morgenbr\u00f8d og croissanter lige til d\u00f8ren. Da vi var f\u00e6rdige med at nyde den stille morgen, tog vi fat p\u00e5 dagens program som efter yderligere et par timers k\u00f8rsel i sydg\u00e5ende retning, f\u00f8rte os videre til Hauterives. <\/p>\n\n\n\n Det sk\u00f8re postbud og hans fantastiske palads<\/strong><\/p>\n\n\n\n Her lokkede historien om postbuddet Ferdinand Cheval, som en dag i 1870 faldt over en m\u00e6rkv\u00e6rdig sten, p\u00e5 hans 32 km lange postrute. Stenen blev starten p\u00e5 et 30 \u00e5rs langt og vanvittigt byggeri som endte med, at blive til Le Palais Ide\u00e1l<\/em>, et kalkstenspalads, uegnet til beboelse, men bestemt egent til beskuelse. Finurligt og fantasifuldt er vist den mest passende beskrivelse. <\/p>\n\n\n\n Her st\u00f8dte vi p\u00e5 turens f\u00f8rste lille udfordring ved at have en hund med p\u00e5 tur, vores lille firebenede rejsemakker var nemlig ikke velkommen ved paladset, men udfordringen var nu ikke st\u00f8rre end at vi kunne dele os i to hold. Et der s\u00e5 p\u00e5 attraktionen, og et der n\u00f8d en kold \u00f8l imens. Derfra blev det til en fantastisk smuk k\u00f8retur gennem Provence. Desv\u00e6rre var s\u00e6sonen for de blomstrende lavendelmarker slut for i \u00e5r, det syn har jeg ellers dr\u00f8mt om hver gang jeg har spioneret p\u00e5 Provence, som en destination i sig selv. Den dr\u00f8m m\u00e5 vente med at g\u00e5 i opfyldelse til en anden god gang. Men at k\u00f8re igennem Provence kan p\u00e5 det varmeste anbefales, b\u00e5de med og uden lavendler. <\/p>\n\n\n\n Det er noget af magien ved at rejse i autocamper, at selve k\u00f8returen er en oplevelse i sig selv, hvis bare man finder v\u00e6k fra de kedelige motorveje og ind p\u00e5 de sev\u00e6rdige ruter. Det er en god m\u00e5de at f\u00e5 et indtryk af omr\u00e5derne p\u00e5, og som Victor engang beskrev det, s\u00e5 er det som at v\u00e6re i et sommerhus p\u00e5 hjul. N\u00e5r man k\u00f8rer kan man hygge, se film og l\u00e6se b\u00f8ger, nyde de flotte udsigter og n\u00e5r man stopper er sommerhuset landet et nyt sted. Camarque-deltaet og millioner af myg<\/strong><\/p>\n\n\n\n Efter en smuk k\u00f8redag n\u00e5ede vi sidst p\u00e5 dagen frem til Camargue-deltaet, syd for Arles, hvor Rh\u00f4nefloden har sit udl\u00f8b i Middelhavet. Omr\u00e5det er et beskyttet naturomr\u00e5de, med mere end 500 forskellige fuglearter. Her lever halvvilde hvide heste, sort kv\u00e6g og store flokke af flamingoer. Omr\u00e5det bliver ogs\u00e5 brugt til, at opdr\u00e6tte vilde kamptyre der eksporteres til Spansk tyref\u00e6gtning. Vi var heldige, at se det hele, men ikke p\u00e5 t\u00e6t nok hold til at vi kunne f\u00e5 en delevenligt billede.<\/p>\n\n\n\n Smukt var der i det flade marskomr\u00e5de med rismarker og salts\u00f8er, men det havde en flok angrebslystne myg ogs\u00e5 erfaret. N\u00e5r der i flere beskrivelser af omr\u00e5det stod at det var et must at have myggespray med, s\u00e5 var det virkelig sandt. Aldrig har jeg oplevet s\u00e5 mange og s\u00e5 aggressive myg. Der skulle ikke meget mere en to minutters ophold uden for bilen, og uden myggespray til f\u00f8r man kunne t\u00e6lle op mod 20 myggestik p\u00e5 arme og ben. Vi fik derfor hurtigt k\u00f8bt en myggespray i den n\u00e6rliggende campingkiosk, til en overpris som vi gerne havde ganget med to for at slippe for den sv\u00e6rmede plage. <\/p>\n\n\n\n Selvom Camarque-deltaet er noget ganske s\u00e6rligt, n\u00f8jedes vi med en enkelt sk\u00f8n aften i omr\u00e5det. Den brugte vi p\u00e5 en dejlig fiskerestaurant og en enkelt overnatning. Inden vi kr\u00f8b til k\u00f8js gjorde vi dagens gode gerning, da et ungt par som ankom sent for at sl\u00e5 teltlejr, gik i gang med at lave ly for natten. Tydeligvis havde de heller taget historierne om myggene i omr\u00e5det s\u00e6rligt alvorligt, i hvert fald var de heller ikke udrustet med myggespray. Vi l\u00e5nte dem vores og gl\u00e6dede os over at vi bare kunne g\u00e5 ind i seng, p\u00e5 madrasser der ikke f\u00f8rst skulle pumpes med luft i en ulidelig sv\u00e6rm af myg.<\/p>\n\n\n\n Solbadning inden bjergetapen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da vi v\u00e5gnede og s\u00e5 at vejrudsigten stod p\u00e5 fuld sol, blev vi enige om at dedikere dagen til solbadning, inden vi lidt senere p\u00e5 turen skulle begive os ind p\u00e5 en bjergetape med lange udsigter til havet. Vi satte derfor kurs mod den popul\u00e6re badeby Saint-Cyprien-Plage, hvor der var gode muligheder b\u00e5de for at bade i sol, og i det salte Middelhav. Saint-Cyprien Plage er udover at v\u00e6re en livlig sommerby ogs\u00e5 en havnby med en af Europas st\u00f8rste lystb\u00e5dehavne, hvilet skaber en s\u00e6rlig feriestemning i det sk\u00f8nne omr\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n Den gamle pyren\u00e6rute<\/strong><\/p>\n\n\n\n Selvom kunsten egentlig er undg\u00e5 for meget planl\u00e6gning hjemmefra, s\u00e5 var en del af masterplanen at vi ville k\u00f8re den legendariske Pyren\u00e6rute, som str\u00e6kker sig hele vejen fra Middelhavet til Atlanterhavet. Ruten k\u00f8rer gennem den ubrudte bjergk\u00e6de, som ligger lige p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Frankrig, Spanien og miniputstaten, Andorra. I gamle dage var det den eneste mulige vej for bjergfolket, hvis de ville ud til havet. I dag kan man ogs\u00e5 v\u00e6lge den noget hurtigere landevej mellem bjergtinderne. <\/p>\n\n\n\n Vores plan var at k\u00f8re en del af ruten p\u00e5 den Spanske side, gennem Andorra og slutte af i tapasbyen, San Sebastian, men corona-situationen var rimeligt kritisk og under udvikling i den nordlige del af Spanien, s\u00e5 vi besluttede at gemme oplevelsen indtil verden atter er fuldt farbar og forblev p\u00e5 den Franske side af Pyren\u00e6rene. <\/p>\n\n\n\n Den f\u00f8rste nat i bjergene tilbragte vi p\u00e5 turens, hidtil smukkeste overnatningssted i Moustajon<\/em>, omgivet af den smukkeste natur. Her stod den p\u00e5 spil- og grillaften, og for de unges vedkommende, en dukkert i camperpladsens pool, inden vi begav os af sted p\u00e5 en af de legendariske Tour-de-France etaper. Plan A var at besigtige omr\u00e5dets st\u00f8rste og m\u00e5ske mest kendte bjerg, Col de Tourmalet fra toppen. Men et uvejr og en us\u00e6dvanligt d\u00e5rlig sigtbarhed gjorde, at vi m\u00e5tte opgive turen til toppen, og i stedet have en plan B i brug. Det viste sig at blive et udm\u00e6rket bytte. Pilgrimsbyen, Lourdes<\/strong><\/p>\n\n\n\n I Lourdes, byen som udgjorde plan B, skinnende solen nemlig fra en n\u00e6sten skyfri himmel. Og sikke en oplevelse det var at bes\u00f8ge den magel\u00f8se pilgrimsby. Den korte version om hvorfor byen er sev\u00e6rdig, handler om den 14-\u00e5rige Bernadette, som i 1858 s\u00e5 Jomfru Maria foran en grotte i byens udkant. Jomfru Maria anviste en kilde som Bernadette skulle drikke af og vaske sig i, og siden har mennesker i milliontal bes\u00f8gt byen, i h\u00e5bet om at det uforklarlige igen m\u00e5 ske igen. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r coronaen ikke er en fjende iblandt os, s\u00e5 valfarter titusinder syge mennesker hvert \u00e5r til byen, i k\u00f8restole og liggende i hospitalssenge for at deltage i de daglige processioner i et af de 14 kapeller, eller foran grotten, hvoraf den ene afsluttes med en s\u00e6rlig velsignelse af de syge. De syge indlogeres under deres ophold i Lourdes, i et af byens to modtagecentre som tilbyder b\u00e5de behandlinger af sj\u00e6lesorg og medicinsk pleje til op mod 1000 patienter samtidig. <\/p>\n\n\n\n Byen er et af Europas st\u00f8rste pilgrimsm\u00e5l, og har kun ca. 12.000 faste indbyggere, men n\u00e6sten det tredobbelte antal hotelsenge (35.000 i alt). I byens mange souvenirbutikker s\u00e6lges vanddunke s\u00e5 man kan tappe af det hellige vand, selvom de fleste i dag kommer for at s\u00f8ge den \u00e5ndelige helbredelse.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Det er en meget speciel og usammenlignelig oplevelse at v\u00e6re g\u00e6st i byen, ogs\u00e5 selvom byen tydeligvis manglede de mange turister og derfor havde tvunget hoteller og restauranter til, at dreje n\u00f8glen om. Vi var heldige at vi fik mulighed for at overv\u00e6re en af aften-andakterne, p\u00e5 en lun sommeraften og selvom vi vist ikke kategoriseres som v\u00e6rende s\u00e6rligt troende, s\u00e5 kunne vi ikke undg\u00e5 at blive ramt af den s\u00e6rlige stemning. Vi k\u00f8bte dog ikke noget af det hellige vand, men n\u00f8jedes i stedet for med en k\u00f8lig godnat-\u00f8l, da vi senere p\u00e5 aftenen vendte hjem til camperen, som vi havde parkeret p\u00e5 en dejlig naturplads i byens udkant.<\/p>\n\n\n\n Cirque de Garvanie, Frankrigs st\u00f8rste vandfald<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dagen efter den spektakul\u00e6re oplevelse, blev der sat endnu et sk\u00f8nt tjektegn ved et af de helt store ferie\u00f8nsker, da vi bes\u00f8gte Cirque de Garvanie<\/em>, dalen hvor man finder Grande Cascade,<\/em> Frankrigs st\u00f8rste -og Europas n\u00e6stst\u00f8rste vandfald, med en faldh\u00f8jde p\u00e5 423 meter. Dalen er dannet af gamle gletsjere og den enorme st\u00f8rrelse og dalens form som en hestesko, har engang f\u00e5et forfatteren Victor Hugo til at beskrive stedet som naturens Colleseum, fordi det godt kan minde om et gammelt amfiteater. <\/p>\n\n\n\n Cirque de Garvanie er 800 m bred (p\u00e5 det dybeste punkt) og omkring 3.000 m bred p\u00e5 toppen. Klippev\u00e6ggene der omgiver det, er op til 1.500 meter h\u00f8j, og om sommeren er der en r\u00e6kke store smeltevandsfald, der l\u00f8ber ud i dalen. Det st\u00f8rste af disse er Grande Cascade, som har sit udspring fra en Spansk S\u00f8.<\/p>\n\n\n\n Vejen dertil er en anelse anstrengende og hvis man vil helt t\u00e6t p\u00e5 det kraftfulde vandfald (det kan varmt anbefales), skal man v\u00e6re forberedt p\u00e5 \u00f8mme fodled, n\u00e5r man famlende vrider anklerne rundt p\u00e5 de kantede klippesten der danner underlaget i bunden af dalen. Man skal ogs\u00e5 v\u00e6re forberedt p\u00e5 at ophold i selve dalen ikke er tilladt for hunde, simpelthen fordi det er alt for h\u00e5rdt for deres poter. Men man kan fint splitte oplevelsen op i to, og lade en hundepasser blive tilbage p\u00e5 en af de caf\u00e9er man m\u00f8der inden indgangen til dalen. Hvis kr\u00e6fterne er til det vil jeg p\u00e5 det varmeste anbefale at man bev\u00e6ger sig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det store vandfald som muligt (husk evt. en regnjakke), da det er ret fedt at m\u00e6rke den st\u00e6rke naturkraft p\u00e5 t\u00e6t h\u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n Lever der ulve i Frankrig?<\/strong><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vejen mod et sted at overnatte, k\u00f8bte vi de l\u00e6kreste lokale oste, p\u00f8lser og br\u00f8d som en god undskyldning for at drikke noget af den dejlige vin, som det er n\u00e6sten umuligt ikke at blive fristet af, n\u00e5r man turnerer rundt i det franske og m\u00f8der den ene vinbonde efter den anden. K\u00f8lediskene i de franske supermarkeder er som en stor delikatesseafdeling, og indimellem har jeg franskm\u00e6ndene under st\u00e6rk mistanke for at beholde alt det allerbedste selv, selvom de eksporterede franske produkter som vi finder derhjemme ogs\u00e5 er l\u00e6kre. Under alle omst\u00e6ndigheder tror jeg at det er godt for mit helbred, at jeg ikke er bosat i Frankrig mere end allerh\u00f8jest nogle uger p\u00e5 et \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n Da vi efterh\u00e5nden havde v\u00e6ret p\u00e5 farten i nogen dage, var det blevet tid til at prioriterer at finde en overnatningsplads med mulighed for at vaske t\u00f8j. Det fandt vi i Ayzac-Ost i Occitanie-regionen og mens vi ventede p\u00e5 det snurrende vasket\u00f8j, n\u00f8d vi en lun sommeraften under markisen i et lidt \u00f8debeliggende omr\u00e5de, med solsikkemarker som nabo til den ene side og Pyren\u00e6renes h\u00f8je klippev\u00e6gge til den anden. Bedst som vi sad i m\u00f8rket, i stearinlysenes sk\u00e6r og n\u00f8d den sk\u00f8nne aften, l\u00f8d der pludselig de mest uhyggelige ulvehyl i ubestemmelig retning, men forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 os. <\/p>\n\n\n\n Lynhurtigt var samtlige telefoner rundt om bordet i gang med at google s\u00e6tninger som, findes<\/em> der<\/em> ulve i Frankrig?, ulve i Pyren\u00e6rerne? Hvilke dyr siger som en ulv?<\/em> Hvor lever der ulve? Hvad g\u00f8r man hvis man m\u00f8der en ulv? Er der mennesker der er blevet dr\u00e6bt af ulve i Frankrig?<\/em> Vores fantasi og adrenalinen der pumpede l\u00f8s i takt med de h\u00f8je ulvehyl, blokerede \u00e5benbart s\u00e5 meget for hukommelsen at vi var lige lovligt lang tid om at komme i tanke om det ZOO-skilt vi havde set p\u00e5 vejen til pladsen og som jo nok var forklaringen p\u00e5 de grufulde ulvehyl.<\/p>\n\n\n\n Pilat-klitten <\/strong>\/ D\u00fan\u00e9 du Pilat<\/strong><\/p>\n\n\n\n Med nyvasket t\u00f8j og en puls der igen havde fundet sit normale leje, blev vi med Col du Soulor som rutens 1474 meter h\u00f8je, h\u00f8jdepunkt f\u00f8rt ud til Atlanterhavskysten, og s\u00e5 endda p\u00e5 selveste Bastilledagen, Frankrigs nationaldag. Det oplevede vi dog kun en begr\u00e6nset fejring af, og endnu engang var det coronaen der bar skylden. <\/p>\n\n\n\n F\u00f8rste stop og f\u00f8rste overnatning ved Atlanterhavskysten tog vi ved Arcachon-bugten, hvor Europas st\u00f8rste sandklit, D\u00fan\u00e9 du Pilat \/ Pilat-klitten<\/em> ligger. Klitten er dannet af sand fra den lokale strand som, n\u00e5r det er t\u00f8rt, bliver bl\u00e6st ind over land. Sandklitten er omkring 500 m bred og 3 km lang. H\u00f8jden er j\u00e6vnt stigende fra stranden og sit h\u00f8jeste er den ca. 107 meter over havet, f\u00f8r det atter g\u00e5r stejlt ned mod skovkanten p\u00e5 landsiden af klinten. Klitten bev\u00e6ger sig langsom l\u00e6ngere ind mod land med en hastighed der bestemmes af de lokale vejrforhold. Gennem de seneste 60 skulle klitten efter sigende have sneget sig 280 meter ind i landet. Nogen \u00e5r er den vokset en meter, og andre \u00e5r helt op til 10 meter. Uanset hvad er det et helt specielt omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Her brugte vi dagen p\u00e5, at slikke sol og kigge p\u00e5 de frygtl\u00f8se paraglidere, som med varieret held sv\u00e6vede yndefuldt rundt over hovederne p\u00e5 os. Aftenen brugte vi ogs\u00e5 p\u00e5 stranden, nu udstyret med en madkurv og kolde drikkevare. Det siges, at Arcachon-bugten kan diske op med nogle af Europas smukkeste solnedgange. M\u00e5ske er det sandt, hvis alts\u00e5 ikke der er lavth\u00e6ngende skyer der sk\u00e6rmer for dagens sidste str\u00e5ler. Normandiet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Efter en k\u00f8redag hvor vi tog nogle timer p\u00e5 motorvejen, indtog vi Normandiet med maner da vi indlogerede os i den gamle s\u00f8r\u00f8verby, Saint-Malo. Jeg havde l\u00e6st om en lille overset bistro, Le Bistro de Jean<\/em> som skulle have et fuldst\u00e6ndigt magisk k\u00f8kken, s\u00e5 da f\u00f8rst vi havde sl\u00e5et lejr p\u00e5 en velbeliggende autocamperplads og sk\u00e5let for at vi nu var n\u00e5et frem til et mine helt store dr\u00f8mmerejse-m\u00e5l, begav vi os ud i byens gader, p\u00e5 jagt efter det lille spisested. <\/p>\n\n\n\n Vi fandt stedet, som bestemt ikke var prangende og som l\u00e5 lidt outside centrum. Et kort \u00f8jeblik overvejede vi at finde et mere velbeliggende og m\u00e5ske hyggeligere sted at indtage aftensmaden. Men det var godt at det kun blev ved overvejelserne for ellers var vi g\u00e5et glip af det, som skulle vise sig at blive turens bedste m\u00e5ltid. Den lettere reserverede, og knap s\u00e5 smilende tjener viste sig senere at v\u00e6re stedets ejer og langt mere im\u00f8dekommende end f\u00f8rst antaget. Is\u00e6r da vi fortalte hende at vi havde l\u00e6st om bistroen i en dansk artikel, som gav velfortjent ros til stedet. Det blev hun tydeligvis meget smigret over. <\/p>\n\n\n\n Efter en vidunderlig treretters menu, med bl.a. frisk tun og ny-fangede kammuslinger p\u00e5 tallerkenerne, til en meget overkommelig pris, trillede vi ned til havet og s\u00e5 den smukke solnedgang over Atlanterhavet, som vi var blevet snydt for dagen f\u00f8r. Et postkort fra Mont-Saint-Michel<\/strong><\/p>\n\n\n\n Frankrig er bare en stor gavebod af de mest fantastiske oplevelser, og som om vi ikke allerede var blevet fork\u00e6let nok, s\u00e5 fik jeg dagen efter opfyldt en dr\u00f8m som jeg har haft, siden jeg som lille pige modtog et postkort med et billede af Mont-Saint-Michel p\u00e5. Det eventyrlige og ikoniske kloster fra 700-tallet, ligger yderst velplaceret p\u00e5 en klippe\u00f8, ca. 1 km. nord\u00f8st for fastlandets kyst og er omgivet af det lumske tidevand, som kan have en h\u00f8jdeforskel p\u00e5 op til 15 meter mellem ebbe og flod. Man kan g\u00e5 ud til tidevands\u00f8en via en lang bro, eller man kan blive k\u00f8rt af en af de shuttlebusser der k\u00f8rer i pendulfart fra fastlandet. F\u00f8rstn\u00e6vnte transportmulighed kan varmt anbefales, da det giver god tid til at nyde og fotografere det s\u00e6rlige syn, som bestemt ikke skuffede mine \u00f8jne. Hvis man p\u00e5 nogen m\u00e5der kan bruge ord som corona og held<\/em> i samme s\u00e6tning, s\u00e5 tillader jeg mig at f\u00f8le mig helt enormt heldig over at have set, og bes\u00f8gt \u00f8en netop i corona-perioden, da vi kun var f\u00e5 mennesker p\u00e5 bes\u00f8g ved en af Frankrigs helt store turistattraktioner denne sommerdag. Det var s\u00e5 vildt at g\u00e5 rundt i \u00f8ens sm\u00e5, kringlede og bakkede gader og helt klart en oplevelse jeg gerne vil have igen, hvis vejen f\u00f8rer den vej forbi. Ogs\u00e5 selv om der skulle v\u00e6re v\u00e6sentligt flere turister. <\/p>\n\n\n\n Vi brugte det meste af dagen p\u00e5 Mont Saint Michel og overnattede ogs\u00e5 i omr\u00e5det, for dagen efter at forts\u00e6tte vores ophold i Normandiet med en smuk k\u00f8retur op langs invasionskysten, med f\u00f8rste stop p\u00e5 Ohama Beach (Bloody Omaha), hvor vi lagde h\u00e5rdt ud med et s\u00f8rgmodigt bes\u00f8g p\u00e5 Den Amerikanske kirkeg\u00e5rd. <\/p>\n\n\n\n D-dag, Ohama Beach og inviasionskysten<\/strong> Resten af turen langs invasionskysten, er en lang historiefort\u00e6lling, hvoraf mange af scenerne er kendte fra film, som fx. Saving Private Ryan. <\/em>S\u00e6rligt historien om faldsk\u00e6rmssoldaten, Private John Marvin Steele, der blev et symbol p\u00e5 befrielsen af Sainte-M\u00e8re-\u00c9glise, den f\u00f8rste Franske by der blev befriet p\u00e5 D-dagen, gjorde et stort indtryk. Sammen med sine soldaterkammerater sprang han ud i natten, da D-dagen kun lige havde taget sin begyndelse. Som et held i uheld blev hans faldsk\u00e6rm fanget af det spidse spir p\u00e5 byens kirket\u00e5rn, og der hang han s\u00e5 i timevis, og var vidne til at hans kammerater k\u00e6mpede i byens gader, med livet som betaling for deres indsats. Han kunne selv v\u00e6re blevet et nemt m\u00e5l for fjendens styrker, men han overlevede fordi han spillede d\u00f8d. I dag h\u00e6nger der en lille dukkesoldat og en faldsk\u00e6rm i t\u00e5rnet, som et ikonisk symbol der vidner om den alvorlige historie Normandiet bygger p\u00e5. Da vi ikke have plads til flere krigshistorier p\u00e5 nethinden, landede vi f\u00f8rst p\u00e5 aftenen i havnebyen Honfleur. Vi havde l\u00e6st os frem til at det var muligt at campere p\u00e5 havnen, og det var det ogs\u00e5 lige akkurat. Vi blev nemlig klemt ind som den absolut allersidste camper der kunne v\u00e6re p\u00e5 pladsen, men blev hurtigt enige om at det nok godt kunne g\u00e5 at bo s\u00e5 t\u00e6t for en enkelt nat. Det viste sig, at v\u00e6re endnu en god beslutning, for Honfleur m\u00e5 simpelthen v\u00e6re en Normandiets smukkeste og mest stemningsfyldte byer. Byen var fyldt med historiske gader og et virkelig charmerende havneomr\u00e5de, som godt kunne v\u00e6re franskm\u00e6ndenes svar p\u00e5 Nyhavn. Vi fik et bord p\u00e5 en restaurant n\u00e6r kajen, hvorfra vi kunne nyde aftenen, et godt m\u00e5ltid mad og synet af de fine og sommerkl\u00e6dte franskm\u00e6nd der ogs\u00e5 havde fundet ud for at nyde den lune sommeraften. <\/p>\n\n\n\n Etretat-klipperne<\/strong><\/p>\n\n\n\n S\u00e5ledes opladede var vi klar til at tage denne turs sidste bid af Normandiet. Vi lagde ud med lidt morgenmotion, da vi k\u00f8rte til Etretat-klipperne og gik en tur i omr\u00e5det omkring de smukke klipper, som ogs\u00e5 bliver kaldt for elefantklipperne fordi de ligner…. tja, elefanter. Det var s\u00f8ndag og tydeligt at omr\u00e5det omkring klipperne var et yndet udflugtsm\u00e5l for de lokale, som sad i gr\u00e6sset og n\u00f8d deres madpakker mens ungerne legede. <\/p>\n\n\n\n Vi sad lidt og betragtede det hyggelige liv det gav med alle de mennesker, men mindre hyggeligt var det vist for det unge par, der var kommet ud til klipperne for at lufte det der lignede en ret ny og ret dyr drone. Den unge kvinde fik ret hurtigt sendt dronen op i luften, men den lette vind overtog liges\u00e5 hurtigt styringen over den lille dims, som f\u00e5 sekunder senere styrtede ned i et stort kratlignende omr\u00e5de, efter et par hundrede meters fri flyvning. Selvom der \u00f8jeblikkeligt blev iv\u00e6rksat en st\u00f8rre efterlysning anf\u00f8rt af hj\u00e6lpsomme folk p\u00e5 s\u00f8ndagstur, tvivler jeg p\u00e5 at den historie kan have f\u00e5et en lykkelig slutning. <\/p>\n\n\n\n Afslutningen p\u00e5 Tour-de-France<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da dagens motion var klaret, k\u00f8rte vi videre til Rouen, byen hvor Jeanne D\u2019Arc blev br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let i 1431. Byen er historiske hovedstad i Normandiet og har s\u00e5 meget andet, at byde p\u00e5 end bare det kors der markerer den unge h\u00e6rf\u00f8rer og heltindes makabre sk\u00e6bne. Bl.a. det smukke klokkehus (Gros-Horloge), som er en del af byens symbolske centrum, middelalderbygninger, smukke bindingsv\u00e6rkhuse og den store Notre Dame katedral. Vi spiste en god frokost i byem, n\u00f8d s\u00f8ndagsstemningen og fik et kig ind i katedralen, inden vi smuttede videre. Overnatningen tog vi en lille times k\u00f8rsel derfra p\u00e5 en hyggelig, men lidt primitiv bondeg\u00e5rdsplads, kun et stenkast fra Seinen. Stedet var tilf\u00e6ldigt udvalgt fordi det passede ind i vores k\u00f8reretning, men da vi fik l\u00e6st lidt om omr\u00e5det viste det sig at vi n\u00e6sten var nabo til Jumi\u00e9ges-klosteret, som under Den Franske Revolution, blev forvandlet til det der i dag kaldes for Frankrigs smukkeste ruin. Det blev et glimrende kulturelt punktum for vores Tour-de-France, for nu var vi s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen at n\u00e6ste stop var kommet til at hedde Belgien. Og for at resten af ferien ikke skulle foreg\u00e5 p\u00e5 k\u00f8rende hjul, var det fornuftigt for alvor at vende snuden i nordg\u00e5ende retning. <\/p>\n\n\n\n One-night-stand i Belgien<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den stemningsfyldte, historiske by Br\u00fcgge, fik lov, at v\u00e6re v\u00e6rt for vores korte ophold i Belgien. Jens og jeg var der for et par \u00e5r siden p\u00e5 en for\u00e5rstur og faldt pladask for den charmerende by, s\u00e5 den skulle ses igen og fremvises for de unge mennesker. Vi fik en sk\u00f8n aften med slenteren i byens gader og et restaurationsbes\u00f8g p\u00e5 byens hyggelige torv. Vi valgte at spise p\u00e5 den samme restaurant som vi havde spist p\u00e5, under vores seneste bes\u00f8g. Ikke fordi der ikke var nok af restauranter at v\u00e6lge imellem, men fordi der faktisk blev serveret rigtig god mad, som vi begge stadig huskede. Is\u00e6r desserten som bestod af sm\u00e5 cremefyldte vandbakkelser, serveret med en lille kande flydende belgisk chokolade af bedste kvalitet, havde printet sig fast. Der skulle dog kun et hurtigt kig p\u00e5 menukortet, for at opdage at den dessert desv\u00e6rre ikke l\u00e6ngere var p\u00e5 kortet, men pyt nu med det. <\/p>\n\n\n\n Inden vi bestilte noget som helst m\u00e5tte vi dog lige cleare med tjeneren, at vi kunne bruge noget s\u00e5 smart som kontaktl\u00f8s apple-pay fra vores mobiltelefon som betalingsmiddel. Det viste sig nemlig at alle mand og kvinder havde ladet samtlige betalingskort blive liggende hjemme i camperen, som holdt parkeret ca. 3 kilometer fra centrum, hvor vi befandt os. Da tjeneren havde sagt god for vores betalingsmiddel, gik vi ombord i menukortet og flottede os med fire omgange treretters menuer, og dertilh\u00f8rende drikkevarer. <\/p>\n\n\n\n Balladen i Br\u00fcgge<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da vi n\u00e5ede til desserten, beklagede jeg mig over at den dessert vi havde f\u00e5et sidst, ikke l\u00e6ngere befandt sig p\u00e5 menuen. Det fiksede den ekstremt servicemindede tjener ved at ringe rundt til de omkringliggende restauranter, indtil han fandt en der havde de sm\u00e5 l\u00e6kre vandbakkelser i deres k\u00f8kken. En lille halv times tid senere havde han f\u00e5et fragtet en anretning til vores bord og ikke et \u00f8je var t\u00f8rt. Vi ville selvf\u00f8lgelig gerne honorerer hans gode arbejde med en p\u00e6n slat drikkepenge. Desv\u00e6rre viste det sig bare at hans betalingsterminal, alligevel ikke kunne tage imod betalingen fra mobilen. Det gav lidt panik ved bordet og en masse kreative ideer til hvordan vi kunne betale, uden at skulle hele vejen retur til camperen efter vores kort. Imens vi dr\u00f8ftede situationen, fandt vi de kontanter vi havde i lommer og tasker frem. <\/p>\n\n\n\n Det bel\u00f8b vi tilsammen kunne m\u00f8nstre i sedler og (mange) m\u00f8nter, d\u00e6kkede lige akkurat regningens bel\u00f8b, til stor morskab for restaurantens \u00f8vrige g\u00e6ster og heldigvis ogs\u00e5 for tjeneren, som m\u00e5tte undv\u00e6re, de eller ret s\u00e5 velfortjente drikkepenge. Vi lovede til geng\u00e6ld at komme igen en anden gang og gik lidt flove, men godt m\u00e6tte hjem i seng. <\/p>\n\n\n\n Storbysferie i Holland<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste m\u00e5l i nordg\u00e5ende retning var den hollandske badeby, Zandvoort men det var som om, at st\u00f8rste delen af den hollandske befolkning havde f\u00e5et samme gode ide om en dag ved stranden i det gode vejr, s\u00e5 efter lidt forg\u00e6ves s\u00f8gen efter et sted at campere, \u00e6ndrede vi kurs og k\u00f8rte mod Amsterdam. <\/p>\n\n\n\n 10 km fra centrum fandt vi en relativt ny camperplads, hvor vi kunne sl\u00e5 lejr for et par dage. I udgangspunktet var vores masterplan, at vi ville undg\u00e5 de store byer, men vi var efterh\u00e5nden blevet superbrugere i b\u00e5de h\u00e5ndsprit og mundbind, og selv de st\u00f8rste attraktioner vi havde bes\u00f8gt undervejs, havde ikke v\u00e6ret s\u00e5 overrendt af turister. Og netop derfor \u201cturde\u201d vi godt vove os p\u00e5 seightseeing uden stor frygt for corona i den hollandske hovedstad. <\/p>\n\n\n\n Fem minutters gang fra campingpladsen kunne vi fange en metro som k\u00f8rte os direkte til hovedbaneg\u00e5rden og vupti s\u00e5 var vi i centrum af en af Europas sk\u00f8nneste hovedst\u00e6der. Jeg har efterh\u00e5nden bes\u00f8gt byen nogen gange og bliver lige betaget af byens utroligt hyggelige stemning hver gang. S\u00e6rligt n\u00e5r aftenen falder p\u00e5, og der kommer lys i byens gader. Vi brugte hele dagen p\u00e5 at spise og drikke os gennem de sm\u00e5 kanalgader ved at stoppe p\u00e5 sm\u00e5 listige steder for at f\u00e5 en drinks og en lille snacks. Det var et v\u00e6ldigt underholdende koncept, der n\u00e6sten helt fik os til at glemme at hoppe p\u00e5 metroen hjem. I let l\u00f8b n\u00e5ede vi lige pr\u00e6cis den allersidste metro, der gik i vores retning lidt over midnat. Da vi satte os i metroen, kunne vi hurtigt konstatere at vi faktisk ogs\u00e5, var ved at v\u00e6re godt tr\u00e6tte ovenp\u00e5 den begivenhedsrige dag. S\u00e6rligt Ida, som n\u00e6rmest besvimede af tr\u00e6thed da hun kom op p\u00e5 sk\u00f8det. Men det skulle vise sig at dagen slet ikke var slut endnu. Lidt forvirring omkring et sporarbejde, og en hurtig (forkert) beslutning f\u00f8rte til at vi kom til at st\u00e5 af et par stop for tidligt. Det efterlod os tilbage p\u00e5 perronen med f\u00f8lgende muligheder: <\/p>\n\n\n\n 1) Vi kunne g\u00e5 de ca. 10 km hjem (klokken var 1 om natten)<\/p>\n\n\n\n 2. Vi kunne blive og vente p\u00e5 den n\u00e6ste metro, som k\u00f8rte kl. 06.30 (klokken var stadig 1 om natten) <\/p>\n\n\n\n 3) Vi kunne f\u00e5 en flink receptionist, p\u00e5 et n\u00e6rliggende hotel til at skaffe os en taxa. <\/p>\n\n\n\n Vi valgte det sidste mulighed. Vi valgte ogs\u00e5 at sove lidt l\u00e6ngere n\u00e6ste morgen, inden GPS\u2019en fik indtastet en ny destination. <\/p>\n\n\n\n Tilbage i Tykland – Bremen og Schleswig<\/strong><\/p>\n\n\n\n Slutspurten blev sat ind p\u00e5 en fin k\u00f8retur fra Amsterdam til Bremen, byen hvor eventyret om de fire stadsmusikanter blev f\u00f8dt, men ogs\u00e5 byen med en ualmindeligt charmerende \u201cAltstadt\u201d, som det ville have v\u00e6re fedt, at have fundet p\u00e5 vej ud at spise i stedet for p\u00e5 vej hjem. Det ved vi nu til en anden gang. <\/p>\n\n\n\n Vi ved ogs\u00e5 at vi skal \u00f8ve os lidt p\u00e5 vores tyske, eller i det mindste p\u00e5 at tale tydeligere. Da vi satte os p\u00e5 byens torv for at nyde tonerne fra en superdygtig, violinspillende gademusikant, besluttede vi os for at tage en omgang gin og tonics som godnatdrinks. Vi gloede noget da den unge tjener \u00f8jeblikket efter vendte tilbage med fire tonicvand og nul gin, som om det var den naturligste bestilling i verden. Det fik vi nu hurtigt rodet bod p\u00e5 og den hyggelige aften kunne forts\u00e6tte, indtil det blev sengetid. Fra Bremen lagde vi vejen forbi Neum\u00fcnster Designeroutlet, shopaholicernes tyske paradis. Det blev kun til en hurtig frokostpizza og en lille bitte pose med nye l\u00f8besokker til Jens. Hvor vi hidtil ikke havde m\u00f8dt overv\u00e6ldende mange mennesker p\u00e5 vores vej, s\u00e5 forholdt det sig noget anderledes her. Folk stod i lange, t\u00e6tte k\u00f8er alene for at komme ind<\/em> i butikkerne. Ingen af os har et shoppegen, eller en t\u00e5lmodighed der er veludviklet nok til den slags udfordringer, s\u00e5 det tog os ikke lang tid at blive enige om at k\u00f8re mod turens sidste stop i Schleswig. <\/p>\n\n\n\n Her scorede vi en plads p\u00e5 den hyggelige havn, n\u00e6rmest midt i byen og t\u00e6t p\u00e5 det sted hvor vi har lejet autocamperen. En schnitzel og et slag Sequence blev de sidste dr\u00e5ber, der kunne vrides ud af ferien, som i den grad lakkede mod enden. En slags epilog <\/strong><\/p>\n\n\n\n Da vi havde sendt eventyrbussen tilbage til start, sad vi igen i Suzukien som virkede som om den var krympet lidt, efter det tre ugers lange ophold p\u00e5 en indelukket p-plads i Tyskland. Vi sendte en k\u00e6rlig tanke til Syd- og S\u00f8nderjyllands politi, som p\u00e5 twitter havde givet det fremragende r\u00e5d, at tage gr\u00e6nseovergangen ved Pebersmark. Vi sendte samtidig en medf\u00f8lende tanke til alle dem der sad i den umenneskelige lange k\u00f8 ved Fr\u00f8slev, fordi der var indf\u00f8rt gr\u00e6nsekontrol som en led i corona-bek\u00e6mpelsen. <\/p>\n\n\n\n For, at v\u00e6re \u00e6rlig s\u00e5 havde vi en del (bl.a moralske) skrupler over, om vi kunne \u201ctillade\u201d os, at tage afsted i en usikker tid, hvor samfundsdebatten mest moraliserede at man skulle blive hjemme. Men beslutningen var helt rigtig. Autocamperferie-formen gjorde lige netop at vi kunne tage h\u00f8jde for de l\u00f8bende corona-opdateringer undervejs, og p\u00e5 den m\u00e5de f\u00f8le os nogenlunde sikre p\u00e5 at vi ikke blev rejsende i smittespredning. Vi s\u00e5 til geng\u00e6ld et corona-pr\u00e6get Europa, hvor det at vise samfundssind, holde afstand og passe p\u00e5 sine medmennesker ikke var noget vi har taget patent p\u00e5 i Danmark. H\u00e5ndsprit og mundbind bliver hurtigt en vane, og vi var enige om at skulle det komme dertil, at mundbind blev indf\u00f8rt i Danmark, s\u00e5 er det faktisk en meget god m\u00e5de, at blive mindet om, at smitten stadig er der. Den l\u00e6ring skulle s\u00e5 senere vise sig at blive aktuel, da anbefalinger om brug af mundbind blev indf\u00f8rt i Danmark <\/p>\n\n\n\n Men vi s\u00e5 desv\u00e6rre ogs\u00e5 en masse restauranter, butikker, hoteller og turistattraktioner, som havde v\u00e6ret n\u00f8dsaget til at dreje n\u00f8glen om i de turisttomme gader. Et s\u00e6rligt trist syn n\u00e5r man ved at der ikke, som herhjemme er bevilliget \u00f8konomiske hj\u00e6lpepakker til at st\u00f8tte de mange n\u00e6ringsdrivende, der har mistet deres indt\u00e6gtsgrundlag pga. en dum og ubarmhjertig virus. <\/p>\n\n\n\n Hjemme ventede vores trofaste huspasser og desv\u00e6rre ogs\u00e5 \u00e9n kat mindre end da vi tog hjemmefra, idet kattekongen Hr. Vimse, med vanelig sans for dramatik var l\u00f8bet t\u00f8r for katte-liv, lige midt p\u00e5 naboens g\u00e5rdsplads en uges tid inden vores hjemkomst. M\u00e5 han hvile i fred den lille fis \ud83d\ude22<\/p>\n\n\n\n Det betyder, at der er ekstra knus, kram og klap til den lille Ida-hund, som gjorde vores debut som rejsende MED hund til en k\u00e6mpe succes. Det var s\u00e5 sk\u00f8nt, at have den lille opm\u00e6rksomheds-magnet med p\u00e5 tur og gav anledning til mange gode snakke med hundevenner rundt omkring. <\/p>\n\n\n\n Snip, snap snude – s\u00e5 var eventuren anno 2020 ude. Tip, tap, t\u00f8nde, men s\u00e5 kan planl\u00e6gningen af en ny tur altid begynde. Hvis du har l\u00e6st med her til og har ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l til turen, s\u00e5 kontakt mig endelig.<\/p>\n\n\n Kom med hele vejen rundt om Frankrig, n\u00e5r vi p\u00e5 denne tur k\u00f8re gennem Alsace til syd, via Pyren\u00e6ruten og nordp\u00e5 via Atlanterhavskysten med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 Normandiet. <\/p>\n","protected":false},"author":67,"featured_media":768,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[23,22,20,26],"class_list":["post-736","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tag-med-paa-turen","tag-autocamperferie","tag-paaturieuropa","tag-rejseblog","tag-roadtrip-paaferieifrankrig-sommerferieifrankrig-normandiet-pyrenaeruten-alsace-provence-atlanterhavskysten-brugge-amsterdam-sommerferieieuropa"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/B0D401BC-4F95-42CE-8B0C-8BF3063030ED.jpeg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/67"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=736"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1416,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/736\/revisions\/1416"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/768"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=736"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=736"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/3F3E6857-74E9-49A4-8089-13BDF3502DDE.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/5C243EAE-3851-42C8-B9CC-B3099BE4A65F-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/16845D20-BB22-4942-B116-EDBFCE0B3BA5-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/D02239F5-71B8-44CC-853E-8EADE91D1DF0-768x1024.jpeg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/39D1E12B-FDB5-4C89-8DB3-E14939ABC663-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/C6CCACF9-D5A3-4312-A476-06DC7C9C00DC.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/6D7D902F-A61B-4570-B662-2CD1EC369FD7-scaled.jpeg\")
<\/figure>\n
Vandfaldet Casscade des Tufs, blev ikke helt det forventede h\u00f8jdepunkt, da det ganske enkelt var indt\u00f8rret. Men man kan heller ikke vinde hver gang, og skuffelsen var allerede glemt, da vi vendte tilbage til en hyggelig grillaften langs floden. Den i forvejen gode feriestemning som havde indsneget sig, blev bestemt ikke ringere af, at vi fik vores lytter\u00f8nske om at h\u00f8re \u201dSommer i Europa\u201d igennem p\u00e5 den danske radiokanal, som vi lyttede til p\u00e5 vores medbragte DAB-radio.
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/5CE490E6-181F-4382-B093-B31B3AD0BE5D-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/03DA05E0-962C-4A4E-9DB6-A8C29F8D9879-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/038E76A8-576D-4A81-A8B0-635522D240FF.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/F72506A4-3454-40D7-AC5C-517CFE7B376A.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/C81CF18A-74F4-4B0B-AE26-7C8B95933AE2.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/04101576-622E-4F8D-91FE-68FF82160DC6-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/2B876962-716B-401F-AA9B-7092D1C4C0FB-1024x1024.jpeg\")
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/8D5B392F-629D-4ABA-9F77-04CB176F61A4-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/22B32F6C-586A-4FDB-94D1-7A49865DF5EC-819x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/76F47B00-0AAC-48DA-8837-79F662D7EC49-1024x768.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/803DAA6D-D942-4DD3-A0B5-2EA4C7626F73.jpeg\")
<\/figure>\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/CEA93BA0-3A9A-4007-9BB4-D883F45B865B-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/B0D401BC-4F95-42CE-8B0C-8BF3063030ED-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/9BD925BB-D7C1-4907-AB84-8550DDB48AB1-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/6AD5696A-2A59-4EA2-A42C-13E5100EC2B0-1024x768.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/AFCE93DC-AB3D-4FDD-8A26-DF4C4A58E9CD.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/6E6F9655-DFFB-4EF6-88BB-EEC427B7E1F3-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/A9EEFBF7-DA66-4041-908D-E724E7B9F90B.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/9E3A8620-8F9C-423E-8D2B-DF3AB5FA08C0-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/773BC57E-8490-4B1F-8DF6-C6C98F1A350A-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/237F81EA-291E-4CCB-937A-B468419918C1-scaled.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/944BBE78-0646-4277-BFEB-CD351563F46A.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/9F3AB3B6-507B-4FBD-86F9-37D9E235D7F7-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/70A1DD27-D7D7-4893-A2F2-04D190E95D5D-1024x768.jpeg\")
9386 amerikanske soldater ligger begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, heraf er der 41 dobbeltgrave, hvor der ligger br\u00f8dre begravet side om side. De mange gravpladser vidner om, hvor ubarmhjertigt og h\u00e5rdt et slag D-dagen var. Man skal vist v\u00e6re lavet af sten for ikke at blive ber\u00f8rt af at bes\u00f8ge stedet, n\u00e5r man g\u00e5r rundt mellem de snorlige og lange r\u00e6kker af gravsten, hvorunder de unge m\u00e6nd, som k\u00e6mpede mod nazisterne og for krigens afslutning, nu hviler i fred. <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/ED885314-BB31-4D41-AC93-B17B20D3EED7.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/58D1E9D1-9F7C-4392-AFA5-A32594465866-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/9E1DC3E1-C6C0-42D7-A574-7547FE84FF3F-scaled.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/C2F5F368-3A97-40CE-A854-55A4EB21BCAC-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/185B136B-AE1E-4241-AE67-BC08ED392AEE-scaled.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/CA2C8E59-E011-44B5-8217-A09B5D2C2231.jpeg\")
<\/figure>\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/89566A7C-500B-4A2F-965B-60F6929D1773-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/FCE2355C-DC8B-482B-A2D6-670A27C8349F-1024x768.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/2626FFC8-99F1-4246-B0EB-BA7EFE1892CA-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/A3DE8C95-E9F0-49D9-9C00-22F48C5BDC93-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/3CD31E82-B35E-45A8-BC94-D6BFE0AFEFD2.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/CA9F246E-5F2B-424D-A0FA-94ABBD75DB31-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/54C9ED79-E553-46DE-AD56-8110BAFBBDA0-1024x768.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/3B06C009-5AE2-41EE-B3C6-308648960B70.jpeg\")
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/08625BEF-BFC1-487D-A3B0-3982C7916787-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/B97336D7-6983-4AE7-BF55-BB0BBD16354D.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/8A308327-C512-49D6-9652-BCA2E043462F.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/219228FE-C6BA-499D-9220-B38F9384CBF5-1024x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/A6FBDF7B-D974-405C-9B08-32BDC31FBEAD-576x1024.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/AB390027-8812-4081-843F-73595BB9CED4.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/E0C8BF20-16EA-425E-A625-84767A6E0DD4.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/3A67044A-52F7-43B3-A319-F973269C6DD6.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/A7E31422-3E1C-432A-B3B1-FEC2562A54D8.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/D6ED3073-0918-426A-ACE6-1205770C82DF.jpeg\")
<\/figure>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/EC69EA15-73AB-4A4F-B462-AC04E9F432E5-768x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/1F6D4A49-1AB7-4240-A1B7-3334C86B5D73-576x1024.jpeg\")