{"id":245,"date":"2021-07-07T07:44:55","date_gmt":"2021-07-07T05:44:55","guid":{"rendered":"http:\/\/heidijuhl.dk\/?p=245"},"modified":"2022-07-21T07:16:53","modified_gmt":"2022-07-21T05:16:53","slug":"sommer-eventur-anno-2021-historien-begynder-her","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=245","title":{"rendered":"Toscana og Tjekkiet – p\u00e5 sommereventur 2021"},"content":{"rendered":"\n

Kapitel 1 – Historien begynder her <\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Velkommen med p\u00e5 tur! De n\u00e6ste tre uger kan du f\u00f8lge vores uplanlagte sommertur, uden m\u00e5l og med n\u00e5r vi indtager lidt af Europa p\u00e5 vores roadtrip. <\/p>\n\n\n\n

Turen foreg\u00e5r i en lejet autocamper (Weinsberg Cara 650 MEG, model Pepper, hvis nogen skulle sp\u00f8rge). Camperen lejer vi i Schleswig og med p\u00e5 tur er, ud over dig k\u00e6re l\u00e6ser – Jens, Ida og jeg. Ida er vores lille baby, forkl\u00e6dt som en Jack Russel terrier. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Klar til evenTUR anno 2021 <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Under normale omst\u00e6ndigheder ville turen have haft en overordnet plan, baseret p\u00e5 m\u00e5nedsvis research. Det plejer at v\u00e6re en af mine yndlings-fritids-besk\u00e6ftigelser, men det opgav jeg lidt denne gang, fordi coronaen l\u00e6nge har gjort det uvist om vi overhovedet kunne komme afsted og i givet fald, hvorhen og hvordan? <\/p>\n\n\n\n

Men vi sigter nok lidt mod Toscana i Italien, resten finder vi ud af undervejs og jeg har heldigvis masser af gemte rejsenoter liggende, s\u00e5 der er basis for en god tur, uanset hvor den ender, nu hvor det heldigvis blev muligt at komme afsted. <\/p>\n\n\n\n

Normalt ville vi ogs\u00e5 have brugt den f\u00f8rste dag p\u00e5 at k\u00f8re s\u00e5 l\u00e6nge vi orkede, og slutte dagen med en schnitzel. Hvis alt var normalt. Men normalt er Danmark jo heller ikke i EM-kvartfinalen, s\u00e5 vi stoppede allerede i L\u00fcbeck for at se kampen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
\u201cVi skal ikke hjem, vi skal videre\u201d \ud83c\udde9\ud83c\uddf0\ud83c\udde9\ud83c\uddf0\ud83c\udde9\ud83c\uddf0<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

L\u00fcbeck, andet<\/strong> end bare et julemarked<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

L\u00fcbeck er for de fleste nok bedst kendt for byens legendariske julemarked. Men den er bestemt ogs\u00e5 sev\u00e6rdig et halvt \u00e5r efter eller f\u00f8r jul, om man vil. <\/p>\n\n\n\n

Vi havde h\u00e5bet at tyskernes k\u00e6rlighed til fodbolden overskyggede det faktum at de ikke l\u00e6ngere er en del af EM, men det er som om, at interessen dalede gevaldigt, da deres landshold forlod turneringen i ottendedelsfinalen. Vi fandt ellers en sportsbar, som annoncerede at de viste ALLE EM-kampe p\u00e5 storsk\u00e6rm i deres Biergarten. Helt perfekt, hvis alts\u00e5 ikke det var fordi de f\u00f8rst \u00e5bnede kl. 20. Lidt for sent, med kampstart kl. 18. Vi s\u00e5 derfor kampen i camperen, med parabolen som dagens helt store hit.<\/p>\n\n\n\n

Efter kampen var der masser af stemning i byen, men det skyldtes vist mere den milde sommeraften, de lempede restriktioner og det faktum at der var l\u00f8rdag, end det skyldes Danmarks sejr. Uanset hvad var det fantastisk at m\u00e6rke livet i byen. Og bare livet i det hele taget.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lad os s\u00e5 se hvad L\u00fcbeck har at byde p\u00e5 \ud83c\udde9\ud83c\uddea<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
S\u00e5dan burde hele byen jo have set ud \ud83c\udde9\ud83c\uddf0\u26bd\ufe0f <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Aftentur i L\u00fcbeck \ud83c\udde9\ud83c\uddea<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra L\u00fcbeck k\u00f8rte vi l\u00e6ngere mod syd. Umiddelbart ikke den klogeste beslutning, da vi forlod 24 grader og sol fra en skyfri himmel til fordel for regn i l\u00e5r-tykke str\u00e5ler og tordenskrald s\u00e5 heftige at de kunne m\u00e6rkes i vognen. Men da vi kom frem til Marburg, stoppede regnen og vi erfarede at det gode ved at sl\u00e6be regnjakken med p\u00e5 tur, er at man med garanti ikke f\u00e5r brug for den.<\/p>\n\n\n\n

Marburg, byen i flere etager<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det var historien om universitetsbyen i flere etager og med elevator mellem \u201cober -og unterstadt\u201d, der lokkede os til dette stop. Vi fandt en stellplatz t\u00e6t p\u00e5 den s\u00e6rpr\u00e6ge Altstadt, i byen hvor 25.000 ud af i alt 80.000 indbyggere, er studerende. Ikke mindre end et halvt hundrede nobelprismodtagere har studeret i byen. En ganske imponerende statistik, som de f\u00e6rreste byer kan bryste sig af.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den historiske Altstadt p\u00e5 1. sal <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det kollegiet, som er et gammelt slot fra 1500-tallet, beliggende p\u00e5 toppen af byen, som lokker. Jeg t\u00e6nker ihverfald at de studerende ikke kun har kloge hoveder, men ogs\u00e5 gode l\u00e5rmuskler efter deres studieophold i byen. Min l\u00e5r synes ihverfald at der var langt til toppen, men det kan m\u00e5ske ogs\u00e5 skyldes den bastante schnitzel, som udgjorde aftensm\u00e5ltidet, det gjorde trinnene op ekstra tunge. Det var dog alle anstrengelser v\u00e6rd, at kunne nyde den stille og smukke aften med et smukt skue ud over omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udsigt fra byens top <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sydtysk<\/strong>lands eventyrlige slotte<\/h2>\n\n\n\n

Efter en god nats s\u00f8vn og med en knap s\u00e5 sommerlig, lokal vejrudsigt, k\u00f8rte vi videre mod syd og endte dagen i den bayerske by F\u00fcssen, som vi faktisk har bes\u00f8gt p\u00e5 en tidligere tur. En sk\u00f8n lille by og et godt udgangspunkt for at fort\u00e6tte turen ind gennem \u00d8strig. Her ligger ogs\u00e5 det fortryllende Neusweinstein Slot, som siges at have givet inspiration til Disney slottet. Et magisk syn som godt kunne t\u00e5le en gentagelse.<\/p>\n\n\n\n

Aftensmaden indtog vi p\u00e5 en hyggelig lille restaurant p\u00e5 et af byens torve. Her faldt vi i snak med et ungt (eller yngre) dansk par p\u00e5 vej til Toscana, de fortalte bl.a om den smukke s\u00f8 de boede ved, hvilket blev udslagsgivende for beslutningen om at blive lidt ekstra tid i omr\u00e5det. Dagen efter blev derfor dedikeret til, at vandre (fornuftig med lidt motion ovenp\u00e5 dagene med den tyske, tunge kost).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Der er ca. 5,5 kilometer rundt om den smukke Alpsee <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fra Hoheswangau Slottet er der kig til Neusweinstein Slottet i det fjerne. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sm\u00e5 15 kilometer blev det til, rundt om den bl\u00e5\/gr\u00f8nne og idylliske Alpsee, med afstikkere til de to eventyr slotte, Hoheswangau og Neusweinstein. I 26 grader og flot sol. Det eneste der var tilbage at \u00f8nske var at Marienbr\u00fccken, broen hvorfra man f\u00e5r det vildeste view til slottet, ikke var lukket og under ombygning, men det var den desv\u00e6rre. At det er herfra man bedst ser slottet, ved vi jo kun fordi vi har v\u00e6ret s\u00e5 heldige at se slottet tidligere, s\u00e5 det g\u00e5r nok – men synd for dem som bes\u00f8gte slottet for f\u00f8rste gang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Neuschweinstein – fotograferet f\u00f8rste gang vi var her i 2018. Det er ubetinget det smukkeste slot jeg nogen sinde har set \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u00d8strig <\/h2>\n\n\n\n

Vi sluttede eftermiddagen af med at skaffe os en en vignet. En vignet er en vejafgift, som man fx. k\u00f8ber p\u00e5 en tankstation enten lige f\u00f8r, eller lige efter gr\u00e6nseovergangen. For 9,50 Euro f\u00e5r man et klisterm\u00e6rke der er sv\u00e6rt at f\u00e5 af forruden og retten til at k\u00f8re i \u00d8strig i 10 dage. <\/p>\n\n\n\n

Det blev heller ikke ved den \u00f8strigske gr\u00e6nse at vi blev m\u00f8dt af krav om at vise coronapas (eller andet for den sags skyld). Efter en times k\u00f8rsel gjorde vi stop i Stams, en lille by i det nordlige Tyrol. Med udsigt til de smukke bjerge p\u00e5 begge sider af os og et super godt wifi, gjorde det ikke s\u00e5 meget at vi ikke n\u00e5ede frem til Italien for at se aftenens semifinalekamp mellem Italien og Spanien, som vi ellers kortvarigt havde planlagt. <\/p>\n\n\n\n

Tyrol er et af mine ynglingsomr\u00e5der. Alt er s\u00e5 frodigt og fint og pr\u00e6cis s\u00e5 idyllisk som det ser ud p\u00e5 billeder. Jeg er derfor allerede begyndt at spionere p\u00e5 om ikke det skal blive til endnu et stop her n\u00e5r snuden atter vender mod nord. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kirke ved siden af vores overnatningssted<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Meget tr\u00e6t lille hund \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Idag g\u00e5r turen videre syd p\u00e5, Jens \u201char f\u00e5et lov\u201d at v\u00e6lge ruten gennem \u00d8strig, han ELSKER, modsat mig bjergk\u00f8rslen. Eller rettere, jeg hader turen, men elsker udsigten. S\u00e5 vi ser frem mod en k\u00f8redag, som p\u00e5 kortet mest af alt ligner en gang kogt spagetti, med de bjergpas der er indlagt undervejs. Det skal nok blive \u201csp\u00e6ndende\u201d \ud83d\ude06<\/p>\n\n\n\n

En lille<\/strong> smule om corona<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Mest som bonusinfo til andre p\u00e5 vej p\u00e5 tur. Vi har endnu ikke vist coronapas eller blevet bedt om test nogen steder, hverken i Tyskland eller \u00d8strig. <\/p>\n\n\n\n

I Tyskland b\u00e6rer man stadig mundbind indend\u00f8rs og man skal udfylde en registreringsblanket, n\u00e5r man spiser ude. I \u00d8strig er vi ikke st\u00f8dt p\u00e5 andre restriktioner, ud over h\u00e5ndsprit og afstand. <\/p>\n\n\n\n

Tilgeng\u00e6ld er det tydeligt at mange fortsat dropper at rejse, vi m\u00f8der god plads alle vegne og kun f\u00e5 som ikke er tyskere. <\/p>\n\n\n\n

Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig s\u00e5 mange steder der s\u00f8ges arbejdskraft til restauranter, caf\u00e9er, butikker og barer. Om det skyldes at gen\u00e5bningen nu folder sig ud for alvor eller at de potientielt ansatte har f\u00e5et andre jobs, fx. som podere ved jeg ikke. Men mon ikke det p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de har en sammenh\u00e6ng med coronaen? <\/p>\n\n\n\n

Kapitel 2 – Nu ogs\u00e5 som en slags vejrreporter<\/h2>\n\n\n\n

Onsdag indtog vi Italien og indlogerede os i Torbole i den nordlige ende af Gardas\u00f8en. Her fandt vi udover varmen, ogs\u00e5 en bar hvor vi kunne se Danmark i semifinalen. S\u00e5 starten p\u00e5 den italienske del af turen kunne ikke rigtigt \u00f8nskes bedre. Ihverfald ikke til en start.<\/p>\n\n\n\n

Feststemte og med dannebrog i baglommen forlod vi camperen, i forventning om et brag af en fodboldaften, med sol fra en skyfri himmel og i 28 graders varme. Vi var ikke de eneste danskere der havde fundet storsk\u00e6rmen p\u00e5 den udvalgte bar og det gav bare et ekstra plus til den gode stemning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den nordlige ende af den smukke Gardas\u00f8 . Torbole er den ene af to byer ved s\u00f8en, hvor sejlads med motorb\u00e5d er forbudt. Det giver en helt s\u00e6rlig ro p\u00e5 vandet. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Det er ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5 hvorfor Gardas\u00f8en er et yndet turistm\u00e5l. Den nordlige del er virkelig smuk, pga bjergene og den frodige natur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lykken er lunefuld<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

Ganske kort inde i kampen skiftede den vejrm\u00e6ssige kulisse, hurtigere end vi kunne n\u00e5 at bestille en ny \u00f8l i baren. Den smukke bl\u00e5 og lyse himmel, blev p\u00e5 f\u00e5 minutter skiftet ud med en himmel, s\u00e5 sort som kul. Det eneste lys p\u00e5 himlen var de meget kraftige lyn, som ca. hvert halve minut sendte kraftige blink afsted.<\/p>\n\n\n\n

Da tjenerne i sm\u00e5-paniske bev\u00e6gelser begyndte at l\u00f8be rundt og lukke siderne p\u00e5 den overd\u00e6kkede terrasse som vi sad p\u00e5, og samtidig gennede g\u00e6ster ind fra g\u00e5rdhaven, fik man fornemmelsen af at uvejret var virkelig t\u00e6t p\u00e5. Var vi i tvivl, blev vi helt sikre da signalet til fodbold-transmissionen r\u00f8g ca. 27 minutter og 30 sekunder inde i kampen. Og her minder jeg lige om at Damsgaard scorede i kampens 30. minut!<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke helt om vi i de sekunder var mest frustrerede over det manglende signal, eller over uvejret lige over os, og ikke mindst over det faktum at vi havde ladet loftvinduerne st\u00e5 \u00e5bne i camperen da vi gik. Sidstn\u00e6vnte kunne vi ikke rigtigt g\u00f8re s\u00e5 meget ved, for ingen skulle ud i det vejr. S\u00e5 vi samlede vores koncentration om det manglende signal. Hurtig som en Ninja (og det er sj\u00e6ldent set), fik Jens logget sig ind p\u00e5 Viasat, s\u00e5 vi kunne forts\u00e6tte kampen p\u00e5 telefonen. Pyha.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste billede der dukker op p\u00e5 sk\u00e6rmen er der hvor Danmark f\u00e5r frispark. Endnu mere pyha. Det er nok ikke sv\u00e6rt at forestille sig at stemningen p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt er ret intens ved bordet. <\/p>\n\n\n\n

Sekundet efter letter vi en halv meter af forskr\u00e6kkelse, da danskerne ved bordet bag os bryder ud i et jubelr\u00e5b som m\u00e5 have kunne h\u00f8res helt ned i den sydlige ende af s\u00f8en. Vores forbindelse havde \u00e5benbart s\u00e5 meget forsinkelse, at vi b\u00e5de n\u00e5r at juble med p\u00e5 deres reaktion og se gentagelsen af m\u00e5let p\u00e5 deres telefon, f\u00f8r Danmark ogs\u00e5 bringer sig foran p\u00e5 vores lille sk\u00e6rm.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
S\u00e5dan et skilt bliver man rigtigt glad for at se, n\u00e5r man har f\u00e5et bev\u00e6get sig langt v\u00e6k hjemmefra p\u00e5 en historisk fodboldaften \ud83c\udde9\ud83c\uddf0\ud83c\udde9\ud83c\uddf0\ud83c\udde9\ud83c\uddf0<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da regnen lagde sig, kunne vi se resten af kampen p\u00e5 storsk\u00e6rmen, og selvom resultatet ikke endte som hjertet havde oddset p\u00e5, endte det jo alligevel med at blive en mindev\u00e6rdig aften, ikke kun for os, men nok for de fleste danskere.<\/p>\n\n\n\n

Men hvordan gik det s\u00e5 med de \u00e5bne vinduer t\u00e6nker nogen nok? Og til det m\u00e5 jeg bare svare, at de h\u00e5ndkl\u00e6der som vi m\u00e5tte ofre p\u00e5 at t\u00f8rre en ret v\u00e5d autocamper af indvendig med, er ved at blive t\u00f8rre. Og det er vores dyner ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Smuk k\u00f8retur langs Gardas\u00f8en<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

Selvom regnen stoppede, blev skyerne h\u00e6ngende indtil n\u00e6ste formiddag. Det er livet som roadtripper for kort til, s\u00e5 vi k\u00f8rte videre. Vi tog den panoramiske rute fra nord til syd af Gardas\u00f8en. Og hold nu op en smuk tur.<\/p>\n\n\n\n

Ca. ud for midten af s\u00f8en k\u00f8rte vi op i bjergbyen Tignale, hvorfra vi havde l\u00e6st os til, at man kunne f\u00e5 det vildeste view ud over s\u00f8en. Det var ikke kun sludder og vr\u00f8vl i gamle aviser. Heller ikke selvom vejret var en anelse uklart. Vi benyttede lejligheden til, at tage endnu en lille bjergvandring og bes\u00f8gte samtidig Madonna di Montecastello kirken p\u00e5 toppen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udsigter kan jo aldrig rigtigt gengives retf\u00e6rdigt p\u00e5 billeder, men man fornemmer nok at der var virkelig smuk udsigt ogs\u00e5 selvom vejret er lidt uklart. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Madonna di Montecastello <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede den sydlige ende af Gardas\u00f8en blev vi enige om at tage en smule k\u00f8rsel mere. N\u00e6ste stop Verona. Italienerne er virkelig flinke ved autocamper-folket. Normalt ville et storbys-bes\u00f8g i en camper ogs\u00e5 indbefatte en tur i offentlig transport fra en fjerntliggende plads til centrum. Men ikke i Verona.<\/p>\n\n\n\n

Verona p\u00e5 godt og p\u00e5 ondt<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

Fem minutters gang fra den gamle bydel, fandt vi et fint aflukket omr\u00e5de, ovenik\u00f8bet med de allermest n\u00f8dvendige faciliteter (mulighed for t\u00f8mning og p\u00e5fyldning af vand). 10 euro for et d\u00f8gns parkering. Det kan man jo d\u00e5rligt parkere for, andet end i et par timer i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den smukke Castelvecchio Bro i Verona<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mens vi, glade over fundet af pladsen, lige n\u00f8d en kop eftermiddagskaffe inden spadserskoene skulle sn\u00f8res, trak der endnu engang kulsorte skyer ind over os. Det var efterh\u00e5nden begyndt at blive sv\u00e6rt ikke at tage det lidt personligt, men da de f\u00f8rste h\u00e5rde dryp faldt, var der ikke andre muligheder end at krybe i vejrlig i vognen.<\/p>\n\n\n\n

Frygteligt uvejr<\/h2>\n\n\n\n

Den romantiske forestilling om et l\u00e6kkert m\u00e5ltid mad og vin, p\u00e5 en fortovsrestaurant i Romeo og Julies by, p\u00e5 en lun sommeraften blev ret hurtigt byttet ud med mareridtsagtige scener lige uden for vores vinduer. Det talte vi ikke s\u00e5 meget om imens det stod p\u00e5, for det var komplet umuligt at f\u00f8re en samtale, da f\u00f8rst haglene p\u00e5 st\u00f8rrelse med \u00e6rter (ikke de sm\u00e5 fine), begyndte at tromme p\u00e5 taget.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke om det var dem der var v\u00e6rst, eller om det var stormen der fulgte efter. Eller den voldsomme torden, som jeg troede var slem indtil jeg fandt et vejrvarsel som sagde at der en time senere ville komme KRAFTIG torden.<\/p>\n\n\n\n

Vi fornemmede godt at det var et frygteligt uvejr vi var havnet midt i, men slet ikke i det omfang som vi efterf\u00f8lgende erfarede, da hele balladen stoppede liges\u00e5 pludseligt som den begyndte, og vi uden fare for liv og lemmer kunne g\u00e5 ud og se Verona by Night.<\/p>\n\n\n\n

I byens gader blev vi m\u00f8dt af v\u00e6ltede tr\u00e6er, oversv\u00f8mmelser, vildfarne paraplyer og af travle butiksejere igang med at t\u00f8mme gadeplans-lokaler for vand. Vi talte med en pizza-mama, eller rettere hun talte til os p\u00e5 Italiensk. Det vi forstod var at hun var glad, for hun havde n\u00e5et at pakke hendes bil ind i vatt\u00e6pper som beskyttelse mod de store hagl. Bilejeren som havde parkeret lige overfor hende, blev nok mindre glad ved synet af det v\u00e6ltede tr\u00e6, som hvilede opgivende op ad den nyere Volvo.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
S\u00e5 har vi vist ogs\u00e5 oplevet nok af de italienske thunderstorme for denne gang! <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Arena di Verona. Her gad jeg virkelig godt at h\u00f8re en af de ber\u00f8mte operaforestillinger engang \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi n\u00e5ede et par timers g\u00e5tur rundt i den sk\u00f8nne, sk\u00f8nne by inden tr\u00e6theden og tiden overmandede os s\u00e5 meget at vi slet ikke n\u00e5ede at finde et sted at spise. Den manglende aftensmad klarede vi med to nutellamadder og en kold cola inden inden vi kr\u00f8b til k\u00f8js.<\/p>\n\n\n\n

Noget af det bedste ved livet som roadtripper uden planer er, at hvad vi ikke n\u00e5r idag, det n\u00e5r vi nok imorgen. Derfor kunne vi meget passende starte dagen ud med endnu et par timer i Verona, og et bes\u00f8g p\u00e5 en morgenmads-cafe. Hvor vejret dagen f\u00f8r viste sig fra den v\u00e6rste side, var det dagen derp\u00e5 lige omvendt. Og det virkede som den perfekte plan at spadsere rundt og lege storbys turist inden den h\u00e5rde eftermiddagssol ramte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
\ud83c\uddee\ud83c\uddf9 Verona – bybillede \ud83c\uddee\ud83c\uddf9<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kunsten at g\u00f8re en kort tur lang<\/h2>\n\n\n\n

De \u201cv\u00e6rste\u201d soltimer er nemlig gode at bruge p\u00e5 k\u00f8rsel. Ikke kun fordi de fede m\u00e5 svede, men ogs\u00e5 fordi det er godt for den lille hund, at nyde bilens k\u00f8lende aircondition og undg\u00e5 den varmeste asfalt p\u00e5 de sm\u00e5 poter.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vi k\u00f8rte afsted p\u00e5 det som bare skulle have v\u00e6ret et par timers k\u00f8rsel. Men nu g\u00e5r det som bekendt ikke altid som pr\u00e6sten pr\u00e6diker, og selv en kort k\u00f8retur kan sagtens blive lang hvis bare man starter med at k\u00f8re forkert en del gange og efterf\u00f8lgende finder de \u201crigtige\u201d k\u00f8er, for s\u00e5 at afslutte turen med at misse en afk\u00f8rsel. <\/p>\n\n\n\n

Men hvem gider tale om det. Nu er vi i Toscana og det har jeg i den grad gl\u00e6det mig til, at skulle opleve. Her har vi fundet turens forel\u00f8bigt smukkeste overnatningssted med en vidunderlig udsigt. Og vi har haft en sk\u00f8n aften, MED god mad og endnu bedre (lokal) vin og m\u00e5ske bedst af alt – UDEN uvejr.<\/p>\n\n\n\n

Toscana here we come\u2026.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Overnatning med udsigt \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kapitel 3 – P\u00e5 rundtur i Toscana og Umbrien<\/h2>\n\n\n\n

Mens det sidste kapitel sluttede med turens hidtil bedste overnatningssted, slutter det her med turens hidtil v\u00e6rste, men det vender jeg tilbage til, ellers er det jo ikke slutningen.<\/p>\n\n\n\n

Vi starter i stedet for dette kapitel lidt ude p\u00e5 landet, ca. 20 km nord for Firenze. Det ville v\u00e6re direkte dumt ikke at bes\u00f8ge byen, hvis historiske centrum er en del af verdens kulturarv, n\u00e5r vi nu var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, s\u00e5 det gjorde vi selvf\u00f8lgelig. <\/p>\n\n\n\n

Men f\u00f8rst lagde vi ud med at holde lidt udvidet siesta, og n\u00f8d solen (ihverfald den ene af os) indtil den h\u00e5rdeste middags-sol, og de 34 grader der medfulgte var dalet s\u00e5 meget, at det var udholdeligt for b\u00e5de de to -og firbenede at tage p\u00e5 storbysvisit.<\/p>\n\n\n\n

\u201cMan skal tage sine kvinder med til Firenze\u201d <\/em><\/h1>\n\n\n\n

Citat; Sonny fra filmen \u201cDen eneste ene\u201d. Selvom han ikke var for klog, s\u00e5 er det alligevel et godt tip, is\u00e6r hvis man n\u00f8jes med \u201csin kvinde\u201d. Firenze er en super romantisk by, som det er sv\u00e6rt ikke at blive begejstret for. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n
Firenze bybillede \ud83c\uddee\ud83c\uddf9<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e6rligt domkirken, Cattedrale di Santa Maria del Fiore (eller blot Duomo), fejede benene helt v\u00e6k under mig. Jeg har vist sagt det om mange kirker f\u00f8r den, men jeg tror simpelthen det er den smukkeste jeg nogensinde har set. Nok er Firenze en storby, men det historiske og yderst sev\u00e6rdige centrum er ikke st\u00f8rre end man kan n\u00e5 det hele til fods. Kunst, bygninger, sm\u00e5 romantiske piazza\u2019er, historiske statuer og smukt kl\u00e6dte mennesker – alt er bare en fryd for det \u00e6stetiske \u00f8je. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den smukke domkirke, Santa Maria del Fiore by Night. Den r\u00f8de kuppel troner ikonisk op over byens tage og p\u00e5 lang afstand er det den der markerer at Firenze er forude. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Ponte Vecchio – en lun og smuk sommeraften \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 her var det muligt at overnatte t\u00e6t p\u00e5 centrum, og selvom pladsen p\u00e5 ingen m\u00e5der var hverken eksotisk eller eksklusiv blev vi og brugte n\u00e6ste dag i byen, indtil de (alt for) varme eftermiddagstimer igen gjorde det for varmt til den slags aktiviteter og, hvor camperens aircondition er b\u00e5de hundens og menneskets bedste ven.<\/p>\n\n\n\n

EM-finale i finalisternes eget<\/strong> land<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6ste meget vigtige mission var at finde et godt sted, at se aftenens EM-finale mellem England og Italien. Og helst et sted hvor der var flere italienere end udenlandske turister. <\/p>\n\n\n\n

Efter et enkelt kikset fors\u00f8g, i den ellers ret hyggelig lille middelalderby, Monteriggioni (som var alt for lille til et festligt fodboldbrag), endte vi i San Gimignano, byen der bliver kaldt middelalderens Manhattan, fordi den engang havde et sted mellem 65-70 t\u00e5rne. Idag har den et sted mellem 13-15 (vi glemte at t\u00e6lle) og indtil videre har jeg l\u00e6st om byen tre forskellige steder, som alle angiver forskellige tal, s\u00e5 v\u00e6lg selv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Gadebillede fra San Gimignano <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da vi tidligere p\u00e5 dagen spiste frokost i Firenze, faldt vi i snak med tjeneren, som var helt skudt i Ida, nok mest fordi hun selv havde en Jack Russell Terrier derhjemme. Da vi (uopfordret) havde set ca. 100 billeder af hendes lille, s\u00f8de hund p\u00e5 hendes telefon, faldt snakken p\u00e5 vores tur og da vi fortalte at vi faktisk ikke helt vidste hvor vi skulle hen, skrev hun et bynavn ned p\u00e5 en seddel til os. \u201cDen by skal I se!\u201d. Vi takkede mange gange og begav os videre ud i det italienske landskab.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst da vi var landet p\u00e5 en campingplads lidt udenfor San Gimignano ved en ren tilf\u00e6ldighed, opdagende jeg, at det var den by hun havde skrevet ned p\u00e5 sedlen. Det m\u00e5tte v\u00e6re et godt tegn.<\/p>\n\n\n\n

At vi var I et af finaleholdenes hjemland, var der ingen tvivl om. Byen emmede af fodbold alle vegne. Fra lejlighederne str\u00f8mmede lyden af kommentatorer ud af de \u00e5bne vinduer, p\u00e5 gaderne var folk ikl\u00e6dt fodboldtr\u00f8jer, flag, truthorn og h\u00f8jt hum\u00f8r og p\u00e5 restauranterne var der opsat sk\u00e6rme til, at vise kampen b\u00e5de indend\u00f8rs og udend\u00f8rs. <\/p>\n\n\n\n

Alle de \u201cgode\u201d steder var alt selvf\u00f8lgelig optaget eller reserveret af folk med bedre planl\u00e6gnings-evner end vores, s\u00e5 vi endte p\u00e5 byens, m\u00e5ske kedeligste og mest fjerntliggende restaurant. De havde dog ogs\u00e5 en fjernsynssk\u00e6rm h\u00e6ngende ude, s\u00e5 i det mindste var kampen sikret. Det viste sig dog at sk\u00e6rmen nok mest var sat op for, at lokke g\u00e6ster til. Ihvertfald blev der meget travlt med at tage imod betaling umiddelbart lige inden kampstart, da der stadig ikke var noget signal p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/p>\n\n\n\n

Vi skyndte os ogs\u00e5 at betale og trak ned mod byens st\u00f8rste torv, hvor vi kunne sidde ved springvandet og f\u00f8lge kampen p\u00e5 sk\u00e6rme fra hele tre restauranter. Det var nu ogs\u00e5 helt hyggeligt. Om ikke andet s\u00e5 ihverfald indtil Italienerne udlignede til 1-1 i anden halvleg, s\u00e5 synes Ida ikke det var s\u00e5 super hyggeligt mere. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Optakt til EM-fest p\u00e5 byens store torv. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Feststemte og h\u00e5befulde fans havde medbragt fyrv\u00e6rkeri, som de for en sikkerheds skyld ofrede noget af, da scoringen kom. Det larmer mere end en lille hund bryder sig om, p\u00e5 et torv med masser af genlyd, s\u00e5 vi foretrak til et noget noget mindre sted, med f\u00e6rre mennesker og mindre larm.<\/p>\n\n\n\n

Men selv p\u00e5 en lille smule afstand og med afm\u00e5lt deltagelse i festlighederne var det en virkelig r\u00f8rende oplevelse, at h\u00f8re det forl\u00f8sende jubelsbr\u00f8l som et stort kor, spredt ud over hele byen da England br\u00e6ndte det sidste sidste straffespark. <\/p>\n\n\n\n

Da kampen var fl\u00f8jtet af, stimlede folk til byens st\u00f8rste torv for at feste sammen. Og det gjorde de s\u00e5. Til langt ud p\u00e5 natten, kunne vi h\u00f8re fra sengen, halvanden kilometer fra centrum. Om kirke-klokkerne altid ringer ved midnatstid ved jeg ikke, men det virkede som et ret godt sejrs-signal og kunne lige med n\u00f8d overd\u00f8ve den tuden af bilhorn, der kom fra alle biler p\u00e5 farten. N\u00e5r Danmark ikke kunne vinde, s\u00e5 var Italien det absolut allerbedste alternativ, hvis I sp\u00f8rger mig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tryg igen ovenp\u00e5 alt fyrv\u00e6rkeriet \ud83e\udd70<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Toscanske landskabsmalerier IRL <\/h2>\n\n\n\n

Dagen derp\u00e5 k\u00f8rte vi lidt rundt og n\u00f8d det fantastiske toscanske landskab, indtil vi besluttede at finde et sted at overnatte. Overnatninger finder vi fra dag til dag og som regel f\u00f8rst n\u00e5r vi ikke gider k\u00f8re mere, eller n\u00e5r vi ikke har flere punkter p\u00e5 dagsordenen. Jeg bruger forskellige apps til, at finde steder. Og tit bliver det beliggenheden der bliver den afg\u00f8rende faktor. S\u00e5dan var det ogs\u00e5 med vores stop ved Trasimeno-s\u00f8en. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Trasimeno-s\u00f8en <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00f8en er Italiens tredjest\u00f8rste og med masser af mulighed for b\u00e5de afslapning og aktivitet. Vores aktivitetsniveau strakte dog ikke l\u00e6ngere end til, at hente et par pizzaer og nyde aftenen ved vandet. N\u00e6ste morgen faldt vi i snak med de to eneste danskere vi har m\u00f8dt p\u00e5 turen. Det blev til en god udveksling af tips, tricks og gode r\u00e5d, fra et par som har rejst i Toscana gennem flere \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Da turen gik videre var det gennem den smukke Val d\u2019Orcia-dal. En k\u00e6mpem\u00e6ssig naturpark, med vinmarker, solsikkemarker, cypretr\u00e6er, olivenlunde og landskaber der er s\u00e5 smukke, at man m\u00e5 tro at Gud (eller hvem der nu end skabte jorden), har kastet et par mesterv\u00e6rker af sig lige netop her. <\/p>\n\n\n\n

Vi tog os god tid til at nyde turen gennem dalen og fik ogs\u00e5 bes\u00f8gt en flink vinbonde, som gavmildt sk\u00e6nkede smagspr\u00f8ver af g\u00e5rdens vine. Vi k\u00f8bte selvf\u00f8lgelig nogle flasker vino og noget friskpresset olivenolie af egen avl. P\u00e5 vejen derfra talte vi om, at det p\u00e5 sin vis er en god forretning, for der skal alligevel meget til f\u00f8r at man g\u00e5r igen uden at handle.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
K\u00f8retur gennem Val d\u2019Orchia dalen – endnu en dr\u00f8m der gik i opfyldelse \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Aftenen og natten tilbragte vi ved Bolsena-s\u00f8en. Selvom det kan lyde som om vi har et tema med s\u00f8er k\u00f8rende, s\u00e5 var det faktisk endnu en tilf\u00e6ldighed. Bolsena er Italiens fjerdest\u00f8rste s\u00f8 erfarende vi, s\u00e5 nu kan vi snart s\u00e6tte tjektegn ud for hele top fire. S\u00f8en blev valgt fordi den er et udem\u00e6rket udgangspunkt for n\u00e6ste dags udflugtsm\u00e5l. Hvis alts\u00e5 turen g\u00e5r til byerne Spello og Assisi som vores gjorde.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Restaurant ved Bolsena-s\u00f8en <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Spello og Assisi <\/h2>\n\n\n\n

Har du ligesom mig aldrig h\u00f8rt om Spello, s\u00e5 kan jeg nu fort\u00e6lle at det er en lille og meget, meget fin landsby, som ogs\u00e5 bliver kaldt for blomsterbyen. <\/p>\n\n\n\n

Den 9\u2019ende s\u00f8ndag efter p\u00e5ske holdes der hvert \u00e5r en blomsterfestival hvor byens gader pyntes med blomster i alle farver og afskygninger. Den l\u00e6ngste gadepynt kan blive op til 1,5 km lang. Derudover pyntes de sm\u00e5 haver og huse og beboerne tildeles udm\u00e6rkelser og h\u00e6der for deres dekoreringer. Det er en ret fin tradition, som g\u00f8r det til en smuk oplevelse at snuse rundt og kigge p\u00e5 byens bittesm\u00e5 gader. Jeg takker den gode kollega, som var s\u00e5 venlig at g\u00f8re mig opm\u00e6rksom p\u00e5 byens eksistens.<\/p>\n\n\n\n

I Spello k\u00f8bte vi os fattige i friske tr\u00f8fler og forskellige tr\u00e6ffelolier og tapenader, efter vi havde f\u00e5et forvildet os ind i en butik, hvor den meget s\u00f8de ekspertrice n\u00e6rmest insisterede p\u00e5 at vi smagte p\u00e5 alverdens l\u00e6kkerier.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Gadebillede i blomsterbyen Spello <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Der snoldes tr\u00f8fler \ud83d\ude0b<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra Spello k\u00f8rte vi til Assisi. Ja! Det er der hvor den hellige Frans kommer fra. Bedst som man tror at man har set middelalderbyer nok for en stund, dukker en ny , mere magel\u00f8s og sp\u00e6ndende by op. Assisi m\u00e5 siges at v\u00e6re toppen af kransekagen. Den by er fyldt med charme, helligdom og atmosf\u00e6re og et et helt klart \u201cmust see\u201d, hvis man er p\u00e5 disse kanter. Men g\u00f8r det i flade sko, for \u201cscenen\u201d er temmelig skr\u00e5 og kuperet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var s\u00e5 dum at glemme min telefon i camperen da vi gik ud for at spise, s\u00e5 de eneste billeder jeg fik foreviget er dem p\u00e5 min nethinde og de er jo alts\u00e5 ikke s\u00e5 nemme at dele. Tilgeng\u00e6ld var dagens mange skridt i b\u00e5de opadg\u00e5ende og nedadg\u00e5ende retning, nemme at falde i s\u00f8vn ovenp\u00e5, ogs\u00e5 selvom overnatningen foregik p\u00e5 en parkeringsplads lige uden for bymuren. Det fungerer fint, n\u00e5r bare det handler om at f\u00e5 noget s\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Solnedgang over Assisi – billedet er tyvstj\u00e5let fra min rejsemakkers telefon da jeg havde glemt min egen \ud83e\udd26\u200d\u2640\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den d\u00f8ende by <\/h2>\n\n\n\n

Tidligt (ihvertfald for mig) n\u00e6ste morgen satte vi kurs mod nye eventyr. Jeg h\u00e5ber ikke der er nogen der f\u00f8lger med p\u00e5 et landkort over vores rute, for den er ikke s\u00e5 imponerende planlagt. Jeg havde fortrudt at vi ikke fik set to ting, som jeg egentlig rigtigt gerne ville se. S\u00e5 vi k\u00f8rte n\u00e6rmest lidt tilbage i retningen hvor vi kom fra. F\u00f8rst for, at stoppe ved Bagnoregio for at bes\u00f8ge \u201cDen d\u00f8ende by\u201d (Civita di Bagnoregio). Har du heller aldrig h\u00f8rt om den, s\u00e5 er du ikke alene, for det havde jeg heller ikke f\u00f8r p\u00e5 turen her.<\/p>\n\n\n\n

Den d\u00f8ende by ligger h\u00f8jt p\u00e5 en klippe af tufsten. Og ved f\u00f8rste \u00f8jekast ligner den lidt en \u00f8de \u00f8, der er dog den store forskel at byen ikke er omgivet af vand, men derimod af en k\u00e6mpestor kl\u00f8ft, hvilket g\u00f8r m\u00f8det med byen til et ret spektakul\u00e6rt syn.<\/p>\n\n\n\n

Inden vi n\u00e5ede til den d\u00f8ende by, gik vi ca. et par kilometer gennem nabobyen Bagnoregio. Det skulle vise sig at blive en hel oplevelse i sig selv, for overalt i byens gader hang helgenbilleder, flag og blomsterpynt og man fik hurtigt fornemmelsen af at der var forberedelser igang til noget stort. Det viste sig at San Bonaventura, byens helgen havde f\u00f8dselsdag og at det \u00e5benbart blev fejret i stor stil. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Byens nonner og b\u00f8rn lavede i f\u00e6llesskab disse smykke udsmykninger i blomster, fr\u00f8 og korn p\u00e5 gaderne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men tilbage til Den d\u00f8ende by. Man fristes til at tro, at den har f\u00e5et sit navn fordi man er helt d\u00f8d (ihvertfald i benene) n\u00e5r man har bes\u00f8gt byen via den meget stejle (og h\u00f8je) betonbro, som er eneste vej til byen.<\/p>\n\n\n\n

Men sandheden er at byen har haft et h\u00e5rdt liv, med jordskred og oversv\u00f8mmelser i kl\u00f8ften, som g\u00f8r at fundamentet under byen langsomt g\u00e5r i opl\u00f8sning. Og som om det ikke var nok, blev byen ogs\u00e5 udsat for bombeangreb under 2. anden verdenskrig. I byens velmagtsdage havde den fem byporte og v\u00e6sentligt flere indbyggere end i dag, hvor der kun skulle v\u00e6re 11 faste indbyggere tilbage i byen.<\/p>\n\n\n\n

At bes\u00f8ge byen er som at komme ind i en lille tidslomme, og det er hyggeligt at slentre rundt og se p\u00e5 de sm\u00e5 huse og bagg\u00e5rde. Der er ogs\u00e5 sm\u00e5 restauranter og butikker med kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, til \u00e6re for turisterne (som der tilgeng\u00e6ld var forbl\u00f8ffende f\u00e5 af). Det koster 5\u20ac at bes\u00f8ge byen og det er helt fair, for pengene g\u00e5r til direkte vedligehold af den specielle by.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Det f\u00f8rste view til byen gav et helt sug i maven \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den stejle betonbro er eneste vej til byen, nogle gange dagligt f\u00e5r beboere og butikker fragtet varer derop via scootere. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Udsigtspunkt fra toppen af Den d\u00f8ende by \ud83c\uddee\ud83c\uddf9<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Marmorvandfaldene<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6ste stop Cascata delle Marmore, Marmorvandfaldene i Terni. Vandfaldet er med sine 165 meter, det h\u00f8jeste menneskeskabte vandfald i verden. Vandfaldene blev skabt for at dr\u00e6ne et v\u00e5domr\u00e5de, s\u00e5 jorden kunne dyrkes (her snakker vi tilbage til 200 \u00e5r f\u00f8r Kristi f\u00f8dsel). Siden er vandmassernes kraft blevet brugt til at drive et st\u00e5lv\u00e6rk og til, at lave str\u00f8m. N\u00e5r vandet idag, nogle gange dagligt, ledes udenom st\u00e5lv\u00e6rftet har det ingen anden reel funktion end at imponerer turisterne. Men det bliver man ogs\u00e5. Imponeret.<\/p>\n\n\n\n

Man betaler 10\u20ac for at komme t\u00e6t p\u00e5 vandfaldet og for at g\u00e5 de 660 trin ned til bunden (og op igen!), herfra f\u00e5r man de flotteste kig til vandfaldet undervejs. Ogs\u00e5 her g\u00e5r pengene til vedligehold af stier mv. Hvis man ikke vil ofre en billet kan vandfaldet faktisk ses fra vejen, men s\u00e5 snyder man ogs\u00e5 sig selv for en stor oplevelse. Det er en god ide at afs\u00e6tte et par timer til turen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Marmorvandfaldene i Terni – godt at en god bekendt insisterede p\u00e5 at vi skulle tage dertil \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Og se nu en smuk regnbue vi fik med p\u00e5 vejen \ud83c\udf08<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Flot tur langs vandfaldet <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi sluttede dagen p\u00e5 en n\u00e6rliggende campingplads, godt tr\u00e6tte efter dagens mange skridt og h\u00f8jdemeter. S\u00e5 det var l\u00e6kkert at kunne \u201cblive hjemme\u201d i stedet for at skulle ud og spise (ja, livet er et slid). Vi havde jo frisk pasta og tr\u00f8fler p\u00e5 k\u00f8l, og med en god flaske lokal vin til, blev det n\u00e6rmest en helt gourmetoplevelse i sig selv. Vi er ellers ogs\u00e5 ret gode til at g\u00e5 ud og spise, det er sv\u00e6rt at lade v\u00e6re, for det italienske k\u00f8kken er s\u00e5 l\u00e6kkert og s\u00e5 meget andet en pasta og pizza.<\/p>\n\n\n\n

Fra Umbrien<\/strong> via Marche til Adriaterhavet <\/h2>\n\n\n\n

Det blev samtidig markeringen af sidste stop i Umbrien for denne gang. En smuk k\u00f8rerute f\u00f8rte os gennem \/ over Monti Sibillini bjergene i Marche og ud til kysten ved Adriaterhavet. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den mindre smukke del af turen, k\u00f8rte vi i den centrale del af Appenninerne, hvor vi st\u00f8dte p\u00e5 det ene vejarbejde efter det andet og derfor, i langsom fart kunne konstaterer at samtlige sm\u00e5 byer bestod af ruiner, med nybyggede huse som naboer. Det store omr\u00e5de var tydeligvis ramponeret og under opbygning. <\/p>\n\n\n\n

En hurtig Google-s\u00f8gning viste at vi var ramt lige ind i centrum af det omr\u00e5de, der i 2016 blev ramt af et af Italiens st\u00f8rste og mest katastrofale jordsk\u00e6lv nogensinde. Det var helt vildt at se hvor store spor det har sat i s\u00e5 stort et omr\u00e5de, og hvor meget oprydnings og genopbygningsarbejde der fortsat mangler her fem \u00e5r efter sk\u00e6lvet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
De nye huse bygges op p\u00e5 betons\u00f8jler for at sikre mod jordsk\u00e6lv <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da dagens etape var ved at v\u00e6re i m\u00e5l, blev s\u00f8gningen efter et sted at overnatte sat ind. Vigtigste s\u00f8gekriterie var, at finde et sted hvor vi kunne vaske t\u00f8j. 14 dage p\u00e5 farten har efterh\u00e5nden taget godt p\u00e5 t\u00f8jbeholdningen. Vi fandt hvad vi s\u00f8gte p\u00e5 en lille autocamperplads syd for Ancona i kystbyen San Tommaso Tre Archi og med en beliggenhed n\u00e6rmest direkte p\u00e5 stranden l\u00f8d det jo helt perfekt. Det var det imidlertidig bare ikke helt.<\/p>\n\n\n\n

Man kan ikke vinde hver<\/strong> gang<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

Da vi drejede ind p\u00e5 den lille plads, kunne vi hurtigt konstatere at der var masser af ledige pladser, men vi kunne ogs\u00e5 se, at den eneste camper som ikke havde italienske nummerplader p\u00e5, var den som de to tosser fra Danmark lige var ankommet i. Al skiltning var p\u00e5 italiensk, hvilket ogs\u00e5 er et sikkert tegn p\u00e5, at det ikke er her de udenlandske turister normalt kommer.<\/p>\n\n\n\n

Camping-mama, s\u00e5 ret stram ud i betr\u00e6kket da vi henvendte os til hende. Og vi overvejede ganske kort bare at g\u00e5 tilbage til bilen og smutte videre. Efter at have fors\u00f8gt p\u00e5 b\u00e5de engelsk, tysk og tegnsprogsk forstod vi, at vi nok var bedre til Italiensk, end hun var til nogen af ovenn\u00e6vnte sprog. De n\u00e6ste lille times tid blev en forestilling, uden lige ud i italiensk dramatur.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste fem minutter, som et tjek-ind normalt tager brugte den sure og mist\u00e6nkeligt berusede dame, p\u00e5 at ringe til camping-papa for at h\u00f8re hvor p\u00e5 pladsen hun m\u00e5tte placerer os. Det medf\u00f8rte s\u00e5 et l\u00e6ngere sk\u00e6nderi mellem de to, indtil hun smed r\u00f8ret p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Om den n\u00e6ste hun ringede til var en veninde , for at beklage dig over manden, ved jeg ikke, men der var noget mere sm\u00f8r p\u00e5 stemmen dennegang. Desv\u00e6rre bragte det os ikke rigtigt n\u00e6rmere en plads, for hun blev n\u00f8dt til at ringe til camping-papa igen. Nyt sk\u00e6nderi. Mere venten. <\/p>\n\n\n\n

Indtil hun kom i tanke om at hun ville se vores pas, de skulle kopieres. Et stk papir i den gamle printer ad gangen. Og for f\u00f8rste gang p\u00e5 turen blev vi bedt om at vise attest for vaccination. S\u00e5dan en havde vi ikke, men vi havde jo vores coronapas-app. Det forstod hun ikke. Efter dybe duk og himmelvendte \u00f8jne, fik vi lov at udfylde nogle blanketter p\u00e5 italiensk. M\u00e5ske gik det godt. Hun fandt ihvertfald en mappe i den k\u00e6mpe bunke af papirer, dokumenter og rod p\u00e5 det lille kontor, hvor blanketterne blev lagt.<\/p>\n\n\n\n

Mens vi fortsat ventede og ventede, uden helt at vide p\u00e5 hvad, brugte camping-mama, med de sl\u00f8vede bev\u00e6gelser tiden p\u00e5 at sk\u00e6lde lidt ud p\u00e5 nogle b\u00f8rn og p\u00e5 at snakke h\u00f8jlydt med nogle damer p\u00e5 pladsen. M\u00e5ske om vores forstyrrende parkering midt i det hele, men vi anede jo ikke vi skulle holde der s\u00e5 l\u00e6nge. <\/p>\n\n\n\n

Endelig n\u00e5ede vi til det med betalingen. Vi forstod at det kostede 20\u20ac + 1\u20ac for en \u201ccane\u201d = en hund. Vi gav hende derfor 25\u20ac. I samme sekund arriverede camping-papa i sin store Mercedes-Benz. En m\u00e6gtig, solbrun mand med tyk mave og rank ryg, der lignede det perfekte cast til en rolle som lokal mafioso i en italiensk gangsterfilm. Ikke typen man siger imod. S\u00e5 han fik lov at beholde resten da jeg pr\u00f8vede at sp\u00f8rge efter de 5\u20ac vi m\u00e5ske havde betalt for meget, da kvitteringen som vi trods alt fik kun l\u00f8d p\u00e5 20\u20ac.<\/p>\n\n\n\n

Da vi havde f\u00e5et sluset os ind p\u00e5 pladsens m\u00e5ske mindste og mest b\u00f8vlede plads, under kraftig sur-str\u00e5ling fra vores nye, knap s\u00e5 im\u00f8dekommende naboer, kunne vi nyde aftenen og lidt lokal takeaway fra hhv en fiskebar og et pizzeria. Aftenens underholdning bestod i at se andre g\u00e6ster ankomme til pladsen. <\/p>\n\n\n\n

Om det var den t\u00f8jrede vagthund der g\u00f8ede det meste af aftenen, togene det k\u00f8rte forbi i pendulfart p\u00e5 den n\u00e6rliggende jernbane, den vedvarende regn der slog h\u00e5rdt p\u00e5 taget, eller kirken med klokkeklang hvert kvarter der forstyrrede nattes\u00f8vnen mest, er lidt sv\u00e6rt at sige men bortset fra det, s\u00e5 virkede kysten som et godt sted at starte turens tredje og (desv\u00e6rre) sidste uge. Og idag finder vi et sted hvor vi kan vaske t\u00f8j\u2026.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kompakt overnatning ved Adriaterhavet <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kapitel 4 – Med kurs mod nord<\/h2>\n\n\n\n

Vi forlod turens \u201cv\u00e6rste\u201d overnatningssted i silende regn, s\u00e5 var det stop ogs\u00e5 ligesom fuldendt. Egentlig ville vi have gjort lidt mere ud at se p\u00e5 Adriaterhavskysten, men regnen l\u00e5 som et bredt b\u00e6lte over omr\u00e5det og med udsigt til 40 mm regn visse steder, blev det vejrudsigten der blev afg\u00f8rende for n\u00e6ste stop.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stuvet ind p\u00e5 den lille plads p\u00e5 turens v\u00e6rste overnatningssted <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Comacchio, en lille perle p\u00e5 vejen<\/h2>\n\n\n\n

Det gode vejr fandt vi igen nord for Ravenna, i den s\u00f8de lille by, Comacchio. P\u00e5 vejen til det overnatningssted vi havde udset os, bev\u00e6gede vi os p\u00e5 kanten af Po-deltaget, hvor vi til vores store overraskelse st\u00f8dte p\u00e5 flere flokke flamingoer, som stod og provianterede i den sumpede, og sikkert ern\u00e6ringsrige vandkant. Vi s\u00e5 ogs\u00e5 flamingoer sidste \u00e5r ved Camargue-deltaet i Frankrig, men vidste ikke at de ogs\u00e5 fandtes i det nordlige Italien, s\u00e5 det var en gl\u00e6delig bonus.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Flamingoer ved Po-deltaet <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi slog lejr lidt udenfor Comacchio, hvor vi igen kun blev m\u00f8dt af utroligt s\u00f8de og im\u00f8dekommende Italienere. Det skal retf\u00e6rdigvist n\u00e6vnes, for det var faktisk kun i Fermo vi oplevede det modsatte. <\/p>\n\n\n\n

Efter den traditionelle eftermiddagsdrinks, begav vi os ud p\u00e5 jagt efter et godt sted at spise. Da vi efter en kort g\u00e5tur kom ind til byen, blev vi m\u00f8dt af en n\u00e6rmest sp\u00f8gelsesagtig stemning, med mennesketomme gader, tillukkede skodder for vinduerne og en lidt ildelugtende dunst af gammelt kloakvand. Ikke ligefrem det bedste f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk. Men det skal jeg da lige love for at der blev rettet op p\u00e5, da vi kom lidt l\u00e6ngere ind mod det yderst charmerende centrum, best\u00e5ende af sm\u00e5 hyggelige kanaler, broer og fortovsrestauranter, der ledte tankerne hen p\u00e5 Venedig.<\/p>\n\n\n\n

Turister var der ikke mange af, men byen emmede af liv og glade dage, mange var p\u00e6nt pyntede og de fleste borde p\u00e5 byens restauranter var enten optagede eller reserverede. P\u00e5 vores slentretur gennem byen fandt vi forklaringen, som nok ikke kun skyldtes det gode vejr og det faktum at det var l\u00f8rdag aften. P\u00e5 et af de smukke piazza\u2019er var opsat en scene og linet stole op til publikummer, til det som senere viste sig at v\u00e6re en open-air klassisk koncert.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Comacchio \ud83c\uddee\ud83c\uddf9<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi var s\u00e5 ufatteligt heldige, at det lykkedes os at f\u00e5 et bord p\u00e5 en af de restauranter som l\u00e5 t\u00e6ttest p\u00e5 koncert-torvet, og fik dermed det smukkeste akkompagnement til aftensmaden. En af den slags oplevelser som er helt i s\u00e6rklasse og som man umuligt kan planl\u00e6gge p\u00e5 forh\u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n

Hvis vi ser bort fra den sv\u00e6rm af myg, der flokkedes misundeligt over os (og p\u00e5 os), imens vi spiste, s\u00e5 var det nok t\u00e6t p\u00e5 definitionen af en perfekt aften. Og vi kan faktisk godt se lidt v\u00e6k fra myggene, for den s\u00f8de familie som spiste ved bordet ved siden af os, kendte tydeligvis til de lokale forhold og havde medbragt myggespray i s\u00e5 rigelige m\u00e6ngder, at vi blev budt p\u00e5 et par befriende spr\u00f8jt, godt nok 28 stik for sent, men alligevel.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Aftenstemning i Comacchio <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Venedig<\/strong>s lilles\u00f8ster<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

Efter en god nats s\u00f8vn, et bad og noget morgenmad, k\u00f8rte vi mod Chioggia – ogs\u00e5 kaldet Venedigs lilles\u00f8ster. Venedig bes\u00f8gte vi for nogle \u00e5r siden, sammen med en million andre turister – det er en fantastisk by, men MEGET turistet, den noget mindre velbes\u00f8gte by i samme stil l\u00f8d tillokkende. P\u00e5 vejen dertil fik vi mulighed for at se noget mere af det indd\u00e6mmende Po-delta. Turen gik ad sm\u00e5 smalle veje i et fladt, indd\u00e6mmet landskab, med et rigt fugle og fiskeliv. En oplevelse i sk\u00e6rende kontrast til det bakkede landskab vi kom fra.<\/p>\n\n\n\n

Under bes\u00f8get i Chioggia forbr\u00f8d vi os mod vores egne regler, om ikke at bes\u00f8ge byer i de varme eftermiddagstimer. Men det var s\u00f8ndag og der var ikke ret mange mennesker i byen, s\u00e5 det var let at finde plads i gadernes skyggesider, hvor 33 grader ikke sl\u00e5r lige s\u00e5 h\u00e5rdt. Antallet af kanaler og udeblivelsen af gondoler var nok den v\u00e6sentligste forskel fra Venedig, ellers forst\u00e5r jeg s\u00e5 udem\u00e6rket sammenligningen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Varm dag i Chioggia <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Belluno, byen i 397 meters<\/strong> h\u00f8jde<\/h2>\n\n\n\n

Efter et par timers stegende hed slentren i de sm\u00e5 gader, satte vi kurs mod Belluno yderligere nogle kilometer mod nord. Jeg havde fundet en plads i fin afstand til bymidten, s\u00e5 den tastede vi ind i GPS\u2019en. F\u00f8rst da vi drejede ind p\u00e5 pladsen gik det op for mig, at vi havde overnattet n\u00f8jagtigt samme sted for nogle \u00e5r siden, hvor vi ankom sent og k\u00f8rte tidligt uden at se p\u00e5 byen. Det er i princippet lidt d\u00e5rlig stil, s\u00e5 den misere fik vi nu mulighed for at rette op p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Vi kunne parkerer og overnatte ved foden af byen, som ligger i 397 meters h\u00f8jde, med en meget stejl og lang rulletrappe som n\u00e6rmeste nabo. Den var vi n\u00e6sten liges\u00e5 glade for, som vi er for naboerne derhjemme, for den f\u00f8rte os ubesv\u00e6ret op til den gamle bydel, uden sved p\u00e5 panden.<\/p>\n\n\n\n

Byen i sig selv, var ikke mere imponerende end andre byer vi har bes\u00f8gt p\u00e5 vejen, men udsigten ud over byen og med bjergene som baggrundskulisse, var et virkelig flot syn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udsigten fra toppen af Belluno <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dolomitvejen<\/h2>\n\n\n\n

Efter nogle dage i mere fladt landskab, var der nu for alvor igen kommet bjerge i sigte og forude ventede en dags k\u00f8rsel i de r\u00e5 og dramatiske Dolemitter. Jeg er, som jeg vist allerede har afsl\u00f8ret, ikke verdensmester i bjergk\u00f8rsel, som oftets foreg\u00e5r med lige dele frygt og fryd i kroppen. Men jeg bliver bedre, for hver gang vi overlever og derfor var det faktisk ogs\u00e5 mig der foreslog dolomitvejen. De bjerge er bare noget helt s\u00e6rligt og spiller s\u00e5 smukt sammen med den tyrolske gr\u00f8nne og frodige natur, med vilde blomster i alverdens farver.<\/p>\n\n\n\n

Som en ekstra gave sendt fra himlen, fik vi det smukkeste vejr til turen, s\u00e5 vi tog os god tid til at stoppe og nyde de magiske udsigter. M\u00e5let for turen gennem Dolemitterne var bjergs\u00f8en Lago di Braies \/ Pragser Wildsee. Og sikke et m\u00e5l! <\/p>\n\n\n\n

Mellem stejle klipper og bjergskr\u00e5ninger ligger den mest fantastiske bl\u00e5\/gr\u00f8nne s\u00f8, som et naturligt glansbillede. Her beh\u00f8ves ikke nogen forsk\u00f8nnende filtre, for at tage smukke billeder. Der er masser af muligheder for vandring i omr\u00e5det, vi tog den letteste rute rundt om s\u00f8en, som kun har et lettere kuperet terr\u00e6n, som de fleste vil kunne klare. Man skal nok afs\u00e6tte en time til halvanden til turen rundt, hvis man kommer p\u00e5 de kanter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Frokostpause i Dolemitterne <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En kort k\u00f8retur fra s\u00f8en tog vi en overnatning. Den hidtil dyreste hvis man sammenligner pris og faciliteter, som vi fik ca. nul af for 35\u20ac. Men der var god udsigt til bjergene og et lille spisested, hvorfra vi bestilte takeaway. Da jeg bad om lov til, at k\u00f8be en flaske vin med til maden, var svaret ja. \u201cR\u00f8d eller hvid\u201d, spurgte damen. R\u00f8d svarede jeg, hvorefter hun fiskede en 1 liters vandflaske frem fra baglokalet og tappede en liter r\u00f8dvin til os direkte fra hanen. S\u00e5dan har jeg aldrig f\u00e5et den f\u00f8r, som Suzanne Bjerrehus ville have sagt, men vinen smagte up\u00e5klageligt, og s\u00e5 kan drue, \u00e5rgang og alt det andet fis jo v\u00e6re underordnet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lago di Braies <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Her er ikke brug for forsk\u00f8nnende foto-filtre \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

(N\u00e6sten<\/strong>) uden om oversv\u00f8mmelserne <\/h2>\n\n\n\n

Jens udnyttede mit nyfundne mod og begejstring for bjergk\u00f8rselen og p\u00e5stod at den eneste vej videre mod n\u00e6ste m\u00e5l, var via Hohe Alpenstra\u00dfe. Jeg lod som om at han havde ret. Efter endnu en smuk k\u00f8rerute, med frokost i 2,5 km h\u00f8jde, endte vi med at k\u00f8re gennem \u00d8strig, udenom de v\u00e6rste oversv\u00f8mmede omr\u00e5der, for at slutte dagen i den tyske gr\u00e6nseby Passau.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udsigt fra 2500 meters h\u00f8jde <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Byen l\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen, at jeg n\u00e5ede at f\u00e5 11 sms-beskeder med hhv. \u201cvelkommen til Tyskland og velkommen til \u00d8strig\u201d-beskeder. Selvom Passau var udvalgt for ikke at lande i de katastroferamte omr\u00e5der, s\u00e5 lykkedes missionen ikke helt. Ogs\u00e5 her har det katastrofale regnvejr sat sine ubarmhjertige spor, det vidnede de mange sands\u00e6kke og det fortsatte redningsarbejde, med at pumpe vand v\u00e6k om.<\/p>\n\n\n\n

Der sch\u00f6ne blauen Donau, burde i disse dage omd\u00f8bes til der sch\u00f6ne BRAUNE Donau, for de mudrede vandmasser der presser sig p\u00e5 floden, g\u00f8r ikke kun vandstanden h\u00f8jere end bredderne kan b\u00e6re, men misfarver ogs\u00e5 vandet i knap s\u00e5 sch\u00f6ne farver.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vandet fra oversv\u00f8mmelserne presser sig p\u00e5 i Donau-floden<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Velfortjent spisepause til redningsfolket, som vist er p\u00e5 overarbejde i denne tid<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvor vi natten f\u00f8r havde turens m\u00e5ske dyreste overnatning, fik vi tilgeng\u00e6ld her den billigste, bortset fra det ene sted hvor vi overnattende gratis fordi betalingsautomaten var i stykker. 1\u20ac gav vi for at f\u00e5 str\u00f8m. Resten af parkeringen fik vi for\u00e6ret af nogen tyskere som havde k\u00f8bt for meget tid.<\/p>\n\n\n\n

Det eneste lukrative ved pladsen var den korte g\u00e5afstand til centrum, s\u00e5 da vi stod op startede vi egentlig bare ud med at k\u00f8re. Med os p\u00e5 vejen n\u00e5ede vi lige at f\u00e5 en pose frisk morgenbr\u00f8d fra det rullende br\u00f8dudsalg der trillede ind p\u00e5 parkeringspladsen med hornet i bund, lidt f\u00f8r kl. 9.<\/p>\n\n\n\n

Hvis alt g\u00e5r vel, bliver n\u00e6ste stop og de n\u00e6ste par dage brugt i Tjekkiet. Jeg skal bl.a. k\u00f8be noget, som jeg har fortrudt jeg ikke k\u00f8bte, lige siden sidst vi var i Tjekkiet. Men mere om det senere\u2026<\/p>\n\n\n\n

Kapitel 5 – Gennem Tjekkiet og ferie til sidste minut<\/h2>\n\n\n\n

Alt gik vel, og vi kom ind i Tjekkiet som planlagt, efter at have udfyldt en indrejseblanket og betalt 95 kr. for vejafgifter kunne vi tage hul p\u00e5 at udforske lidt af landet, hvor de fleste nok kun bes\u00f8ger den vidunderlige hovedstad Prag.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 en efter\u00e5rs-k\u00f8retur for et par \u00e5r siden, k\u00f8rte vi ogs\u00e5 lidt rundt i Tjekkiet og det bakkede landskab, med sm\u00e5 landsbyer og hyggelige provinsbyer, sammenholdt med de billige priser, v\u00e6kkede vores nysgerrighed efter at se mere.<\/p>\n\n\n\n

Vi tog den b\u00f8hmiske side af landet, som er kendt for at v\u00e6re omr\u00e5det for livsnydere, med kur og spa-byer, \u00f8lbryggerier og sk\u00f8n natur. I starten af 1900-tallet var omr\u00e5det centrum for de rige europ\u00e6eres hang til luksuri\u00f8se spaophold. Det ses tydeligt p\u00e5 de mond\u00e6ne 4 og 5 stjernede hoteller, det ene mere pomp\u00f8st end det andet.<\/p>\n\n\n\n

Kurbyen Marianske<\/strong> Lanze<\/h2>\n\n\n\n

Vi tog vores f\u00f8rste stop i kurbyen, Marianske Lanze og satte jagten ind p\u00e5 de b\u00f8hmiske glas, som jeg har fortrudt jeg ikke k\u00f8bte, lige siden sidst vi var i landet. Men f\u00f8rst m\u00e5tte vi finde et sted at h\u00e6ve penge, for mange steder tages der kun mod kontanter og de skal v\u00e6re tjekkiske.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Smukke, mond\u00e6ne hoteller ligger side om side i kurbyen, Marianske Lanze \ud83c\udde8\ud83c\uddff<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi forlod byen et par timer senere med uforrettet sag, men med et godt indtryk af den smukke by, som sagtens vil kunne t\u00e5le et genbes\u00f8g engang i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

Karlovy Vary <\/h2>\n\n\n\n

Via sm\u00e5, bumlede landeveje hoppede vi til Karlovy Vary, en anden st\u00f8rre by, hvor vi kunne blive indlogeret for natten p\u00e5 en kombineret travbane \/ golfbane, med VIP-loungen som nabo. Fine forhold m\u00e5 man sige og da der i beskrivelsen ovenik\u00f8bet stod, at der kun var 1,5 km til centrum, s\u00e5 virkede alt jo perfekt. <\/p>\n\n\n\n

Afsted med os, ud og se p\u00e5 byen og noget at spise. Det viste sig dog at afstanden til centrum var m\u00e5lt i fugleflugtslinje og nok n\u00e6rmere skulle ganges med 4. Men lidt motion er jo aldrig nogen skade til, og p\u00e5 den m\u00e5de fik vi ogs\u00e5 set noget andet end bare centrum.<\/p>\n\n\n\n

I centrum fandt vi en restaurant med et tjekkisk menukort. Der er g\u00e5et lidt sport i at finde lokal mad og vin n\u00e5r vi spiser ude. Det er ikke altid en nem opgave da italienske, kinesiske, gr\u00e6ske og tyrkiske k\u00f8kkener ofte fylder en del i restaurationsbilledet rundt omkring. <\/p>\n\n\n\n

Men vi fik to solide tjekkiske tallerkenerfulde mad, med k\u00f8d og kartofler, vin, \u00f8l og et par drinks. Da vi fik regningen m\u00e5tte vi lige tjekke en ekstra gang om den s\u00f8de tjener havde husket det hele. 693 \u010desk\u00e1 koruna (CZK) blev det, hvilket svarer til 172 danske kroner. Det kan man jo knap nok m\u00e6tte to munde for p\u00e5 Mc Donalds derhjemme.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hvad skal man lige v\u00e6lge? <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e6ste dag fortsatte jagten p\u00e5 de b\u00f8hmiske glas. Karlovy Vary er hoveds\u00e6de for Moser-glasset, som er en af verdens fineste (og dyreste) glasproducenter, som bl.a. har leveret krystalglas til flere europ\u00e6iske kongehuse. Museet og det tilh\u00f8rende fabriksudsalg l\u00e5 i en reel <\/em>g\u00e5afstand p\u00e5 500 meter fra vores overnatningssted, s\u00e5 Idas morgenlufte-tur, kunne snildt g\u00e5 den vej forbi.<\/p>\n\n\n\n

Vi kiggede kun p\u00e5 butikken med fabriksudsalg og p\u00e5 lidt af den omkringliggende glaskunst, selvom det var nemt at finde smukke ting man godt kunne \u00f8nske sig. Fx. blev jeg lidt vild med en karaffel, men jeg lod den blive i butikken, for jeg kunne ikke lige finde de 192.000 czk (ca. 55.000 kr) som den kostede p\u00e5 feriekontoen.<\/p>\n\n\n\n

Et smut mere ind til byen, inden turen gik videre, fuldendte missionen og jeg fik 6 b\u00f8hmiske glas, smukkere end dem jeg huskede, med hjem i bagagen. Vi n\u00e5ede ogs\u00e5 at f\u00e5 en god frokost og det viste sig senere at det slet ikke var s\u00e5 tosset at komme afsted med fyldte maver.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
6 smukke glas til mig, som kommer til at se S\u00c5 godt ud med den italienske r\u00f8dvin i \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r femte<\/strong> gang<\/strong> er lykkens<\/strong> gang<\/strong> <\/h2>\n\n\n\n

Vi bad GPS\u2019en om at vise os vej videre mod nord, uden motorveje. Det g\u00f8r k\u00f8retimerne s\u00e5 meget p\u00e6nere og giver gode indtryk af landet p\u00e5 den m\u00e5de. Da vi ikke gad k\u00f8re mere fandt jeg en plads ved (endnu) en s\u00f8 som s\u00e5 fin ud, men da vi en times tid senere ankom til det udvalgte sted, var alt optaget. Det sker en sj\u00e6lden gang imellem, n\u00e5r man ikke er typen der ringer og booker p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 det lod vi os ikke sl\u00e5 ud af.<\/p>\n\n\n\n

Vi var en halv times k\u00f8rsel fra Leipzig, s\u00e5 en ny hurtig beslutning blev taget. Overnatning i Leipzig kunne nok ogs\u00e5 blive hyggeligt, s\u00e5 afsted med os. P\u00e5 vejen indtil byen, kom GPS\u2019en pludselig med en melding om, at vi bev\u00e6gede os ind p\u00e5 en rute der kr\u00e6vede s\u00e6rlig tilladelse. Hvad var nu det for noget? <\/p>\n\n\n\n

En lynhurtig research viste sig, at de milj\u00f8zoner som er indf\u00f8rt i 60 store byer i Tyskland (og som jeg nok burde have l\u00e6st lidt mere om), bl.a. omhandler Leipzig. For at k\u00f8re i byen kr\u00e6ver det at man har et s\u00e6rligt milj\u00f8m\u00e6rkat for at m\u00e5tte k\u00f8re i byen, og det kan man kun f\u00e5, hvis bilen opfylder en r\u00e6kke s\u00e6rlige milj\u00f8krav. S\u00e5dan et havde vi ikke og med udsigt til en b\u00f8de p\u00e5 80 euro for at k\u00f8re uden, blev vi enige om at skynde os ud af byen inden vi blev opdaget.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dagskalender i Karlovy Vary, hvor blokkene med husl\u00f8g skiftes ud dagligt <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ingen problemer, for der l\u00e5 et andet overnatningsted i udkanten af byen som vi helt legalt kunne k\u00f8re til, det kr\u00e6vede bare 25 minutters k\u00f8rsel uden om byen. Super! Ihvertfald indtil vi kom frem og det viste sig at v\u00e6re en plads i et alt for skummelt industrikvarter. Det var s\u00e5 snusket, at det blev et sj\u00e6ldent nej tak, selvom vi ellers ikke er s\u00e5 sarte.<\/p>\n\n\n\n

Ny plan. En landevejskro, som faktisk s\u00e5 rigtig hyggelig ud p\u00e5 billederne og med mulighed for overnatning i g\u00e5rdhaven. Der kunne vi godt sove, og vi begyndte derfor at dr\u00f8mme om l\u00e6kker mad og en stor fad\u00f8l, som efterh\u00e5nden var blevet mere end velfortjent. 35 min k\u00f8rsel mere, s\u00e5 var den i vinkel. Ihvertfald hvis ikke det var fordi, at vi ved ankomsten kunne konstatere at der var lukket. Helt lukket. Og ikke kun p\u00e5 dagen, men vist for flere \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 meget forg\u00e6ves s\u00f8gen har vi alligevel aldrig pr\u00f8vet f\u00f8r, men vi er f\u00f8r landet steder hvor vi ikke kunne f\u00e5 noget at spise, s\u00e5 vi har altid mad i k\u00f8leskabet til at improvisere et m\u00e5ltid mad, selvom vi ogs\u00e5 godt kan lide at g\u00e5 ud og spise. <\/p>\n\n\n\n

Dagens sidste plan blev at finde en rasteplads, hvor vi kunne sl\u00e5 lejr for natten, men s\u00e5 dukkede der pludselig en by op i horisonten, med fire h\u00f8jtragende kirket\u00e5rne, som vidnede om en by af en vis st\u00f8rrelse. Der drejede vi ind, og ved siden af byens fornemme slot, parkerede vi p\u00e5 en stor tom parkeringsplads, med fri parkering til n\u00e6ste morgen kl. 8. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ny dag, ny nabo \u2764\ufe0f<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Alle var glade og vi n\u00e5ede ud i byen inden k\u00f8kkenerne lukkede. Det viste sig at v\u00e6re nemt at f\u00e5 en plads p\u00e5 en af byens hyggelige restauranter, da hele den lokale befolkning var samlet til byfest p\u00e5 byens store torv. Se nu var alt igen perfekt og vi fik b\u00e5de en god aften OG vi fik Ida med hjem igen, selvom tjeneren var ret begejstret for hende og af den grund blev ved med at vimse rundt om vores bord. <\/p>\n\n\n\n

Akut<\/strong> udrykning af byen<\/h2>\n\n\n\n

Vi satte v\u00e6kkeuret, s\u00e5 vi kunne liste os ud af byen inden den v\u00e5gnede, men allerede inden alarmen bimlede, blev vi v\u00e6kket af menneskelarm og lyden af biler. Et hurtigt kig ud under rullegardinet viste at vi holdte lige ved indgangen til en kindergarten, og at morgenlarmen skyldtes travle for\u00e6ldre som skulle aflevere de sm\u00e5 i b\u00f8rnehave, p\u00e5 vej til arbejde. <\/p>\n\n\n\n

Den placering vi aften f\u00f8r havde fundet n\u00e6rmest genial, virkede nu lidt gal da vi optog tre b\u00e5se p\u00e5 den travle parkeringsplads. Vi rykkede derfor lidt akut ud af sengen, og derefter ud af byen, hvor vi fandt en rasteplads til en mere mild start p\u00e5 dagen.<\/p>\n\n\n\n

Efter en kop morgenkaffe og lidt vand i \u00f8jnene, besluttede vi at k\u00f8re hele turen til Schleswig, med henblik p\u00e5 at lande i autocamperens hjemby lidt tidligt. Her slutter turen hvert \u00e5r, men der er stadig meget af omr\u00e5det vi aldrig har f\u00e5et set fordi vi ofte ankommer sent.<\/p>\n\n\n\n

Snip, snap, snude\u2026. <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Da vi midt p\u00e5 eftermiddagen var indlogeret p\u00e5 lystb\u00e5dehavnen var der god tid til en lang g\u00e5tur, blandt andet rundt i den gamle bydel og til en afslutning med en traditionel schnitzel, p\u00e5 byens nok travleste kro.<\/p>\n\n\n\n

Tilbage var kun en sidste overnatning, nedpakning og reng\u00f8ring af vognen inden vi meget modvilligt blev n\u00f8dt til at returnere eventyrbussen, efter tre sindsygt gode uger. Man siger jo at ude er godt, men hjemme er bedst. S\u00e5dan har jeg det nok ogs\u00e5 om nogle dage, men lige nu ville jeg med gl\u00e6de forl\u00e6nge ferien med minimum yderligere tre uger. Dr\u00f8mmen om en lang tur rundt i hele Europa lever stadig og bliver aldrig mindre.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Rundtur i Schleswig, hvor vi var overnattede p\u00e5 lystb\u00e5dehavnen <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvordan gik det s\u00e5 med at rejse med alle restriktionerne? Vi har l\u00f8bende holdt os orienteret undervejs, i det omfang det har v\u00e6ret muligt og har v\u00e6ret forberedt p\u00e5 at vi m\u00e5tte k\u00f8be os til friske tests hvis det blev kr\u00e6vet. Men ikke en eneste gang de forgangne tre uger er vi blevet bedt om at vise noget som helst. En eneste gang har vi vist coronapas, lidt paradoksalt var det p\u00e5 den mest utjekkede plads, hvor der ellers absolut ikke var styr p\u00e5 noget som helst andet.<\/p>\n\n\n\n

I et par italienske supermarkeder, blev man feberscannet ved indgangen og nogen steder skulle man udfylde en opsporings-formular p\u00e5 restauranter. Mundbind bruges ogs\u00e5 stadig indend\u00f8rs de fleste steder. Men det g\u00f8r den sunde fornuft ogs\u00e5, s\u00e5 vi har f\u00f8lt os ganske trygge p\u00e5 rejsen. <\/p>\n\n\n\n

Tilbage herfra er bare at sige tak! Tak for tips, tricks og turforslag undervejs og tak fordi I l\u00e6ser aktivt med, det er med st\u00f8rste forn\u00f8jelse at jeg kan f\u00e5 lov at dele oplevelserne med jer der l\u00e6ser med. I 21 n\u00e6tter har vi ikke vidst hvor vi skulle sove. Det ved vi i nat. <\/p>\n\n\n\n

Snip, snap, snude – s\u00e5 er det eventyr ude. Tip, tap, t\u00f8nde – men s\u00e5 kan (planl\u00e6gningen) af et nyt jo begynde<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sidste overnatning p\u00e5 lystb\u00e5dehavnen i Schleswig <\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sommer-roadtrip til Italien, Toscana, Umbrien, Tyskland og Tjekkiet<\/p>\n","protected":false},"author":67,"featured_media":239,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[49],"class_list":["post-245","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tag-med-paa-turen","tag-roadtrip-sommer2021-heidijuhl-rejseblog-ferieiitalien-lejeafautocamper-sommerferieideer-lubeck-tyskebyer"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/img_1772-1-scaled.jpg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/245","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/67"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=245"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/245\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1414,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/245\/revisions\/1414"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/239"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=245"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=245"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=245"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}