{"id":2215,"date":"2025-06-29T10:48:50","date_gmt":"2025-06-29T08:48:50","guid":{"rendered":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=2215"},"modified":"2025-06-29T12:54:07","modified_gmt":"2025-06-29T10:54:07","slug":"sommerferie-turen-2024","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=2215","title":{"rendered":"Sommerferie-turen 2024"},"content":{"rendered":"

SommerTur 2024<\/h1>\n

Af Heidi Juhl<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/h5>\n

Kalenderen sagde sommerferie, autocamperen var p\u00e5 vanlig vis booket og forude ventede 3 ugers evenTUR til ukendte destinationer i Europa, MEN s\u00e5 ringede Schleswig Wohnmobil, som vi lejer autocamper hos \u2026.. forstil dig lige hvor \u00e6rgerligt historien kunne have fortsat! Tanken om at de alligevel ikke kunne stille en camper til r\u00e5dighed var ihvertfald den f\u00f8rste der strejfede mig.<\/p>\n

Men de ringede nu bare for at sp\u00f8rge om vi kunne t\u00e6nke os at hente camperen \u00e9n dag tidligere, og hvem kan takke nej til en ekstra feriedag, og til at slippe for den obligatoriske heftige l\u00f8rdags-ferie-trafik? <\/span><\/p>\n

Aldrig f\u00f8r i historien er der blevet pakket s\u00e5 hurtigt til tre ugers ferie, og s\u00e5dan startede endnu en uforglemmelig rejse, dennegang gennem Nordtyskland, Tjekkiet, Italien og tilbage til Danmark, med bagagen fyldt af flere gode ferieminder, som jeg vil dele med jer her.<\/p>\n

Vandveje og dj\u00e6vlebroen<\/h2>\n

Vi fandt hurtigt ud af hvad det var vi havde glemt at pakke i skyndingen, nemlig varmt t\u00f8j nok til at blive i den nordlige del af Tyskland ret l\u00e6nge. Det fandt vi ud af da vi p\u00e5 turens f\u00f8rste stop, gik morgentur ved Kielerkanalen, hvor vi havde overnattet. Den 98 km lange kanal, som forbinder Nords\u00f8en og \u00d8sters\u00f8en, og som sparer s\u00f8m\u00e6ndene for de 519 km\/ 280 s\u00f8mil det ville have kostet at sejle nord om Jylland, er ikke et specielt eksotisk sted at overnatte, men der er nu noget fascinerende  over at se trafikken af k\u00e6mpe store containerskibe, der glider gennem landskabet for at skyde genvej via den kunstigt anlagt kanal. <\/span><\/p>\n

Vi besluttede at forts\u00e6tte turen i sydg\u00e5ende retning indtil temperaturen passede til det medbragte sommert\u00f8j. Da termometeret viste 24 grader var det passende at stoppe, s\u00e5 det gjorde vi i den lille, charmerende by L\u00fcbbenau i Spreewald. Her kunne vi b\u00e5de f\u00e5 de obligatoriske wienerschnitzler som hvert \u00e5r markerer turstarten, og en fantastisk oplevelse p\u00e5 aftenens g\u00e5tur til landsbydelen Lehde. Det var n\u00e6sten som at bev\u00e6ge sig ind i et afsnit af \u201cBonder\u00f8ven\u201d p\u00e5 Tysk,  <\/span>da mange af byens ca. 130 indbyggere har indrettet deres liv p\u00e5 en m\u00e5de, hvor de gamle metoder til at drive landbrug stadig anvendes. <\/span><\/p>\n

I Venedig har de gondoler, og i Lehde har de \u201ckahn\u2019s\u201d som alting, lige fra indk\u00f8b til brandv\u00e6sen transporteres rundt i. For i stedet for gader har byen kanaler, og langt de fleste huse har facaden vendt ud mod vandvejene, hvilket giver en meget idyllisk stemning. Byen var s\u00e5 fin at vi b\u00e5de gik en aften-, og en morgentur der, f\u00f8r vi k\u00f8rte videre mod flere eventyrlige oplevelser. <\/span><\/p>\n

Da vejen gik forbi Gablenz, t\u00e6t ved den polske gr\u00e6nse, var vi n\u00f8dt til at stoppe for at se om det denne gang kunne lykkes at f\u00e5 et lidt p\u00e6nere billede end det jeg tog, da vi for nogle \u00e5r siden var der sidst. I Gablenz ligger nemlig den spektakul\u00e6re Rakoutzebr\u00fccke, ogs\u00e5 kendt som The Devil\u2019s bridge<\/em>. Der er mange r\u00f8verhistorier om broen, en af dem handler om at broen blev bygget med hj\u00e6lp fra dj\u00e6vlen. Prisen for arbejdet skulle v\u00e6re det f\u00f8rste liv der passerede broen. For at snyde dj\u00e6vlen blev der sendt en ged over. Om det er sandt m\u00e5 st\u00e5 hen i det uvisse, men det er ihvertfald rigtigt at broen er vanvittigt smuk, n\u00e5r ikke s\u00f8en er t\u00f8mt for vand, som den var sidst vi var der. <\/span><\/p>\n

Sagnomspundne broer og magiske bjergkl\u00f8fter i bonus<\/h2>\n

Uden at det var planlagt p\u00e5 forh\u00e5nd blev s\u00e6rpr\u00e6gede broer et tema for de kommende dage, og den n\u00e6ste spektakul\u00e6re bro fandt vi i det natursk\u00f8nne klippelandskab ved S\u00e4chsische Schweiz<\/em>, p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Tyskland og Tjekkiet hvor Bastei Br\u00fccke ligger. At omr\u00e5det tiltr\u00e6kker turister og landskabsmalere i massevis er let at forst\u00e5. Det er et ubeskriveligt smukt skue der m\u00f8der en p\u00e5 toppen, ca. 300 meter over havets overflade, og det er hver en sveddr\u00e5be p\u00e5 panden v\u00e6rd at bev\u00e6ge sig derop. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 vej retur til den parkerede camper, m\u00f8dte vi et skilt hvor der stod \u201cSchwedenl\u00f6cher 5 min<\/em>.\u201d  <\/span>Fem minutter er jo ingenting, og intetanende om hvad der ventede os besluttede vi at tage den lille omvej for at se hvad Schwedenl\u00f6cher var for noget, inden vi sluttede dagens tur helt. Det vidste sig at v\u00e6re en b\u00e5de god, og d\u00e5rlig beslutning. God fordi det var en virkelig smuk tur ned i det der viste sig at v\u00e6re en kl\u00f8ft, med virkeligt velanlagte stier. D\u00e5rlig, fordi der var 777 trappetrin ned. Og op! Til sammenligning er der 497 trapper ved M\u00f8ns Klint. Hvordan man er n\u00e5et frem til et tidsestimat p\u00e5 5 min. er lidt uklart for mig, men er man p\u00e5 de kanter, og orker benene mere, s\u00e5 er det bestemt ogs\u00e5 anstrengelserne v\u00e6rd.<\/p>\n

Vi hvilede vores tr\u00e6tte st\u00e6nger i Pirna, indlogeret p\u00e5 toppen af byen, med byens slot som nabo. Det lyder p\u00e6nere end det var, for ret beset holdte vi i en bagg\u00e5rd til noget wellness-hall\u00f8j. Benene blev atter sat p\u00e5 en pr\u00f8ve, da vi gik den stejle vej ned til byen for at spise, men tilgeng\u00e6ld var b\u00e5de maden og de to store fad\u00f8l der fulgte med nok forbr\u00e6ndt da vi ramte k\u00f8jen. <\/span><\/p>\n

Pirna var et godt udgangspunkt for at fuldende bro-triologien. Vi startede med en virkelig flot k\u00f8retur langs Elben, indtil vi krydsede den Tjekkiske gr\u00e6nse, og fortsatte mod Hrensko. <\/em>Her ventede endnu en dag i opadstigende slidsom gang, denne gang for at blive bel\u00f8nnet med synet af Pravcick\u00e1 Br\u00e1na<\/em>, broen som for nogen m\u00e5ske er kendt som den der er med i Narnia – L\u00f8ven, heksen og garderobeskabet<\/em>. Et fuldst\u00e6ndigt magel\u00f8st view, og havde det ikke v\u00e6ret for de mange bier der ogs\u00e5 var yderst begejstrede for stedet, ville jeg mene at det m\u00e5 v\u00e6ret et af verdens bedst-beliggende trakt\u00f8rsteder man finder der p\u00e5 toppen af klipperne.<\/p>\n

Det var en virkelig god oplevelse, som endnu engang understreger at Tjekkiet er et pragtfuldt rejseland fyldt med overraskende gode oplevelser, vi blev derfor enige om at bruge nogen flere dage p\u00e5 at udforske det m\u00e5ske lidt oversete land. Vi overnattede i Hunt\u00edrov<\/em> p\u00e5 en dejlig campingplads med s\u00f8udsigt og godt vejr til at grille og aftenhygge under markisen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Lidice-massakren og Karlstejn-slottet<\/h2>\n
\n
Det n\u00e6ste Tjekkiske eventyr var slet ikke s\u00e5 eventyrligt endda. Faktisk n\u00e6rmere tv\u00e6rtimod. I landsbyen Lidice<\/em> nordvest for Prag, fandt Lidice-massakren<\/em> sted den 10. juni 1942. Sm\u00e5 14 dage forinden var den tyske rigsprotektor, Reinhard Heydrich blevet dr\u00e6bt af modstandsbev\u00e6gelsen i Prag. Tyskerne mente fejlagtigt at gerningsm\u00e6ndende kom fra den lille Tjekkiske by Lidice, og p\u00e5 tragisk vis kom hele byen til at betale den ultimative pris som h\u00e6vn for mordet.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
P\u00e5 dagen for massakren blev byens kvinder og b\u00f8rn samlet i kirken, hvorefter samtlige af byens m\u00e6nd blev likvideret. Kvinderne blev sendt i koncentrationslejr, mens 82 af byens b\u00f8rn senere blev sl\u00e5et ihjel i et rullende gaskammer. Kun de allermindste b\u00f8rn overlevede, da de blev sendt til Tyskland for at blive adopteret af tyske barnl\u00f8se familier. Efterf\u00f8lgende blev byen spr\u00e6ngt i luften, og mere eller mindre j\u00e6vnet med jorden.<\/div>\n
<\/div>\n
I \u00e5rene efter krigen blev der etableret en “ny Lidice\u201d i omr\u00e5det, mens resterne af den bortspr\u00e6ngte by i dag st\u00e5r som en mindelund for de sagesl\u00f8se ofre. Her stoppede vi, for her kan man bl.a. se billedhuggeren, Marie Uchytilov\u00e1s smukke og meget, meget meget r\u00f8rende monument af de 82 b\u00f8rn, genskabt i bronze ud fra fotografier og beskrivelser fra overlevende familiemedlemmer. Det smukke monument, skabt til at \u00e6re de b\u00f8rn, som aldrig fik chancen for at leve et liv, er en virkelig bev\u00e6gende oplevelse at se og underbygger blot min manglende forst\u00e5else for krig.<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
N\u00e6ste stop var til geng\u00e6ld i den eventyrlige kategori. Bogstaveligt talt, for ingen eventyr uden et slot vel? Og heller ingen eventyr uden en lille l\u00f8gnhistore, for ret beset er slottet nok n\u00e6rmere en middelalderborg, men at det ligger og troner majest\u00e6tisk p\u00e5 toppen af klippeknold, er ganske vist.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi kunne overnatte p\u00e5 en lille hyggelig, og lettere primitiv campingplads i n\u00e6rheden, og derfor kunne vi ogs\u00e5 bruge n\u00e6ste formiddag p\u00e5 at jagte den perfekte vinkel til fotografering af borgen. Det kostede en stejl morgentur til toppen af bakken modsat slottet, men fotografen blev virkelig glad da vi fandt det helt rigtige view, uden at m\u00f8de andre mennesker p\u00e5 vores vej, (da f\u00f8rst jeg var kommet mig over de mist\u00e6nkelige vildsvine-spor vi s\u00e5 flere steder i skoven p\u00e5 vej til toppen).<\/div>\n

Cesky Krumlov<\/h2>\n<\/div>\n
\n
For nogen \u00e5r siden da vi var afsted p\u00e5 en efter\u00e5rsferie, m\u00f8dte vi en tysker p\u00e5 et v\u00e6rtshus, som introducerede os for en lille Tjekkisk perle, som vi faldt pladask for. Cesk\u00fd Krumlov hedder den lille provinsby i det sydlige Tjekkiet, og med lidt god vilje, l\u00e5 den som et perfekt stop p\u00e5 vores vej videre sydp\u00e5.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Omgivet af Vltava-floden, og for foden af klipper ligger den postkortromatiske by med smalle brostensbelagte gader, smukke gamle huse med fine og kul\u00f8rte facader. Byen har s\u00e5gar et slot, som er blandt Europas st\u00f8rste, og med egen bj\u00f8rnegrav, hvor der siden 1700-tallet har boet brune bj\u00f8rne.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi var liges\u00e5 betagede af byen denne gang, som den f\u00f8rste gang vi bes\u00f8gte den, og derfor brugte vi ogs\u00e5 b\u00e5de aftenen, og en stor del af dagen efter p\u00e5 at slentre rundt i de sm\u00e5 gader, og p\u00e5 at spise god (solid) tjekkisk mad, drikke morgenkaffe, og lade os underholde af de mange der bruger floden til at river-rafte, nogen med bedre held end andre. S\u00e6rligt de som havde valgt en kano til turen, var blandt de uheldige – umiddelbart vil jeg vurdere at mindre end hver 10\u2019ende havde held til at blive i kanoen ned af de v\u00e6rste \u201cvandfald\u201d. Det par i p\u00e6nt sportst\u00f8j, med den filmende frue forrest i kanoen var ingen undtagelse.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da vi havde brugt de sidste tjekkiske korunaer p\u00e5 noget nips til hjemmet, som jeg ikke kunne undv\u00e6re, (bonusinfo<\/strong>: tjekkerne bruger stadig kontanter som det prim\u00e6re betalingsmiddel mange steder), satte vi kurs mod feriens n\u00e6ste etape.<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n
Efter en smuk k\u00f8retur gennem \u00d8strig, og en knap s\u00e5 eksotisk overnatning p\u00e5 en rasteplads, landende vi i Paradis aka campingpladsen \u201cIsola Del Paradiso\u201d, som l\u00e5 placeret p\u00e5 sin egen lille \u00f8 ved Grado i den nord\u00f8stlige del af Italien.<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
Man kommer dertil via en vejbro, og der findes intet andet p\u00e5 \u00f8en end campingpladsen med s\u00e5 god en beliggenhed, at det n\u00e6rmest er umuligt ikke at f\u00e5 vandudsigt. Da vi landede viste termometeret 36 grader, s\u00e5 vi kunne \u201cdesv\u00e6rre\u201d ikke rigtigt lave andet end at sidde musestille, og nyde den sk\u00f8nne udsigt, indtil den smukke bl\u00e5 himmel henunder aftenen gradvis blev udskiftet f\u00f8rst med gr\u00e5, og senere kulsorte skyer. Og da en fjern rumlen blev til lyn, torden, vilde vindst\u00f8d og skybrud lige over os, som kun de Italienske vejrguder kan levere det trak vi indenfor, efter at have hjulpet et par telt-turister med at f\u00e5 styr p\u00e5 deres flyvende l\u00f8sdele.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vildtfarende luftmadrasser og store grene fl\u00f8j rundt i luften omkring os, mens regnen trommede s\u00e5 h\u00e5rdt p\u00e5 camperens tag at det var umuligt at f\u00f8re en samtale. Men i det mindste sad vi trygt og sikkert inden d\u00f8re, mens telt-campisterne m\u00e5tte s\u00f8ge i ly i deres biler, med udsigt til nedlagte (og formentlig \u00f8delagte telte\/ferier). Det blev ikke til mange timers s\u00f8vn den nat, da det vilde vejr f\u00f8rst stilnede af hen under morgenen, og da vi endelig faldt i s\u00f8vn, ringede v\u00e6kkeuret fordi det var tid til afgang mod Venedig Lufthavn, hvor vi havde en aftale med to ferieb\u00f8rn der ankom med morgenfly fra Danmark.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da vi havde f\u00e5et Victor og Signe (min s\u00f8n og hans s\u00f8de k\u00e6reste) installeret i vognen, trillede vi i sydg\u00e5ende retning p\u00e5 en slags Tour-the-best-of-Italy.  <\/em>F\u00f8rste stop tog vi ved Po-deltaet, hvor vi m\u00f8dte en smuk flok flamingoer, der havde sl\u00e5et sig ned for at provianterer krebsdyr i det sumpede vand.<\/div>\n
Det er alts\u00e5 et s\u00e6rligt syn at m\u00f8de s\u00e5dan en flok som vi jo ihverfald aldrig ser derhjemme, med mindre vi er i zoo.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi overnattede ved Comacchio<\/em>, den s\u00f8deste lille, idylliske by som nogen m\u00e5ske kender som lille Venedig<\/em>, men med den meget store forskel at der ikke er n\u00e6r s\u00e5 mange turister. Byen ligger p\u00e5 en masse sm\u00e5 \u00f8er, som giver de romantiske kanalsystemer. Kan man leve uden gondoler, overpriser og turister i massevis, s\u00e5 kan byen virkelig anbefales som et sk\u00f8nt alternativ til en af verdens st\u00f8rste turistmagneter.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Ny dag, nye oplevelser. N\u00e6ste stop Assisi. Hvis der er nogen virkeligt trofaste l\u00e6sere med p\u00e5 linjen, vil I m\u00e5ske snart opdage af vi rammer flere steder vi har v\u00e6ret f\u00f8r, men sidst vi var i Assisi glemte jeg to ting.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Et: jeg glemte at tage min telefon (og dermed mit kamera) med p\u00e5 bytur, s\u00e5 jeg fik ingen billeder, og n\u00e5r man nu godt kan li at fotografere s\u00e5 er det jo en skam. Det fik vi rodet bod p\u00e5, da vi brugte aftenen, og solnedgangs-timerne i den religi\u00f8se by, hvor den hellige Frans af Assisi, grundl\u00e6ggeren af Franciskanerordenen, kommer fra. Francesco-katedralen som er byens st\u00f8rste vartegn, har s\u00e5 stor en kulturel og religi\u00f8s v\u00e6rdi at det kun er Vatikanstaten der er vigtigere for katolikkerne. I de sm\u00e5, smalle gader m\u00f8der man derfor ogs\u00e5 munke, nonner og pilgrimme, og souvenirbutikkerne bugner af religi\u00f8se nipsgenstande, man godt kan leve uden.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Den anden ting vi \u201cglemte\u201d sidst vi var her, var at st\u00e5 tidligt op for at lytte til nonnernes morgensang i Santa Chiara-kirken. Assisi ligger p\u00e5 en bakketop, og over den bakketop var vi indlogeret p\u00e5 en virkelig sk\u00f8n campingplads, s\u00e5 der ventede os en temmeligt stejl morgen-g\u00e5tur, da vi kl. 6.00 startede den 45 min. lange tur ind til kirken, hvor clarisser-nonnerne bor (og i \u00f8vrigt aldrig forlader klosteret).<\/div>\n<\/div>\n
\n
Hver morgen kl. 6.45 lovpriser de gud med deres sk\u00f8nne morgensang. Efterf\u00f8lgende er der morgen-messe, og vi skulle selvf\u00f8lgelig have det hele med, s\u00e5 vi blev siddende p\u00e5 bagerste r\u00e6kke og fulgte med i ritualerne. Ihvertfald ind til kirketjeneren lagde an til at samle penge ind for morgenens forestilling. Vi var kommet afsted uden penge p\u00e5 lommen, s\u00e5 vi listede liges\u00e5 stille ud af kirken inden han n\u00e5ede til vores r\u00e6kker.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Efter morgenmaden brugte vi en times tid p\u00e5 k\u00f8rsel gennem det smukke Umbrien, som med god grund bliver kaldt for Italiens gr\u00f8nne hjerte. Det er et ubegribeligt smukt og frodigt landskab, med krystalbl\u00e5 floder, snoede veje og eventyrlige middelalderbyer p\u00e5 stribe, som kan g\u00f8re enhver k\u00f8retur til en storsl\u00e5et oplevelse i sig selv.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
En storsl\u00e5et oplevelse var ogs\u00e5 hvad der ventede os udenfor Terni, hvor romerne for mere end 2000 \u00e5r siden skabte det som den dag i dag, er verdens h\u00f8jeste menneskeskabte vandfald. 3 stk. er der i alt, og deres samlede h\u00f8jde er 165 meter. Oprindeligt blev de etableret for at dr\u00e6ne h\u00f8jlandet omkring byen Rieti, da man mente at vandet fra Velinofloden gjorde indbyggerne syge af malaria. Det skabte dog en stribe nye problemer med oversv\u00f8mmelser i omr\u00e5det, indtil man fandt l\u00f8sningen med vandfaldene. I slutningen af 1800-tallet fandt man endda ud af at udnytte vandkraften til at lave elektricitet. I dag l\u00f8ber vandet alene til \u00e6re for turister, men uanset den manglende naturlighed, s\u00e5 er det et vanvittigt smukt syn, n\u00e5r der et par gange i l\u00f8bet af dagen t\u00e6ndes for vandet i det imponerende skue.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
Som om vi ikke havde f\u00e5et fantastiske oplevelser nok for en dag, s\u00e5 ventede der os endnu \u00e9n da vi kom frem til nattens lejrplads. Lige ned til Lago di Corbara fandt vi det, som m\u00e5 betegnes som en af de smukkest beliggende autocamperpladser vi endnu har fundet. Fra landevejen bliver man m\u00f8dt af en lille, lidt lurvet restaurant og bar ude midt i ingenting. Ved f\u00f8rste \u00f8jekast ligner stedet bestemt ikke noget s\u00e6rligt, men til geng\u00e6ld blev vi modtaget af et meget s\u00f8dt og im\u00f8dekommende \u00e6gtepar og deres medhj\u00e6lper. Deres engelskkundskaber var omtrent p\u00e5 niveau med vores italiske, men med fagter og god vilje kommer man langt, og kort efter at vi havde spurgt om der var plads til os for en nat, hoppede \u201cchefen\u201d op p\u00e5 sin lille bl\u00e5 Vespa og guidede os ned i deres baghave, som l\u00e5 natursk\u00f8nt med udsigt til s\u00f8en. Vi blev anvist en skyggefuld plads under en k\u00e6mpestor palme, og var dermed den tredje camper der havde fundet denne smukke plet p\u00e5 jorden denne aften. Jeg smilede i mit stille sind, mens jeg t\u00e6nkte at Belinda Carlisle har ret, n\u00e5r hun synger Heaven is a place on earth. <\/em><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
Udover turens bedste overnatning, fik vi m\u00e5ske ogs\u00e5 turens bedste m\u00e5ltid mad, og (lokal) vin  ikke at forglemme. Den lille, meget lokale restaurant havde den vildeste udsigt over s\u00f8en, og beh\u00f8vede derfor ikke yderligere nips og \u00e6stetiske ops\u00e6tninger for at g\u00f8re stedet til noget s\u00e6rligt. Mama\u2019en som f\u00e5 timer forinden tog imod os i baren, havde nu taget forkl\u00e6de p\u00e5, og var g\u00e5et i k\u00f8kkenet for at lave mad til os. Og hvilket et m\u00e5ltid. Hjemmelavet pasta med friske sorte tr\u00f8fler, frisk melon, lokal parmaskinke, hjemmelavet tiramisu og et par espressoer, s\u00e5 var vi klar til at nyde en lun aften under markisen, med f\u00f8lelsen af endnu engang at have vundet i ferie-lotteriet.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Der er altid en god grund til at k\u00f8re videre, nye oplevelser venter jo forude, men lige pr\u00e6cis her var det som om at grundene til at blive vejede tungere. Det afg\u00f8rende argument blev den sk\u00f8nne pool, der h\u00f8rer til stedet, og som vi havde for os selv. Udsigten fra poolen er normalt s\u00e5dan en man kun finder p\u00e5 femstjerne hoteller, s\u00e5 den var sv\u00e6r at slippe.<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
En anden god, men mindre eksotisk grund til at blive en ekstra dag p\u00e5 det sk\u00f8nne, paradisiske spot var at Victor desv\u00e6rre havde scoret en maveinfektion. Hans h\u00f8jeste ferie\u00f8nske var derfor at afstanden til et mere civiliseret toilet, end det vi kan m\u00f8nstre i autocamperen, gerne m\u00e5tte v\u00e6re kort.<\/div>\n
\n
\n
Mens Victor gennemlevede en lidelseshistorie med feber og opkast, n\u00f8d vi andre solen, udsigten og stilheden indtil patienten igen var p\u00e5 h\u00f8jkant og klar til nye oplevelser. Ironisk nok blev f\u00f8rste stop herefter \u201cden d\u00f8ende by<\/em>\u201d, Civita de Bargnoregio.<\/div>\n
<\/div>\n
Min dr\u00f8m om at rejse rundt og se hele Europa i en autocamper blev skabt, da jeg var 10-12 \u00e5r gammel og modtog et postkort fra min ven som var p\u00e5 ferie med sin familie ved Mont Saint Michel. Billedet af det smukke kloster p\u00e5 tidevands-\u00f8en i Normandiet printede sig fast p\u00e5 nethinden. Hvis postkortet havde v\u00e6ret fra Civita di Bagnoregio, er jeg sikker p\u00e5 at dr\u00f8mmen ville have v\u00e6ret den samme.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Byen ligger s\u00e5 imponerede p\u00e5 en bakketop af bl\u00f8de tufsten, at man n\u00e6sten taber underk\u00e6ben n\u00e5r man m\u00f8der den. Engang var Civita di Bagnoregio en stor by, men den har haft en h\u00e5rd sk\u00e6bne. Manglende vedligehold af vandtilstr\u00f8mningen har udsat byen for flere jordskred, og gennem tiden har flere jordsk\u00e6lv ogs\u00e5 ramt omr\u00e5det, for ikke at n\u00e6vne det bombeangreb byen var udsat for under 2. verdenskrig. Det betyder at byens indbyggertal i dag er reduceret til kun at omfatte 9 faste beboere. Den eneste vej der f\u00f8rer til byen g\u00e5r via en stejl stenbelagt gangbro, alt for smal til biler. Men en lille tuk-tuk bringer dagligt varer op til byens beboere, og til de sm\u00e5 hyggelige restauranter der byder turister velkomne. Det er n\u00e6sten et must at bes\u00f8ge byen hvis man er p\u00e5 de kanter, og man skal ikke lade sig snyde n\u00e5r man ankommer og ikke kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 bakketoppe-synet, f\u00f8r man har g\u00e5et et par kilometer gennem den nye bydel som ligger i mere fladt terr\u00e6n. Jeg garanterer at det er umagen v\u00e6rd, og begge gange vi har bes\u00f8gt byen har den faktisk ikke v\u00e6ret overrendt af turister, det t\u00e6ller bestemt ogs\u00e5 p\u00e5 plussiden. Det koster et par euro til byens vedligehold at passerer broen der f\u00f8rer til toppen, men det er kun rimeligt og m\u00e5ske n\u00f8dvendigt.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det kr\u00e6vede kun en kort k\u00f8retur at komme fra den d\u00f8ende by<\/em> til den noget mere livlige Orvieto, en magel\u00f8s middelalderby som ogs\u00e5 ligger h\u00f8jtbeliggende p\u00e5 en klippetop. Engang var det smart, for beliggenheden bet\u00f8d at det var nemt at forsvarer byen mod angreb, da det var let at overskue det omkringliggende landskab og se om fjenden var p\u00e5 vej deroppe fra toppen.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Hvad der ogs\u00e5 er smart er at der i bunden af byen er en hel by – under byen! I de bl\u00f8de vulkanske tuf-klipper har mennesker igennem 3000 \u00e5r udgravet huler, br\u00f8nde og gangsystemer. De mere end 1200 huler man har fundet er gennem tiden blevet brugt til alt lige fra opbevaring af dyr, fugleopdr\u00e6t, produktion af olivenolie og vin, til beskyttelsesrum under krige. I dag er de fleste huler privatejede, og de som ejer en hule bruger den typisk til opbevaring som et hvert andet k\u00e6lderrum, men nok ikke til ting man skal have fat i p\u00e5 daglig basis. Man skal nemlig via en meget stejl k\u00e6ldertrappe, som kan v\u00e6re op til 65 meter lang,  for at komme ned til sine ting.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det er muligt at bes\u00f8ge nogen af hulerne, og f\u00e5 et godt indtryk af \u201cbyen under byen\u201d p\u00e5 en guidet tur, og det kan mere end varmt anbefales hvis man er p\u00e5 de kanter. Ikke kun fordi temperaturen i grotterne er behagelig p\u00e5 en stegende varm sommerdag, men ogs\u00e5 fordi det er en k\u00e6mpe oplevelse at f\u00e5 indsigt i de spektakul\u00e6re anordninger. (Bonusinfo<\/strong>: Hvis man som os, har hund med er de ogs\u00e5 velkomne).<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
N\u00e6ste mission var til den nemme side. Victors tomme mave kr\u00e6vede pizza (det skal man jo ogs\u00e5 ligesom have i Italien), og vi skulle finde et sted at overnatte. Valget faldt p\u00e5 Bolsena-s\u00f8en hvor vi b\u00e5de kunne spise godt, og sove godt. Og ovenik\u00f8bet gav det ogs\u00e5  et godt udgangspunkt for n\u00e6ste dags oplevelser, som var (endnu) en af de helt store.<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
I den syd-toscanske landsby Saturina findes der de vildeste termiske bade. Normalt p\u00e5 disse kanter, g\u00e5r man jo i vandet for at blive afk\u00f8let, men det er ikke muligt her, for vandet fra de varme kilder har en temperatur p\u00e5 37 grader. Cascate del Mulino, som den smukke, naturlige kalkstens pool hedder har fri adgang, men hvis man absolut gerne vil bruge penge i omr\u00e5det, s\u00e5 er der b\u00e5de en snackbar og mulighed for at k\u00f8be et bad, hvor man kan f\u00e5 skyllet det svovlholdige vand af sig.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da vi var f\u00e6rdige med at bade, et af de eneste steder p\u00e5 jorden der kunne g\u00f8re mig til vinterbader, k\u00f8rte vi til San Gimignano, den vidunderlige middelalderby som bliver kaldt for middelalderens Manhattan. Engang l\u00e5 byen p\u00e5 den vigtige handelsrute mellem Centraleuropa og Rom, og tjente styrtende med penge. Dengang kunne man jo ikke k\u00f8be en Ferrari som symbol p\u00e5 rigdom, s\u00e5 i stedet byggede de rige k\u00f8bm\u00e6nd t\u00e5rne for at prale med deres mange penge.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da byens velmagt var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, var der mere end 60 t\u00e5rne i byen. I dag er der kun omkring 15, men de troner flot op i landskabet n\u00e5r man n\u00e6rmere sig den 650 \u00e5r gamle by. Byens beliggenhed er eminent. Da vi gik fra campingpladsen ind til byen for at spise, fik vi alt det bedste af Toscana i et samlet view, frodige marker med olivenlunde, vinmarker, bakkedale og ikke mindst det specielle lys der kommer over himlen, i timerne omkring solnedgang.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi sluttede vores aften med verdens bedste is, ikke kun efter vores mening, men ogs\u00e5 efter de udm\u00e6rkelser det lille Gelateria Dondoli<\/em> har modtaget. Men det manglede vel ogs\u00e5 bare, n\u00e5r nu ejeren har vundet verdensmesterskaberne i isproduktion flere gange.<\/div>\n<\/div>\n
\n
N\u00e6ste morgen sprang vi morgenmaden over, og satte tidlig kurs mod en speeddate med \u201cThe best of Firenze\u201d. Vi kunne starte med at s\u00e6tte et tjektegn ved noget af det man SKAL se n\u00e5r man er i Firenze, da vi parkerede p\u00e5 selve Michelangelo-pladsen. Ubetinget den smukkeste parkeringsplads jeg nogensinde har holdt p\u00e5, med den vildeste udsigt over byen, og til den utroligt imponerende domkirke, II Duomo di Firenze.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
P\u00e5 vores vej ned til byen krydsende vi et af byens absolutte vartegn, den gamle bro, Ponte Vecchio, som ligger s\u00e5 smukt over Arno-floden. De pastelfarvede huse, der er bygget p\u00e5 broens yderside, g\u00f8r den yderst sev\u00e6rdig fra alle sider og kanter. Inde p\u00e5 selve broen f\u00e5r man f\u00f8lelsen af at v\u00e6re landet p\u00e5 str\u00f8get midt i januarudsalget. Broen er \u00e9n lang handelsgade, og har altid v\u00e6ret det. I gamle dage var det alt lige fra slagtere til smede der solgte varer p\u00e5 broen, men da de brugte floden som affaldsplads, blev den slags forretning forbudt. I stedet flyttede guldsmedene ind, og det er dem man finder p\u00e5 broen den dag i dag. I massevis.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da vi havde spist frokost og set os lidt om i den spr\u00e6lske by, der emmer af turistliv, lange k\u00f8er, gades\u00e6lgere, men ogs\u00e5 af masser af kunst, kultur og historie, vendte vi tilbage til camperen, og desv\u00e6rre ogs\u00e5 til turens sidste stop for ferieb\u00f8rnenes vedkommende. Senere p\u00e5 dagen ventede en flyver  p\u00e5 at tage dem hjem til Danmark, s\u00e5 vi satte endnu engang kursen mod Marco Polo Lufthavnen i Venedig. Da vi havde vinket farvel, med en lille t\u00e5re i \u00f8jenkrogen over at det vidunderlige selskab ikke skulle med videre, var dagens sidste mission at finde et overnatningssted. Eneste krav var at vi skulle kunne f\u00e5 vasket noget t\u00f8j.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det lykkedes ret godt. P\u00e5 en sk\u00f8n lille plet i Tarzo ved Veneto, kunne vi sidde og nyde udsigten til b\u00e5de s\u00f8 og bjerge, mens vaskemaskinen snurrede, og s\u00f8rgede for rent t\u00f8j til resten af turen.<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
Vi startede den tredje ferieuge ud i det som efter min mening m\u00e5 v\u00e6re verdens smukkeste bjerge. Vores f\u00f8rste stop i Dolemitterne var ved den virkeligt fotogene Lago del Carezza eller Karersee, k\u00e6rt barn har mange navne, og i Dolemitterne har mange steder op til tre navne. Et p\u00e5 tysk, et p\u00e5 italiensk og nogen gange ogs\u00e5 et p\u00e5 det lokale sprog, landinsk. \u00c5rsagen er at omr\u00e5det, efter 1. verdenskrig blev annekteret fra \u00d8strig, hvorefter de oprindelige stednavne blev oversat til Italiensk. Det kan godt blive lidt forvirrende at navigerer rundt i, men vi fandt den fine s\u00f8. Ligesom massevis af andre turister, og \u00e6rligt s\u00e5 tager det alts\u00e5 lidt af charmen, n\u00e5r de store turistbusser ankommer og s\u00e6tter menneskem\u00e6ngder af til et hastigt foto-stop. Men sk\u00f8nheden kan man ikke tage fra s\u00f8en. Den er virkelig smuk, b\u00e5de IRL og p\u00e5 billeder.<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n
Vi overnattede i bjergene, t\u00e6t p\u00e5 s\u00f8en. Det er noget helt s\u00e6rligt over at lave aftensmad med udsigt til de omkringliggende bjergtoppe, ogs\u00e5 selvom temperaturen falder s\u00e5 meget om aftenen at vi m\u00e5tte have de lang\u00e6rmede tr\u00f8jer i brug. 8 grader n\u00e5ede temperaturen ned p\u00e5 i nattens l\u00f8b, det f\u00f8les lidt uvant for en sommernat.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da vi v\u00e5gnede tog vi os endnu en lille stund ved s\u00f8en, som var knap s\u00e5 velbes\u00f8gt i morgentimerne, inden turen gik videre til Seis<\/em> i det sydlige Tyrol. Der skulle min h\u00f8jdeskr\u00e6k uds\u00e6ttes for en af de traditionelle ferieudfordringer, da vi tog sv\u00e6vebanen op til vandring p\u00e5 Seiser Alm<\/em>, Europas st\u00f8rste s\u00e6teromr\u00e5de.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Ida blev ogs\u00e5 lidt udfordret, da hunde godt m\u00e5 komme med i sv\u00e6vebanen, men kun if\u00f8rt en mundkurv. S\u00e5dan \u00e9n kunne vi k\u00f8be for 6 euro. Hun lignede ikke en der synes at det var den fedeste feriegave at f\u00e5, men hun kom hurtigt tilbage i vanligt hopla, da vi begav os ud p\u00e5 den smukkeste g\u00e5tur, via den 9 km lange Puflatsch Panoramatur. Wow for en tur i mere end 2 kilometers h\u00f8jde! Turen var i sig selv ikke s\u00e6rligt kr\u00e6vende, s\u00e5 det er en nem m\u00e5de at f\u00e5 en tur i h\u00f8jderne p\u00e5, vi var blevet anbefalet at g\u00e5 rundturen i retningen mod uret, da det gav de f\u00e6rreste stigninger. I hvert fald endte det med en n\u00e6sten flad tur p\u00e5 stien rundt p\u00e5 plateauet, hvor vi blev fork\u00e6let med virkeligt spektakul\u00e6re udsigter over Alpe di Siusi og de omkringliggende bjerge. Vi rundede turen af med en frokost p\u00e5 et af de klassikske trakt\u00f8rsteder, mens vi sad i ly for den eneste lille byge der ramte vores tur.<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
Dagen derp\u00e5 var p\u00e5 forh\u00e5nd dedikeret til endnu en vandredag, og et af mine helt store ferie\u00f8nsker. Tre Cime \/ Drei Zinnen, m\u00e5ske de mest beundrede bjerge i Dolemitterne. De ca. 500 meter h\u00f8je og lodrette tinder, der st\u00e5r side om side i et par kilometers h\u00f8jde er s\u00e5 imponerende at vandre omkring. Det ved jeg fordi vi gjorde det for nogen \u00e5r siden, og lige siden har \u00f8nsket mig at g\u00f8re det igen.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Skuffelsen var derfor enorm da vi n\u00e6rmede os omr\u00e5det, og konstaterede at ALLE p-pladser var fuldt ud optaget og lidt til. ALLE turister i omr\u00e5det havde \u00e5benbart samme plan for dagen som os.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Indr\u00f8mmet s\u00e5 var jeg ikke den bedste udgave af mig selv, da jeg med nedadvendte mundviger inds\u00e5 at vi m\u00e5tte finde en plan B til dagens program. Smilet kom dog hurtigt retur da vi omkring Cortina fandt en p-plads med plads til os, og med skilte til diverse vandreruter. Uden at ane noget om hvad der ventede os, sn\u00f8rrede vi vandreskoene og gik mod skiltene til Refugie Faloria <\/em>som l\u00e5 4 km v\u00e6k, det s\u00e5 ud som vi kunne f\u00e5 en frokost der, og s\u00e5 fik vi samtidig lidt vandring i bjergene som planlagt.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det viste sig at blive en ekstremt fed, og h\u00e5rd tur. 4 kilometer er jo ikke s\u00e5 meget, men n\u00e5r der er 500 h\u00f8jdemeter inkluderet i en uj\u00e6vnt terr\u00e6n, s\u00e5 kan det godt m\u00e6rkes i st\u00e6ngerne efterf\u00f8lgende. Og vi skulle jo ligesom ogs\u00e5 ned igen. Turen startede i frodig skov, med sm\u00e5 b\u00e6kke og et v\u00e6ld af forskelligfarvede sm\u00e5 blomster i skovbunden. Efterh\u00e5nden som vi n\u00e5ede tr\u00e6top-h\u00f8jde, \u00e5benbarede der sig et en verden af bjergtoppe, der tog sig s\u00e5 flot ud under den bl\u00e5 himmel. P\u00e5 toppen fik vi udsigt over Cortina, et af Europas mest eksklusive skisportsomr\u00e5der. OG vi erfarede at der var en noget nemmere vej op til toppen end den vi havde valgt, da en direkte kabelbane f\u00f8rte frokostg\u00e6ster op og ned, direkte fra centrum af Cortina.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi fik en velfortjent frokost, og et lille hvil inden vi tog en afstikker til dagens store overraskelse, p\u00e5 vores uplanlagte tur. En lille ekstra rundtur oppe p\u00e5 toppen af bjerget, p\u00e5 sm\u00e5 20 min. f\u00f8rte os ud til det punkt, som i 1993 var location for optagelserne af \u201cCliffhanger<\/em>\u201d, den legendariske film med Sylvester Stallone i hovedrollen. Det var helt klart omvejen v\u00e6rd, ogs\u00e5 selvom der ventede en stejl nedtur foran os.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Helt h\u00f8je p\u00e5 en fed tur, hvor vi ikke m\u00f8dte mange mennesker p\u00e5 vores vej, hverken op eller ned, og tilbage i camperen var det tid til at l\u00e6gge planer for n\u00e6ste stop. Det fornuftige valg havde v\u00e6ret at p\u00e5begynde turen nord p\u00e5, men dr\u00f8mmen om Drei Zinnen var ikke helt slukket. Vi besluttede derfor at l\u00e6gge vejen forbi foden af bjerget igen, for at se om der var blevet bedre plads.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det viste sig at v\u00e6re er suver\u00e6nt godt valg, for der sidst p\u00e5 eftermiddagen str\u00f8g vi ganske enkelt lige op ad bjerget hvor dr\u00f8mme-vandre-eventuren starter, og fandt en perfekt plads hvor vi kunne overnatte med udsigt til de ikoniske bjerge. Det var s\u00e5 vildt at se solen g\u00e5 ned deroppe fra, men n\u00e6sten endnu vildere at v\u00e5gne og opdage at det hele ikke bare var en dr\u00f8m.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
Der er tre grunde der kan f\u00e5 mig til at s\u00e6tte v\u00e6kkeuret i ferien:<\/div>\n
<\/div>\n
1. Unge mennesker der skal hentes i en lufthavn<\/div>\n
2. Nonnernes morgensang i Asissi<\/div>\n
3. Morgenvandring i Dolemitterne<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi havde sat uret til at ringe ved solopgang, da planen var at dele dagens vandreplan i to dele. F\u00f8rste tur gik til Cadini di Misurina<\/em>, det mest spektakul\u00e6re udsigtspunkt jeg nogensiden har set.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Lidt vand i \u00f8jnene, en hurtig sk\u00e5lfuld yoghurt, p\u00e5 med vandreskoene og afsted med os. Eller rettere, for mit vedkommende, p\u00e5 med et par sneakers. Dagen f\u00f8r var grundlaget for en lille vabel blevet skabt p\u00e5 min h\u00e6l, og derfor valgte jeg at skifte fodt\u00f8js-strategi til morgenturen for at afv\u00e6rge udviklingen.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Gode ideer kommer til mig indimellem, men sko-skifte-ideen var ikke \u00e9n af dem. Allerede p\u00e5 morgenens f\u00f8rste nedstigning blev benene fejet v\u00e6k under mig. Bogstaveligt talt og det skyldtes ikke den storsl\u00e5ede sk\u00f8nhed vi blev m\u00f8dt af, men derimod de rullende klippesten under mine f\u00f8dder. Da det skete igen lidt senere, blev resten af den nedadg\u00e5ende del af turen, foretaget med meget forsigtige skridt, der tidsm\u00e6ssigt gjorde turen lidt l\u00e6ngere end de fleste ville kunne g\u00f8re det p\u00e5. Alt i alt brugte vi 2,5 time p\u00e5 turen, hvor vi kun m\u00f8dte f\u00e5 andre early-birds, og det inkluderede god tid til at nyde oplevelsen undervejs.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Bortset fra den morgen jeg f\u00f8dte Victor, tror jeg det er den smukkeste morgen jeg har oplevet i mit liv. Det var s\u00e5 magisk at g\u00e5 oppe over morgen-skyerne, mens solen stod op, og at st\u00e5 derude p\u00e5 spidsen af Cadini di Misurina med sk\u00e6lvende ben og m\u00e6rke livet. Den oplevelse glemmer jeg aldrig. Ligesom jeg heller ikke vil glemme vandresko, hvis jeg skulle f\u00e5 chancen for at g\u00f8re det igen.<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
Tilbage i camperen var det tid til morgenkaffe, og en klapsammen inden n\u00e6ste vandretur. Med min nylige erfaring om at et par sneaks er no-go til bjergvandring, besluttede jeg mig for at sn\u00f8rre vandreskoene, ogs\u00e5 selvom Jens med bekymret mine spurgte om jeg var sikker p\u00e5 at det nu gik, under henvisning til f\u00f8romtalte baby-vabel. Man skal passe p\u00e5 med at n\u00e6vne den ultimative pris man vil betale for noget i en forhandling, for det kan jo ende med at blive den pris man m\u00e5 betale. Jeg sagde at jeg ville betale med en blodvabel for at f\u00e5 den vandretur der ventede os, og det blev ogs\u00e5 den n\u00f8jagtige pris oplevelsen kostede. Det p\u00e5 trods, var turen pr\u00e6cis lige s\u00e5 vanvittigt smuk som jeg huskede den, omend m\u00e5ske en smule mere h\u00e5rd, men det skyldes nok at vi denne gang havde Ida med, og at hendes sm\u00e5 ben blev s\u00e5 tr\u00e6tte at hun m\u00e5tte b\u00e6res i rygs\u00e6kken en stor del af turen. Det havde hun<\/em> det tilgeng\u00e6ld m\u00e6gtigt forn\u00f8jeligt med, m\u00e5ske p\u00e5 grund af alle de smil hun fik p\u00e5 vejen.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Da vi var f\u00e6rdige, som i helt<\/em> f\u00e6rdige med at vandre, gav mit Apple-Watch en melding om at jeg tr\u00e6ner for h\u00e5rdt. Og s\u00e5 i ferien! Behovet for restitution blev dog nemt nok at im\u00f8dekomme, dels fordi de n\u00e6ste dage alligevel skulle foreg\u00e5 i sandaler, men ogs\u00e5 med en del k\u00f8rsel for at indhente de kilometer vi ikke fik k\u00f8rt, da vi prioriterede en ekstra dag i bjergene.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Trods k\u00f8redagene blev der alligevel plads til nogen gode hjemvejs-oplevelser i Tyskland, som jo er en skattekiste fyldt af dejlige byer hvis bare man finder dem. Og det gjorde vi. P\u00e5 den Romantische Stra\u00dfe ligger fx. den sev\u00e6rdige Dinkelsb\u00fchl<\/em>. Vi kunne campere ca. 1,5 kilometer fra den gamle bydel, og \u00e6rligt s\u00e5 troede jeg at vi havde trukket en nitte i ferie-lotteriet, da vi begav os mod byen for at finde et sted at spise. Flere tidsskrifter og rejseskribenter omtaler byen som \u00e9n af Tysklands smukkeste byer, s\u00e5 forventningerne var h\u00f8je, men det var godt nok sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 sk\u00f8nheden da vi gik ind mod byen, gennem det fors\u00f8mte forstadskvarter, der kunne f\u00e5 selv et fad med leverpostejsmadder til at se indbydende ud. Heldigvis \u00e6ndrede bybilledet sig s\u00e5 snart vi ramte altstadt<\/em>, den gamle bydel som tyske byer ofte er mestre i. Allerede p\u00e5 toppen af t\u00e5rnet i den gamle byport, var idyllen til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, da vi spottede en stork p\u00e5 taget.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
Det er ingen hemmelighed at jeg bliver lige barnligt begejstret hver gang jeg ser en stork, s\u00e5 jeg m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig have et billede. P\u00e5 det n\u00e6ste tag var der ikke kun \u00e9n men flere storke, og s\u00e5gar en storkerede med to store unger og deres flyvende mor. Det var fascinerende at h\u00f8re lyden af deres klaprende n\u00e6b, som tikkede deres mor om at komme med mad til dem.  Nyt billede. Og s\u00e5dan kunne jeg s\u00e5 have v\u00e6ret blevet ved viste det sig, for der var n\u00e6rmest ikke et tag uden storke i byen med de fine bindingsv\u00e6rkshuse.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi fik en sk\u00f8n aften i den hyggelige by, med et godt m\u00e5ltid mad p\u00e5 det stemningsfyldte torv, og en god nats s\u00f8vn. Veludhvilede og udstyret med en gave\u00e6ske fyldt med godbidder til Ida, som kompensation for at hunde ikke m\u00e5tte bade i s\u00f8en, der gr\u00e6nsede op til campingpladsen (Ida bader aldrig, s\u00e5 intet problem), nappede vi nogle flere timers k\u00f8rsel, indtil vi st\u00f8dte p\u00e5 intet mindre end verdens st\u00f8rste rose-park, \u201cEuropa-Rosarium\u201dsom \u00e5benbart ligger i Tyskland, i Sangerhausen.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Parken rummer intet mindre end 8000 forskellige slags roser. De fleste blomstre bare ikke den f\u00f8rste dag i august, men i juni hvor jeg tilgeng\u00e6ld kan forestille mig at det m\u00e5 v\u00e6re et fantastisk sted at bes\u00f8ge. Alligevel var parken fin nok til et stop, men kun hvis man alligevel er i omegnen, og kun fordi der ogs\u00e5 er en masse kunst at kigge p\u00e5.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Vi sluttede dagen af i den farverige og stemningsfyldte by, Wernigerode i Harzen. Engang var Tyskland bare noget der skulle overst\u00e5s n\u00e5r turen gik hjem fra de sydlige himmelstr\u00f8g, men efterh\u00e5nden er jeg begyndt at holde ret meget af at udforske landet. Faktisk s\u00e5 meget at overvejelser om en decideret Tysklands-sommerferie er begyndt at spirer. Vi f\u00e5r se om det bliver en af fremtidens ture. I denne omgang n\u00f8jedes vi med at bruge en aften p\u00e5 at beundre den flotte by, som m\u00e5ske har et af de p\u00e6neste r\u00e5dhuse jeg har set.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Aftenen var s\u00e5 hyggelig at vi efter maden slog os ned for at f\u00e5 en drink (eller \u00e6rligt 2, m\u00e5ske 3), p\u00e5 en bev\u00e6rtning, snakken gik og vi bem\u00e6rkede ikke rigtigt at det var begyndt at regne, som vi sad der under markisen opslugt af en formentlig klog samtale. F\u00f8rst da vi besluttede at g\u00e5 hjem i seng, og regnen tog til – alts\u00e5 s\u00e5dan rigtigt til, begyndte vi at interesserer os for det der faldt ned fra himlen. Ind og studere vejrkort, som annoncerede \u201cheavy rain<\/em>\u201d indtil det blev morgen.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
Svaret er NEJ til samtlige af f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/div>\n
Havde vi regnjakker eller paraplyer med? Var baren stadig \u00e5ben? Havde vi mere tilbage i glassene? Boede vi lige om hj\u00f8rnet? Var det til at skaffe en taxa?<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Valget stod alts\u00e5 mellem at blive siddende til den lyse morgen i t\u00f8rvejr, der p\u00e5 byens torv (med tomme glas, husk det), eller at l\u00f8be de 3 kilometer hjem i silende slagregn. Da vi v\u00e5gnede var vores t\u00f8j og sko stadig drivv\u00e5dt, men regnen var stoppet og vi kunne begive os ud i byens gader p\u00e5 jagt efter brunch, og en af de specielle schneeball-kager<\/em> som egnen er kendt for. Selvom Apple havde dikteret hviledage, tog vi alligevel ogs\u00e5 turen til toppen af byen, hvor Wernigerode Slot ligger, og hvorfra man f\u00e5r en m\u00e6gtig flot udsigt over byen.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
Henunder eftermiddagen satte vi kurs mod Schleswig, reng\u00f8ring og aflevering af den lejede camper og det er der ikke noget s\u00e6rligt interessant at skrive om, udover at der er heldigt at Schleswig er s\u00e5dan en hyggelig by, n\u00e5r nu det er der ferien slutter hvert \u00e5r. Men det kunne alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6rehyggeligt, hvis den f\u00f8rst sluttede hjemme p\u00e5 Guderupvej. T\u00e6nk hvis vi engang ejede, i stedet for lejede …..<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Tak fordi du l\u00e6ste med, gode oplevelser bliver kun bedre af at blive delt!<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

SommerTur 2024 Af Heidi Juhl     Kalenderen sagde sommerferie, autocamperen var p\u00e5 vanlig vis booket og forude ventede 3 ugers evenTUR til ukendte destinationer i Europa, MEN s\u00e5 ringede Schleswig Wohnmobil, som vi lejer autocamper hos \u2026.. forstil dig lige hvor \u00e6rgerligt historien kunne have fortsat! Tanken om at de alligevel ikke kunne stille…<\/p>\n","protected":false},"author":67,"featured_media":2222,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2215","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/img_0236.jpg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2215","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/67"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2215"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2215\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2221,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2215\/revisions\/2221"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2222"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2215"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2215"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2215"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}