{"id":1725,"date":"2023-08-29T00:36:20","date_gmt":"2023-08-28T22:36:20","guid":{"rendered":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1725"},"modified":"2023-08-29T01:09:26","modified_gmt":"2023-08-28T23:09:26","slug":"sommer-eventur-2023-en-slags-bryllupsrejse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1725","title":{"rendered":"Sommer-evenTUR 2023, en slags bryllupsrejse"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Man kan ikke k\u00f8be lykke for penge, men man kan tage p\u00e5 ferie i en autocamper, og det er n\u00e6sten det samme<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u2013 SommerevenTUR 2023<\/p>\n<\/div><\/div>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Selvom alt n\u00e6sten var som det plejer at v\u00e6re, n\u00e5r vi triller afsted fra Schleswig i et rullende sommerhus, med udsigt til tre ugers eventyr, s\u00e5 var der nu alligevel den lille forskel, at denne gang kunne vi ogs\u00e5 kalde det for en slags bryllupsrejse. 14 dage f\u00f8r afgang holdte vi nemlig det mest fantastiske bryllup, og som om det ikke var nok, n\u00e5ede vi ogs\u00e5 lige tre fede koncertoplevelser i Parken. 2 x Coldplay og 1 x Bruce Springsteen i hvedebr\u00f8dsdagene.<\/p>\n\n\n\n

Det er nok ikke sv\u00e6rt at regne ud at bryllupsplanl\u00e6gningen, og det program der havde ligget forud for ferien, ikke havde levnet meget plads til at planl\u00e6gge noget som helst ferie p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 planen blev, “ingen planer”. Vi valgte at stole p\u00e5, at vi nok kunne digte en tur undervejs, ud fra den bunke af notater og lister jeg efterh\u00e5nden har samlet, om steder jeg gerne vil se og bes\u00f8ge. Man er dog n\u00f8dt til at have en form for startkurs, s\u00e5 den blev sat i retningen mod Italien, og skulle det ende med den sydlige del, ville jeg ikke blive mindre lykkelig af den grund.<\/p>\n\n\n\n

Det var godt vi var nyforelskede\u2026. n\u00e5rh nej, nygifte – for vi har aldrig haft en mindre camper end den vi fik i \u00e5r. Da ferieplaceringen var lidt sent om at komme p\u00e5 plads, var vi ogs\u00e5 lidt sent ude med at reserverer \u00e5rets camper. Som p\u00e5 de fleste andre ture havde vi igen i \u00e5r lejet hos Schleswig Wohnmobil. Her f\u00f8ler vi os trygge og har altid f\u00e5et en god behandling. Men vil man have flest muligheder at v\u00e6lge imellem, s\u00e5 er det godt at f\u00e5 en aftale i hus allerede i januar. Da vi f\u00f8rst kom p\u00e5 banen var der to typer vogne tilbage at v\u00e6lge imellem. En deluxe-model med en ekstra stor servicepakke, og en noget mindre og mere kompakt Carado v132. Prisforskellen p\u00e5 8.000 kr. mellem de to vogne, gjorde ikke valget s\u00e5 sv\u00e6rt. De penge kan man jo f\u00e5 meget god mad og vin for, og n\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 opholder vi os jo n\u00e6rmest kun i camperen n\u00e5r vi k\u00f8rer og sover. S\u00e5 mon ikke det nok skulle g\u00e5 med den mindre plads. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Klar til start<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den bette Carado i bjergene<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Obligatorisk f\u00f8rste ferie m\u00e5ltid<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Klar til start<\/h2>\n\n\n\n

Kravene til turens f\u00f8rste dag er som regel rimeligt nemme at indfri. Vi skal pakke ud, handle ind, k\u00f8re lidt, finde et sted at sove, men vigtigst af alt – vi skal finde en god schnitzel, og en grosse bier vom fass<\/em>. Det gjorde vi i Bispingen, i den tyske delstat Niedersachsen. Hvis ikke der havde v\u00e6ret byfest i den lille by, s\u00e5 havde det n\u00e6sten ikke v\u00e6ret v\u00e6rd at skrive om. Men netop pga. byfesten og den gode stemning, der var i byen, fik vi en god aften i den lille tyske provinsby, og ikke mindst et godt udgangspunkt for n\u00e6ste dags udflugtsm\u00e5l. <\/p>\n\n\n\n

Da vi havde f\u00e5et den obligatoriske schnitzel, gik vi ned til festpladsen hvor der stod diskotek<\/em> p\u00e5 aftenens program. Ikke fordi vi ville v\u00e6re med til festen, mere bare for at se hvordan festlighederne l\u00f8b af. Da vi ankom til festens arnested blev vi m\u00f8dt af en flok m\u00e6nd i alle aldre som stod i samlet flok, if\u00f8rt gr\u00f8nne uniformsjakker, sorte bukser og tyrolerhatte. Fra sidegaderne kom der traktorer med ladvogne k\u00f8rende ind til pladsen. P\u00e5 ladvognene sad der unge kvinder, if\u00f8rt deres fineste festkjoler som i dagens anledning, p\u00e5 majest\u00e6tiskvis var pyntet med et hvidt skr\u00e5b\u00e5nd. Da alle de unge kvinder var ankommet, linede m\u00e6ndene op i en r\u00e6kke og fik hver deres kvinde under armen. Herefter gik de, til tonerne af noget tysk slagermusik, i takt og med ranke rygge direkte ind i festteltet og \u00e5bnede dansegulvet til taktfaste klapsalver fra det publikum der stimlede til fra alle hj\u00f8rner af byen. Jeg t\u00e6nker at der nok har v\u00e6ret en dybere mening med at det var lige netop de <\/em>m\u00e6nd, og de <\/em>kvinder der havde den utvivlsomme \u00e6re af at \u00e5bne ballet, men hvordan de havde gjort sig fortjent til det melder historien her ikke noget om. Det er altid sjovt at betragte andres traditioner udefra, vi var ihvertfald godt underholdt. Da festen for alvor startede, lod vi tyskerne om at feste, og gik en aftentur rundt i byen og gennem et st\u00f8rre naturomr\u00e5de, og p\u00e5 den m\u00e5de var turens f\u00f8rste dag pludselig godt g\u00e5et, og vi kr\u00f8b til k\u00f8js. <\/p>\n\n\n\n

Bergpark Wilhelmshohe <\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6ste dags, og turens f\u00f8rste udflugtsm\u00e5l var at opfylde en feriedr\u00f8m, som blev til p\u00e5 sidste \u00e5rs tur. Sidste \u00e5r gjorde vi nemlig noget vi ikke har gjort f\u00f8r. Vi stoppede i Kassel. Alle der har k\u00f8rt p\u00e5 ferie sydp\u00e5 kender nok Kassel-bakkerne, som det punkt hvor ferie-f\u00f8lelsen for alvor s\u00e6tter ind. Men hvor mange har egentlig stoppet der? Det viser sig at der, en kort k\u00f8retur fra motorvejen, gemmer sig den fineste park, – Bergpark Wilhmelmshohe. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Bergpark Wilhelmsh\u00f6he i Kassel<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kulminationen p\u00e5 vandspillet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En velbes\u00f8gt attraktion<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Parken omfatter 240 hektar bakkelandskab, og er den st\u00f8rste af sin slags i Europa. P\u00e5 toppen af parken troner et 70 meter h\u00f8jt Hercules-monument, hvorfra der er anlagt det fineste font\u00e6ne-springvand der g\u00e5r hele vejen ned til bunden af parken. Et par gange om ugen, t\u00e6ndes pumperne der sender mere end 750.000 liter vand ud i de 12 kilometer lange kanaler, som ender med at kulminerer i et ca. 50 meter h\u00f8jt springvand. S\u00e5dan en dag ramte vi ikke sidste \u00e5r, men det gjorde vi denne s\u00f8ndag. Det var en fantastisk oplevelse, som det helt klart er v\u00e6rd at bruge et par timers dyrebar ferietid p\u00e5. Har man lyst til at bruge mere tid i parken, s\u00e5 kan det bestemt ogs\u00e5 anbefales at tage et kig p\u00e5 den kunstigt anlagte ruin L\u00f8wenburg<\/em> og Schlos Wilhelmshohe. Hvis man ikke orker g\u00e5turen til toppen, hvorfra vandforestillingen begynder s\u00e5 fortvivl ikke. P-billetten som man k\u00f8ber n\u00e5r man ankommer i bil, g\u00e6lder ogs\u00e5 som billet til den shuttlebus der k\u00f8rer i pendulfart fra bund til top og retur. Men jeg vil anbefale at man i det mindste g\u00e5r ned. G\u00f8r som lemmingerne og f\u00f8lg menneskeflokken, s\u00e5 kommer I helt sikkert til at blive placeret de rigtige steder, og kan f\u00f8lge vandets langsomme tur ned fra toppen. <\/p>\n\n\n\n

Rothenburg ob der Tauber<\/h2>\n\n\n\n

Da forestillingen var slut, k\u00f8rte vi lidt videre i sydg\u00e5ende retning, og da der f\u00f8rst p\u00e5 aftenen pludselig dukkede et skilt op, hvor der stod \u201cRothenburg ob der Tauber – 21 km.\u201d gad vi pludselig ikke k\u00f8re mere. Vi har v\u00e6ret i byen f\u00f8r, p\u00e5 et kort frokost-stop, men by night var den godt nok ogs\u00e5 fin, og da vi kunne finde et sted at overnatte, kun f\u00e5 hundrede meter fra byporten f\u00f8ltes det som om vi endnu engang havde vundet en gevinst i ferielotteriet.<\/p>\n\n\n\n

Hvis du ligesom jeg ofte sidder og savler over flotte billeder p\u00e5 Instagram, s\u00e5 er du nok ogs\u00e5 faldet over den eventyrlige by, med de pastelfarvede huse. Byen er omkranset af en gammel bymur, som har en gangsti oppe p\u00e5 toppen hvor man kan g\u00e5 i de smalle gange, og ikke mindst f\u00e5 det fineste view ud over byen. Det var et s\u00e6rdeles flot syn, i lyset fra solnedgangen der lavede det fineste, flammende sk\u00e6r over byens tage. Som i s\u00e5 mange andre byer, er det is\u00e6r den gamle bydel der er v\u00e6rd at koncentrere sig om. Ogs\u00e5 selvom det ikke er hele den gamle bydel der er s\u00e5 gammel endda. I begyndelsen af 2. verdenskrig blev byen nemlig bombet, og mere end 300 huse, svarende til ca. 40 % af den gamle bydel, blev \u00f8delagt. Heldigvis for fotoglade turister som mig, er den sidenhen blevet n\u00e6nsomt genopbygget og rekonstrueret, s\u00e5 den ligner det, den var engang. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Byen med de sk\u00f8nne pastelfarvede huse<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Smukke gader<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Og smukke huse<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fra turen p\u00e5 bymuren<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
N\u00e5r m\u00f8rket falder p\u00e5 er der s\u00e5 hyggeligt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Solnedgang over byens tage<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Postkort fra Tyrol<\/h2>\n\n\n\n

Fra Rothenburg besluttede vi at tage den Romantiche Stra\u00dfe<\/em> videre mod \u00d8strig. Den vej har vi f\u00f8r luret p\u00e5, og de fine beskrivelser af ruten satte forventningerne h\u00f8jt. Jeg ved ikke om det skyldtes at vi har ramt forbi de p\u00e6neste punkter, de gange hvor chauff\u00f8ren (og m\u00e5ske ogs\u00e5 Co-driveren) glemte at holde \u00f8je med skiltningen, eller n\u00e5r der var omk\u00f8rsel pga. vejarbejde, men vi har helt sikkert k\u00f8rt v\u00e6sentligt p\u00e6nere ruter, og gennem p\u00e6nere byer end dem den Romantiche Strasse kunne byde p\u00e5. Til geng\u00e6ld blev der enormt p\u00e6nt da vi senere p\u00e5 dagen landede i \u00d8strig, og indlogerede os p\u00e5 en campingplads i den lille landsby Biberwier i Tyrol. Hver gang vi kommer gennem Tyrol, sl\u00e5r det mig at det er et af de omr\u00e5der der bare altid er lige pr\u00e6cist s\u00e5 p\u00e6nt, som postkortene siger. <\/p>\n\n\n\n

Vi tog lidt tidlig aftensmad p\u00e5 den n\u00e6rliggende kro, og brugte aftenen p\u00e5 en 8 km lang g\u00e5tur til nabobyen Lermoos. En tur der f\u00f8rte os gennem den hyggelige landsbys sm\u00e5 gader, og gennem den fineste dal, omkranset af bjerge. Inden vi gik retur i tusm\u00f8rket, tog vi et velfortjent hvil p\u00e5 en lille bev\u00e6rtning, hvor vi ikke kun kunne f\u00e5 en velsk\u00e6nket fad\u00f8l, men ogs\u00e5 en magel\u00f8s udsigt over dalen, der bestemt ikke blev mindre p\u00e6n af at solen kastede dagens sidste str\u00e5ler over bjergene.<\/p>\n\n\n\n

Dagen efter satte vi kurs mod Dolomitterne, med planer om vandring i de smukke bjerge. Vi havde forelsket os i en vandrerute der ville f\u00f8re os rundt om en krystalgr\u00f8n bjergs\u00f8. Ku det lige v\u00e6re smukt? Min tidligere bjergskr\u00e6k, er med tiden ligefrem g\u00e5et hen og blevet en stor k\u00e6rlighed til bjergene, s\u00e5 da Jens foreslog at lade vejen til destinationen g\u00e5 via Timmelsjoch-passet, var jeg helt med p\u00e5 ideen. Vi tog os god tid til at nyde turen, og holdt en del stop undervejs for at beundre de ufatteligt smukke udsigter, som ikke engang et let overskyet himmel kunne \u00f8del\u00e6gge. Alt var godt og feriehum\u00f8ret var h\u00f8jt. Ihvertfald s\u00e5 langt….<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Aften g\u00e5tur i den smukkeste dal<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Biberwier i Tyrol<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Italiensk uvejr, n\u00e5r det er v\u00e6rst<\/h2>\n\n\n\n

Da vi sidst p\u00e5 eftermiddagen var p\u00e5 vej ned af dagens sidste bjergpas, blev den lettere overskyede himmel, som med et tryk p\u00e5 en lyskontakt, liges\u00e5 kulsort som n\u00e5r lyset bliver slukket i et rum uden vinduer. Og da der f\u00e5 sekunder senere l\u00f8d et \u00f8red\u00f8vende tordenbrag lige oppe over os, med s\u00e5dan en kraft at det gibbede i os begge, var vi klar over at der var et uvejr p\u00e5 vej. Og det skal jeg da lige love for at der var. Liges\u00e5 hurtigt dagslyset forsvandt, lige s\u00e5 hurtigt forsvandt min begejstring for bjergene ogs\u00e5. Jeg ville bare gerne ned af det bjerg i en fart, og havde Jens k\u00f8rt med speederen i bund, havde jeg ikke stoppet ham. Det f\u00f8ltes enormt utrygt at befinde sig i h\u00f8jderne med et tordenvejr lige over sig, og uhyggen blev bestemt ikke mindre, da en blanding af slagregn og hagl begyndte at hamrer l\u00f8s p\u00e5 autocamperens tag, og gjorde sigtbarheden ud af forruden minimal. Sekund for sekund udviklede vejret sig fra slemt til v\u00e6rre, og som om hagl og torden ikke var nok, bl\u00e6ste det ogs\u00e5 gevaldigt op med voldsomme vindst\u00f8d der rev godt i rattet. <\/p>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede bunden af dalen, blev vi m\u00f8dt af et trafikalt kaos, som skyldtes at v\u00e6ltede tr\u00e6er l\u00e5 og sp\u00e6rrede vejene i flere retninger. Inden vi for alvor blev en del af den massive bilk\u00f8 der var under opsejling, n\u00e5ede vi at dreje ind ad en sidevej, hvor vi kunne holde i l\u00e6 og sikkerhed foran et hotel, mens vinden tog yderligere til i styrke. Vi har f\u00f8r oplevet pludseligt d\u00e5rligt vejr i Italien, og med egne \u00f8jne set hvor voldsomme kr\u00e6fter vejret kan optr\u00e6de med p\u00e5 disse kanter, men dette var foruroligende p\u00e5 en m\u00e5de, der gjorde mig decideret bange. Som om mit hjerte ikke bankede hurtigt nok, s\u00e5 fik det lige et par slag mere at arbejde med, da byens sirener pludselig begyndte at hyle for at varsle om at tr\u00e6kke indend\u00f8rs i den thunderstorm vi befandt os midt i. Jeg har aldrig i mit liv h\u00f8rt sirenevarsler andet end den f\u00f8rste onsdag i maj, kl. 12, n\u00e5r sirenerne testes derhjemme, men jeg kan hilse at sige at n\u00e5r den lyder i s\u00e5dan en situation, s\u00e5 g\u00e5r lyden lige i nervebanerne. <\/p>\n\n\n\n

Det var i pr\u00e6cis det sekund min interesse for vejrkort begyndte. Normalt interesserer jeg mig ikke synderligt for vejrprognoser n\u00e5r vi er afsted, (du ved, der findes ikke d\u00e5rligt vejr kun d\u00e5rlig p\u00e5kl\u00e6dning, og lige pr\u00e6cis vejret kan man jo ikke g\u00f8re noget ved) men i min s\u00f8gen efter oplysninger om hvordan vi skulle forholde os ift. sirenevarslet, og efter oplysninger om hvorn\u00e5r uvejret ville drive over, faldt jeg over en vejr-app (CLIME, hvis andre skulle v\u00e6re interesserede), hvor man p\u00e5 raderkort kan f\u00f8lge den aktuelle vejr-situation minut for minut. Som vi allerede havde regnet ud, kunne vi p\u00e5 raderkortet se at vi, ganske rigtigt befandt os lige midt i centrum af det skr\u00e6kkelige vejr, som havde farven m\u00f8rke-lilla p\u00e5 radarkortet, (den m\u00f8rkeste der findes). Vi kunne ogs\u00e5 se at udsigten for vejret i Dolomitterne, og i den nordlige del af Italien slet ikke s\u00e5 s\u00e6rligt positiv ud den n\u00e6ste lange periode, hvor den prim\u00e6rt skulle st\u00e5 p\u00e5 regn og tordenbyger. Syditalien – som vi ogs\u00e5 spejdede lidt efter, var heller ikke s\u00e5 tillokkende, da der i denne tid dagligt, blev sat nye varmerekorder. Nu er jeg jo ikke uddannet metrolog, men der er noget logisk i at vejret kunne blive d\u00e5rligt, n\u00e5r der fra syd blev presset varm luft op fra hedeb\u00f8lgen, og n\u00e5r det kolde nord samtidig sendte k\u00f8lig luft ned gennem Europa. Det skal jo kulminere et eller andet sted.<\/p>\n\n\n\n

Ny kurs<\/h2>\n\n\n\n

Med vores nye indblik i vejret, og efter et kort rejsem\u00f8de i camperen, besluttede vi os for at tage vejrudsigten alvorligt, og gik med min mavefornemmelse af at vi skulle flytte os v\u00e6k fra Italien. Det er jo pr\u00e6cis den luksus der er ved at have et mobilt sommerhjem, der ikke er bundet til en fast adresse, – hvis vejret er d\u00e5rligt, er man ikke tvunget til at blive. <\/p>\n\n\n\n

Da der var faldet s\u00e5 meget ro p\u00e5 himlen, at det igen f\u00f8ltes sikkert at bev\u00e6ge sig ud p\u00e5 vejene, sadlede vi helt om og \u00e6ndrede retning mod Frankrig. Ikke i direkte linje, men via Riveraen og med en aftale om at det ikke var en hastesag, n\u00e5r bare vi holdte \u00f8je med vejrets udvikling i de omr\u00e5der vi kom frem. Dagen endte godt, da vi havde k\u00f8rt et par timer og valgte at stoppe i den lille italienske by, Fondo. Her kunne vi nemlig f\u00e5 turens hidtil bedste overnatningsplads, helt for os selv og med udsigt til b\u00e5de marker og bjerge. Rundt om hj\u00f8rnet l\u00e5 det lokale pizzaria, hvor vi kunne f\u00e5 den obligatoriske pizza som man, if\u00f8lge reglerne SKAL have den f\u00f8rste aften man er i Italien. At sidde under markisen, i stearinlysets sk\u00e6r med et koldt glas ros\u00e9vin, og en l\u00e6kker pizza var lige pr\u00e6cis hvad vi tr\u00e6ngte allermest til, ovenp\u00e5 den voldsomme vejr-oplevelse dagen havde budt p\u00e5. At naboen s\u00e5 var en kirke, med et klokket\u00e5rn der bimlede hver gang der var g\u00e5et et kvarter beh\u00f8ver historien jo ikke melde noget om. Man kan v\u00e6nne sig til meget. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Pause p\u00e5 Timmelsjoch-Hochalpenstra\u00dfe <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Velfortjent pizza – f\u00f8rste aften i Italien<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Et bimlende kirket\u00e5rn er ikke den bedste nabo<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Lago d’Iseo eller p\u00e5 dansk…. Iseos\u00f8en <\/h2>\n\n\n\n

Efter en (knap s\u00e5) god nats s\u00f8vn med klokkespil fra kirken, f\u00f8rte en smuk k\u00f8retur gennem Lombardiet os til Iseos\u00f8en, hvor der var s\u00e5 p\u00e6nt at det n\u00e6sten ville v\u00e6re dumt ikke at blive n\u00e5r nu muligheden b\u00f8d sig, s\u00e5 det gjorde vi. For 15 euro, kunne vi overnatte i den ene ende af s\u00f8en, p\u00e5 en udm\u00e6rket lille plads med b\u00e5de str\u00f8m og mulighed for et bad. Vi lagde vores ophold ved s\u00f8en ud med at g\u00e5 en lille tur, og der skulle ikke mange \u00f8jekast til, for at konstaterer at det er en gudesmuk s\u00f8, der er et postkort v\u00e6rdigt med det bl\u00e5\/gr\u00f8nne vand og bjergene i baggrunden. <\/p>\n\n\n\n

Iseos\u00f8en er med sine 62 kvadratkilometer, Italiens fjerde st\u00f8rste s\u00f8 som p\u00e5 sit dybeste er 215 meter dyb. Den ligger ret pr\u00e6cist lige midt imellem de noget mere kendte, og meget mere turistede s\u00f8er, Gardas\u00f8en<\/em> og Comos\u00f8en<\/em>. Ved Iseos\u00f8en er det prim\u00e6rt de Italienske turister man m\u00f8der, og af samme grund skal man ogs\u00e5 have lidt mere fat i google-overs\u00e6t p\u00e5 disse kanter, hvis ikke man er ferm til Italiensk. <\/p>\n\n\n\n

I Iseos\u00f8en ligger Monte Isola, Europas st\u00f8rste \u00f8 i en s\u00f8. Selvom \u00f8en kun har en omkreds p\u00e5 9 kilometer, har den alligevel ogs\u00e5 f\u00e5et plads til et 600 meter h\u00f8jt bjerg. Det ville v\u00e6re s\u00e5 oplagt at bruge en dags tid p\u00e5 at tage en sejltur ud til \u00f8en, men det d\u00e5rlige vejr var lige i halen p\u00e5 os og dagen efter, hvor en sejltur kunne v\u00e6re kommet p\u00e5 programmet, var udsigten helt skidt. S\u00e5 vi valgte at s\u00e6tte denne oplevelse p\u00e5 tilgode-liste<\/em>n i denne omgang – men kommer vi forbi en anden gang vil det v\u00e6re en prioriteret oplevelse. <\/p>\n\n\n\n

Aftenen brugte vi p\u00e5 en hyggelig lille restaurant, hvor overskriften p\u00e5 den ene side i menukortet var gourmet-pizza<\/em>. Jeg er stadig overbevist om at det er den bedste pizza jeg nogensinde har f\u00e5et. Ogs\u00e5 selvom jeg vist har brugt den s\u00e6tning f\u00f8r. At det blev en rigtig god aften, var dog ikke kun madens skyld. Den bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige tjener havde ogs\u00e5 sin andel. F\u00f8rsteh\u00e5ndsindtrykket var ellers at han virkede en anelse reserveret, og kun kunne meget lidt engelsk. Men det var kun den sidste del vi fik ret i. <\/p>\n\n\n\n

Da f\u00f8rst vi havde afgivet vores bestilling, begyndte han at flirte med vores lille Ida, som l\u00e5 liges\u00e5 artigt under bordet og gumlede i et k\u00f8dben. Det viste sig at han \u00e5benbart ogs\u00e5 havde en lille hund derhjemme. Og 2- 3 andre hunde, det stod ikke helt klart, men jeg vil tro at vi fik set langt de fleste af de billeder og filmklip han havde p\u00e5 sin telefon af k\u00e6ledyrs-samlingen. Og det var mange. Med hver billedfremvisning fulgte der ogs\u00e5 en lille itali-engelsk fort\u00e6lling, som ingen af os fattede en dyt af, men vi er jo s\u00f8de og velopdragne mennesker, s\u00e5 vi nikkede og smilede, og sagde “ih og \u00e5h” og grinte p\u00e5 tidspunkter der virkede strategisk rigtige. Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5 at vi slap for at tale s\u00e5 meget med hinanden under m\u00e5ltidet, for tjeneren stod stort set ved vores bord under det meste af middagen, og ledte efter billeder p\u00e5 kamerarullen, n\u00e5r alts\u00e5 ikke han sk\u00e6ldte ud og sendte fagter efter nogle lokale b\u00f8ller, der gassede lige rigeligt op i gaden foran os. Vi var flade af grin, da han med et tydeligt kropssprog oversatte hvad piccolo pip\u00ed <\/em>, som han r\u00e5bte efter de unge m\u00e6nd med de tunge speederf\u00f8dder, <\/em>bet\u00f8d (noget med en lille mandlig kropsdel). <\/p>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede til desserten, som bare blev en lille dele-chokolade-ting og to espressoer, som jo h\u00f8rer sig til p\u00e5 de kanter, trak han sig tilbage fra vores selskab. Ihvertfald i de minutter hvor han satte sig ved et andet bord, og selv begyndte at spise. Med den fineste teknik fik han sk\u00e5ret en perfekt modnet vandmelon i mundrette skiver. Melonen smagte tilsyneladende s\u00e5 godt, at han ikke ville have oplevelsen alene. Et par gange kom han derfor over med en lille tallerken med et par skiver til os. Og igen m\u00e5 jeg bare konstaterer at de bedste udgaver af lokal frugt ikke altid n\u00e5r s\u00e5 langt som til Danmark. Mums hvor var den god.<\/p>\n\n\n\n

Efter maden gik vi en sen, og lang tur langs s\u00f8bredden og n\u00f8d den lune aften og feriestemningen, inden vi vendte retur til camperen for at sove. N\u00e6ste formiddag, efter morgenmad og en lille hundelufter-tur, fortsatte vi vores “flugt” fra vejret og k\u00f8rte videre i retningen mod kysten. “Genova uden motorveje” skrev vi p\u00e5 GPS’ens tastatur, s\u00e5 vi kunne nyde landskabet undervejs.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
… og ros\u00e9vin…<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Gourmet-pizza<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den smukke Lago d’Iseo<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Lysshow by night<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Restaurant i Lovere ved Iseo-s\u00f8en<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Aftentur langs s\u00f8bredden<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Crema – “Somewhere in Northern Italy”<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 vejen til Genova gjorde vi stop i den lille italienske by Crema. Hvis du har set den vidunderlige k\u00e6rlighedsfilm \u201cCall me by your name\u201d vil du m\u00e5ske forst\u00e5 hvorfor den by var v\u00e6rd at stoppe i, hvis ikke kan den i den grad anbefales (husk at have kleenex i n\u00e6rheden).<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8r optagelserne til Luca Guadagnino\u2019s Oscar-vindende film gik igang, var Crema bare en helt almindelig, lille og fin italiensk by. I dag er det en by, der flere gange dagligt bes\u00f8ges af turister fra hele verden. Fx. fra Texas, fortalte damen p\u00e5 turistkontoret med store, runde \u00f8jne da hun p\u00e5 foresp\u00f8rgsel tilf\u00f8jede to danskere til statistikken over bes\u00f8gende. Hun fortalte ogs\u00e5 at hun, og kollegaerne havde st\u00e5et lige bag vinduerne og fulgt optagelserne ude p\u00e5 torvet med s\u00e5 stor en begejstring, som var det sket i g\u00e5r. (Filmen er fra 2017).<\/p>\n\n\n\n

Inden vi forlod turistkontoret for at g\u00e5 ud i byens gader, udstyret med et specialfremstillet bykort med markeringer hvor de mest ikoniske scener er optaget, s\u00e5 vi ogs\u00e5 det lille lokale der er indrettet med originale rekvisitter fra filmen, og en kopi af den tildelte Oscar-statuette. Det kommer bag p\u00e5 mig, at det endte med at blive en ret bev\u00e6gende oplevelse, men jeg tror det var den lille bys eventyr (som jo er en hel film v\u00e6rd i sig selv), der r\u00f8rte mig. De er S\u00c5 stolte af at have lagt scener til filmen, men uden at sl\u00e5 plat p\u00e5 den gave byen har f\u00e5et. M\u00e5ske lige bortset fra det webkamera der er installeret p\u00e5 det ikoniske Piazza de Duome, som sender live ud til fans i hele verden. (Smart m\u00e5de at f\u00e5 indf\u00f8rt overv\u00e5gning p\u00e5). Vi blev selvf\u00f8lgelig n\u00f8d til at teste om det var sandt, derfor kan man i fotosamlingen herunder se to pygm\u00e6er, der st\u00e5r og vinker direkte hjem til Victor. Og nu til dig.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Foran turistkontoret i Crema<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fanget p\u00e5 live webcam hjemmefra<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fans har skrevet hilsner p\u00e5 porten<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En af de mest ikoniske scener fra filmen p\u00e5 torvet i Crema<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Bobbio, Genova og en “sp\u00e6ndende” aftentur<\/h2>\n\n\n\n

Vi fortsatte med kurs mod kysten, indtil mavens rumlen begyndte at varsle at nu var det snart aftensmads-tid. Det gjorde den heldigvis ved den sk\u00f8nne lille by Bobbio, som vi en gang tidligere har gjort et tilf\u00e6ldigt stop ved. Den gang bare for at bade i floden og spise en is, men l\u00e6nge nok til at konstatere at det var en sev\u00e6rdig by. Vi camperede p\u00e5 en udem\u00e6rket camperplads, i kort g\u00e5 afstand fra byens centrum. Der var et sk\u00f8nt leben af lokale der var trukket ud p\u00e5 byens fortovsrestauranter, for at nyde den lune aften, og ligesom os var der flere sm\u00e5 selskaber der flyttede rundt p\u00e5 de forskellige bev\u00e6rtninger for at f\u00e5 en t\u00e5r (mere) at drikke. Det blev til en af den slags aftner man ikke rigtigt gider ha skal slutte, og den blev da ogs\u00e5 langt over midnat inden vi fandt tilbage til camperen. Der er noget enormt hyggeligt over at g\u00e5 i de lune, – og mere eller mindre tomme gader p\u00e5 den tid af d\u00f8gnet. <\/p>\n\n\n\n

Da vi var f\u00e6rdige med at sove, k\u00f8rte vi endnu en flot tur gennem Lombardiets smukke og frodige landskab, indtil vi kom til Genova. Og var vi ikke blevet helt v\u00e5gne, skal jeg da lige love for at den heftige og kaotiske trafik ind til byen, fik os op p\u00e5 dupperne. Genova er d\u00e6leme en stor by! – men med en ret fin beliggenhed. Den ene ende af byen ligger lige p\u00e5, og for foden foden af bjergene, mens den anden ende n\u00e6rmest ligger lige i vandkanten. Men det var ikke kun trafikken der var kaotisk, ogs\u00e5 menneske-myldret, varmen og en buldrende torden bidrog til den kaotiske stemning, s\u00e5 vi gjorde kun et kort visit med frokost og en god g\u00e5tur i de smalle gader.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde egentlig udset Portofino-halv\u00f8en som n\u00e6ste rejsem\u00e5l men vejrudsigten s\u00e5 igen ikke for godt ud, og n\u00e5r alt kommer til alt kan vi jo ogs\u00e5 s\u00e5 godt lide at finde de steder hvor turister ikke er flest, s\u00e5 en lynhurtig beslutning fik os til at \u00e6ndre kurs direkte mod Frankrig, og is\u00e6r mod en bedre vejrudsigt. OG \u00e5benbart ogs\u00e5 mod noget, der f\u00f8ltes som verdens l\u00e6ngste bilk\u00f8 p\u00e5 grund af et trafikuheld forude. I s\u00e5dan en situation er det alts\u00e5 ret praktisk at have b\u00e5de k\u00f8leskab og snack-skab med p\u00e5 tur, for p\u00e5 den m\u00e5de fik vi brugt tiden i den flere timers lange snegle-k\u00f8 p\u00e5 at spise aftensmad mens vi, i langsomt tempo kunne nyde udsigten over den Italienske rivera.<\/p>\n\n\n\n

Selvom det efterh\u00e5nden var blevet sent da trafikken endelig \u00e5bnende op, havde vi ikke travlt med at g\u00f8re stop for natten, aftensmaden var jo klaret og udenfor regnede det, s\u00e5 vi blev enige om at bruge aftenen p\u00e5 at k\u00f8re t\u00e6ttere p\u00e5 Frankrig, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 et godt udgangspunkt for vores n\u00e6ste oplevelse. selvom det ogs\u00e5 er hyggeligt at bruge aftenen under markisen, med et glas ros\u00e9vin i h\u00e5nden, s\u00e5 var det faktisk meget hyggeligt at k\u00f8re i timerne hvor dag blev til aften, og se hvordan de sm\u00e5 og store byer lyste op i landskaberne. Da vi havde passeret den franske gr\u00e6nse, kunne vi l\u00e6nge f\u00f8lge et smukt fyrv\u00e6rkeri der lyste himlen op over Nice som aftenens underholdning. <\/p>\n\n\n\n

Da klokken var omkring 23, var det tid til at stoppe, og da vi jo bare skulle bruge tiden p\u00e5 at sove, var en motorvejs-rasteplads fin nok til os. Jeg ved ikke om chauff\u00f8ren, uden at sige det skiftede mening i sidste \u00f8jeblik, eller om han tr\u00e6nger til et kursus i skilte-l\u00e6sning, men ihverfald var der ikke plads til vores lille camper p\u00e5 den overfyldte lastvogns-parkering vi fejlagtigt k\u00f8rte ind p\u00e5. Og indhegningen tilbage til den almindelige parkeringsplads, med masser af ledige pladser var umulig at forcerer, s\u00e5 vi m\u00e5tte forts\u00e6tte vores k\u00f8rsel ud i natten. Da vi f\u00e5 kilometer senere blev ledt af motorvejen, forestillede vi os at vi nok kunne finde en gade, eller en parkeringsplads der var velegnet til en overnatning. Men nej!<\/p>\n\n\n\n

For kort fra motorvejen blev vi ledt op af en temmelig smal og kulsort vej, uden gadebelysning eller andre former for lysende hj\u00e6lp. Da vi havde k\u00f8rt lidt tid, begyndte vi at have klippev\u00e6gge p\u00e5 vores h\u00f8jre side, og s\u00e5 er det jo ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at regne ud at vi var p\u00e5 vej op ad et bjerg. Nu er det sj\u00e6ldent at smalle bjergveje er specielt velegnede til at vende om p\u00e5, s\u00e5 der var kun en vej at v\u00e6lge, og det var opad. Nu skrev jeg jo godt nok tidligere at jeg var blevet helt vild med bjerg-k\u00f8rsel, og m\u00e5ske derfor skulle jeg testes p\u00e5 n\u00e6ste level. Bjergk\u00f8rsel i m\u00f8rke! Det ved jeg endnu ikke helt hvad jeg synes om, men det virkede som om min puls dalede en hel del, da vi omkring 00.30 fandt en p-plads n\u00e6r toppen af Gr\u00e9oli\u00e8res i den nederste del af de franske alper, hvor vi kunne stoppe og sove, og \u00e5benbart ogs\u00e5 nyde en fin udsigt til morgenkaffen, imens paraglidere gjorde klar til dagens adrenalin-kick. Jeg synes vi havde f\u00e5et vores i nattens mulm og m\u00f8rke. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
De smalle gader i Genova<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fiskemarked – dagens fisk var sv\u00e6rdfisk<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bobbio by night<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n