{"id":1234,"date":"2018-08-10T08:07:58","date_gmt":"2018-08-10T06:07:58","guid":{"rendered":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1234"},"modified":"2022-07-22T07:49:10","modified_gmt":"2022-07-22T05:49:10","slug":"sommer-roadtrip-turen-gaar-bl-a-til-kroatien-slovenien-italien-og-tyskland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1234","title":{"rendered":"Kroatien, Slovenien, Italien og Tyskland – sommer-roadtrip"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/figure>\n\n\n


Jamen s\u00e5 byder kaptajnen og HENDES bes\u00e6tning, best\u00e5ende af Jens, Victor og hans kammerat Andreas velkommen ombord, og velkommen med p\u00e5 sommerturen, som den blev i 2018.<\/p>\n\n\n\n

Ferien startede ikke som den plejer med en overnatning p\u00e5 hjul, for vi havde ganske enkelt v\u00e6ret for sent ude, da vi ville reservere en autocamper til sommerens eventyr hos Schleswig Wohnmobil. Her plejer vi ellers at leje med stor tilfredshed, men alt var optaget s\u00e5 vi m\u00e5tte finde en anden udlejer. Det gjorde vi i Hannover. For ikke at skulle k\u00f8re hjemmefra midt om natten, bookede vi i stedet for en hotelovernatning p\u00e5 et lille, fint, p\u00e6nt og rent hotel i Hannover, som var n\u00e6sten liges\u00e5 billigt som de pyntede piger der gik rundt i omr\u00e5det.  Det gav jo s\u00e5 anledning til at f\u00e5 set lidt p\u00e5 byen, s\u00e5 vi brugte aftenen p\u00e5 lidt sightseeing. <\/p>\n\n\n\n

Let the game begin<\/h2>\n\n\n\n

Da vi sidst p\u00e5 formiddagen dagen efter var flyttet ind i det rullende hjem, begyndte ferien for alvor. F\u00f8rste stop, og f\u00f8rste nat tilbragte vi med en panoramaudsigt udover den smukke Edersee, som ligger ca. midt imellem Hannover og Frankfurt, ikke langt fra byen Waldeck. Campingpladsen var inddelt i flere plateauer, hvor vi var heldige at kunne campere p\u00e5 tredje plateau og med snuden vendt ud mod s\u00f8en. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Varmev\u00e6rket i Hannover<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Men f\u00f8rst skal der provianteres <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
F\u00f8rste nats udsigt <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Klar til evenTUR<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Det er en rimelig fast tradition at vi indleder vores roadtrip med wienerschnitzler til aftensmad, n\u00e5r den f\u00f8rste overnatning tages i Tyskland. Og selvom det ret beset var turens anden overnatning, s\u00e5 var autocamper-eventuren jo f\u00f8rst begyndt i dag, s\u00e5 vi m\u00e5tte p\u00e5 jagt efter et schnitzler.
<\/p>\n\n\n\n

Campingpladsens cafeteria lukkede desv\u00e6rre tidligt, men den venlige dame i receptionen fortalte os, at der l\u00e5 en restaurant med lidt l\u00e6ngere \u00e5bningstider et par kilometer v\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n

Vejen dertil gik vi ad en snirklet skovvej, hvorfra der ikke kunne ses ret langt ud i horisonten ad gangen, s\u00e5 g\u00e5turen f\u00f8ltes lidt lang. Da vi endelig var fremme troede vi et kort \u00f8jeblik at restauranten var lukket, for der var ikke et \u00f8je. Men damen, som formentlig var stedets ejer kom ud og b\u00f8d os velkommen ind. Beslutningen om hvad vi skulle have at spise var jo taget for l\u00e6nge siden, s\u00e5 vi beh\u00f8vede ikke at bruge tid p\u00e5 at kigge p\u00e5 menukort. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst fik vi serveret fire, velfortjente gross bier vom fass<\/em> og alt var godt. Men s\u00e5 kom kromutter med en sikkert velment, vorspeise <\/em>p\u00e5 husets regning. Forretten bestod af en salat, der lignede noget som skulle have v\u00e6ret kasseret for et par dage siden. At den var overh\u00e6ldt med en gennemsigtig, brunlig dressing, med en syrlig smag af ubestemmelig karakter, gjorde det ikke bedre. Det s\u00e5 p\u00e5 ingen m\u00e5der den mindste smule l\u00e6kkert ud. Og det var det heller ikke. Problemet var bare at da kromutter, (der i statur bedst kan beskrives som en knap s\u00e5 \u00f8strogenproducerende, slovensk kuglest\u00f8der med overarme p\u00e5 st\u00f8rrelse med mine l\u00e5r), havde serveret de fire gange salat, s\u00e5 stillede hun sig med korslagte arme op ad v\u00e6ggen og kiggede p\u00e5 os. Lidt ala spis<\/em>–ellers-f\u00e5r-I-ikke<\/em>–jeres-mad<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Vi \u00f8nskede selvf\u00f8lgelig ikke at v\u00e6re uh\u00f8flige, men da det vitterligt var den klammeste salat jeg nogensinde har f\u00e5et serveret, brugte vi hvert et snit til at f\u00e5 salaten pakket v\u00e6k i servietterne. Da anretningen var skrumpet nok ind, byttede kromutter resten af salaten ud med de schnitzler vi havde set frem til. Og heldivis var n\u00e6ste servering en v\u00e6sentligt bedre oplevelse, s\u00e5 vi gik m\u00e6tte hjem gennem skoven, som nu var blevet temmelig m\u00f8rk. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
En af turens helt store udfordringer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da vi var retur ved camperen, trak vi indend\u00f8rs for at slutte dagen af med et slag sequence<\/em>. Andreas var g\u00e5et op for at bruge campingpladsens badefaciliteter, imens vi andre gjorde klar med aftensdrinks og spilleplade. Da vi endnu ikke havde trukket gardinerne for, kunne vi se da Andreas var p\u00e5 vej tilbage, og vi kunne derfor ogs\u00e5 se at han drejede ind ved den autocamper der holdte ved siden af os. Men da vi ikke kunne n\u00e5 at advare ham, m\u00e5tte vi n\u00f8jes med at skraldgrine, da han f\u00e5 sekunder senere kom ind i vores <\/em>vogn med meget r\u00f8de kinder. Han havde selvf\u00f8lgelig taget fejl af de to vogne, og i et k\u00e6kt \u00f8jeblik valgte han at fl\u00e5 d\u00f8ren op, springe ind i vognen og r\u00e5be hvad s\u00e5 <\/em>…. (her skal inds\u00e6ttes et meget upassende ord, som ogs\u00e5 bruges om en mands k\u00f8nsdele)<\/em>. Hvorefter en tysk mand, kun if\u00f8rt underbukser stikker hovedet frem fra vognens bagende og siger \u00d8h was<\/em>?. Jeg g\u00e6tter p\u00e5 at det samlet set, har taget Andreas mindre end et sekund at komme ud af den forkerte vogn, og ind i den rigtige. Vi fors\u00f8gte at lade v\u00e6re med at moppe ham for meget med episoden resten af ferien, selvom det til tider var en anelse for sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

Eventyrslot og h\u00f8jdeskr\u00e6k-udfordring<\/h2>\n\n\n\n

Derefter bev\u00e6gede vi os ca. 5 timers k\u00f8rsel l\u00e6ngere sydp\u00e5, hvor en flot (og lidt kr\u00e6vende) vandretur til en bakketop n\u00e6r byen Hohenschwangau blev bel\u00f8nnet med det vildeste syn til Neuschwanstein Slottet, som har givet inspiration til det eventyrlige Disney-slot man kan se i Disneyland. Man f\u00e5r det flotteste kig til slottet fra Marienbr\u00fccke, som er en lidt udfordrende fodg\u00e6nger-h\u00e6ngebro, som h\u00e6nger ca. 90 meter over jorden. <\/p>\n\n\n\n

Det blev bogstaveligt talt turens f\u00f8rste h\u00f8jdepunkt. Ikke langt fra slottet ligger den sp\u00e6ndende by F\u00fcssen p\u00e5 gr\u00e6nsen til \u00d8strig, og det blev her vi tog vores ophold for natten. Byen og det bayerske landskab i det det hele taget, er helt bestemt et bes\u00f8g v\u00e6rd, med gamle huse, hyggelige spisesteder og en fantastisk natur.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Bayern n\u00e5r det er bedst<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Overnatning i F\u00fcssen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Neuschweinstein Slottet<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Fra F\u00fcssen besluttede vi at turen skulle g\u00e5 videre via Brennerpasset, som vi missede sidste \u00e5r fordi vi havde glemt at indstille gps’en til at undg\u00e5 motorveje. Turen tog dog noget l\u00e6ngere end beregnet, for kort efter den \u00f8strigske gr\u00e6nse fik vi \u00f8je p\u00e5 en lang bro, som hang meget h\u00f8jt oppe mellem to klipper. <\/p>\n\n\n\n

Det viste sig at v\u00e6re verdens l\u00e6ngste fodg\u00e6ngerh\u00e6ngebro (p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt, siden er den blevet overg\u00e5et af en 500 meter lang bro i Portugal). Tre ud af fire af os var helt vilde for at komme op og g\u00e5 p\u00e5 broen, og jeg kan godt afsl\u00f8re at jeg IKKE var \u00e9n af de tre. <\/p>\n\n\n\n

Jeg tilb\u00f8d ellers b\u00e5de at holde tasker og l\u00f8sedele, st\u00e5 klar med is og tage billeder fra bunden af ruten, men drengene k\u00e6mpede h\u00e5rdt for at f\u00e5 mig til at tage med. Det endte med at jeg trodsede min h\u00f8jdeskr\u00e6k og lod mig overtale. Da vi havde bev\u00e6get os op i h\u00f8jderne og stod ved broens start, overvejede jeg et kort \u00f8jeblik, om jeg skulle lave en note p\u00e5 min telefon, om hvem der skal arve gulduret. Broen er 403 meter lang og h\u00e6nger 114 meter over jorden. Som et lille ekstra kick er broen konstrueret s\u00e5 man kan se igennem og ned til vejen, med mindre man er n\u00e6rsynet. <\/p>\n\n\n\n

Trods meget<\/em> rystende ben, et hjerte der sad i halsen, h\u00e6nder der knugende sig fast om gel\u00e6nderet og et blik der det meste af vejen var rettet stift mod den faste undergrund for enden af broen, s\u00e5 er jeg nu vildt glad for at jeg lod mig overtale til at hoppe med p\u00e5 udfordringen. Ogs\u00e5 selvom det viste sig at den eneste vej ned fra broen, var samme vej som vi var kommet over, s\u00e5 udfordringen m\u00e5tte klares to gange. Jeg tror endda at der ogs\u00e5 var en flot udsigt deroppe fra, det var der ihvertfald fra det omkringliggende omr\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Highline 179 h\u00e6ngebroen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jeg burde have et T-shirt hvor der stod at jeg overlevede <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den h\u00e6nger jo helt oppe i himmelen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Men omgivelserne var smukke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En virkelig vild oplevelse i h\u00f8jderne<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Bjergetaper<\/h2>\n\n\n\n

En ret s\u00e5 uventet oplevelse rigere, k\u00f8rte vi gennem Brennerpasset og var sv\u00e6rt imponerede over den flotte k\u00f8retur gennem Alperne. Vi endte dagen med at krydse den italienske gr\u00e6nse, da vi havde f\u00e5et lyst til at spise pizzaer til aften, og dem f\u00e5r man alts\u00e5 ingen bedre steder end i Italien.
<\/p>\n\n\n\n

Jeg fandt et overnatningssted til os i bjergene, som vi tastede ind i gps’en. Det gav yderligere et k\u00f8restr\u00e6k gennem bjerge, da vi ramte de umanerligt smukke Dolomitter. Dem elsker jeg. Ikke at k\u00f8re i, men at se p\u00e5. Jeg tror det m\u00e5 v\u00e6re en af verdens smukkeste bjergk\u00e6der, med de dramatiske, skarpe og kantede bjergtoppe og de kr\u00f8llede veje. Sikke et syn det var at f\u00f8lge solnedgangen bag bjergene, via de h\u00e5rn\u00e5lssvingende veje, ogs\u00e5 selvom alle andre end chauff\u00f8ren fik konstateret tendens til k\u00f8resyge hen mod slutningen af turen. <\/p>\n\n\n\n

K\u00f8resygen blev kureret med \u00e6gte og m\u00f8gl\u00e6kre italienske pizzaer, i den lille bjergby Livinallongo del col di Lana, 20 kilometer syd for Canazei. Her m\u00e5tte vi have de varme tr\u00f8jer p\u00e5 for at g\u00e5 ud og spise, da temperaturen, trods sommeren kun l\u00e5 p\u00e5 omkring 12 grader. Efter en overnatning i bjergene satte vi kurs mod Slovenien, som \u00e5benbart slet ikke findes. Ihvertfald ikke if\u00f8lge vores GPS, s\u00e5 vi m\u00e5tte finde vej p\u00e5 gammeldags maner med et h\u00e5ndholdt landkort og det gik faktisk godt, ogs\u00e5 selvom det m\u00e5ske var en st\u00f8rre udfordring for chauff\u00f8ren end for co-driveren, (som godt kan have et lidt afslappet forhold til hvad der er h\u00f8jre, og hvad der er venstre).<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
L\u00e6kre pizzer i Dolomitterne <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Smukke udsigter alle vegne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
K\u00f8returen i solnedgangen<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Slovenien og Postonja grotterne<\/h2>\n\n\n\n

M\u00e5let med at k\u00f8re til Slovenien var at bes\u00f8ge Postonja-grotterne, og det var bestemt k\u00f8returen v\u00e6rd. Grotterne best\u00e5r af et ca. 20 kilometer langt drypstenshule-system, som ligger under et bjerg.
<\/p>\n\n\n\n

Man starter turen ind i grotten, ved at k\u00f8re et par kilometer med et lille tog, og herefter gik vi s\u00e5 en tur p\u00e5 ca. 1,5 km. i en magisk underverden, som desv\u00e6rre ikke kan gengives i billeder p\u00e5 retf\u00e6rdig vis. Hvis man skal bes\u00f8ge grotterne skal man, uanset \u00e5rstiden huske en tr\u00f8je, for temperaturen kommer aldrig over 10 grader. <\/p>\n\n\n\n

Fra Postonja k\u00f8rte vi l\u00e6ngere ind i Slovenien for at kigge lidt p\u00e5 landskabet. Den opm\u00e6rksomhed vi fik fra de lokale vi m\u00f8dte undervejs, tog vi som et tegn p\u00e5 at vi ramte nogen omr\u00e5der, hvor turisterne ikke normalt kommer forbi.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Pastonje-grotterne i Slovenien<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Langt inde i grotterne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Solnedgang i Slovenien<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Overnatning ved flodbred i Slovenien<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Syd for Liubliana slog vi lejr for natten i den lille, hyggelige by Dolenjske Toplice, hvor vi kunne campere for 5 euro, langs en flodbred. Pladsens faciliteter var m\u00e5ske lige lidt til den primitive side, men beliggenheden fejlede ingenting og l\u00e5 kun en lille g\u00e5tur fra byens centrum. Ingen af os kendte s\u00e5 meget til det slovenske k\u00f8kken, men vi var alligevel fast besluttet p\u00e5 at det skulle pr\u00f8ves.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik bord p\u00e5 restaurant, Ostarija<\/em>, som var lidt finere end vores p\u00e5kl\u00e6dning, men da menukortet virkede tiltalende, blev vi enige om at give stedet en chance, ogs\u00e5 selvom vi ikke helt fittede ind. Det endte med at blive en helt gourmet oplevelse til ingen penge, akkompagneret af lokale drikkevare og muligvis et af de bedste og mest overrakende m\u00e5ltider jeg endnu har f\u00e5et p\u00e5 en rejse. Det var et dejligt punktum for endnu en vidunderlig dag. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Kroatien og Plitvice s\u00f8erne<\/h2>\n\n\n\n

5 lande (6 hvis vi t\u00e6ller 10 kilometers k\u00f8rsel i Bosnien-Hercegovina med) p\u00e5 5 dage var egentlig ikke et m\u00e5l i sig selv, men s\u00e5dan gik det. Tyskland, \u00d8strig, Italien, Slovenien og nu kommer vi til Kroatien. Vores f\u00f8rste stop i Kroatien blev ved Plitvice s\u00f8erne. Det var turistbogens maleriske billeder af stedet der lokkede. Turen dertil tog vi via sm\u00e5 landeveje, for at f\u00e5 et indtryk af det autentiske og knap s\u00e5 turistede Kroatien. Det blev en smuk tur, gennem sm\u00e5 byer og flotte landskaber, men ogs\u00e5 en tur som desv\u00e6rre vidner om at det for kort tid siden var et land i krig. Bombarderede ruiner, huse med skudhuller og de mange kirkeg\u00e5rde hvor unge soldater, f\u00f8dt i samme \u00e5rti som mig, er stedt til hvile. Det g\u00f8r et bev\u00e6gende indtryk, og det er tankev\u00e6kkende at krigens slutning kun er akkurat liges\u00e5 gammel som drengene. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Trist syn at k\u00f8re inde i landet, hvor man stadig ser bombarderede huse mange steder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med ca. 1 million bes\u00f8gende om \u00e5ret, havde vi selvf\u00f8lgelig ikke Plitvice s\u00f8erne for os selv, og det var m\u00e5ske den eneste lille skygge over en ellers helt speciel naturoplevelse. Kroaterne passer godt p\u00e5 deres naturreservater og de anlagte stier i omr\u00e5det er lavet med respekt for den natur de er lagt i.
<\/p>\n\n\n\n

Man kan g\u00e5 flere forskellige ruter rundt i den 300 km2 store nationalpark, som ligger mellem bjergk\u00e6den Mala Kapela og Licka Piljesivica. Vi tog en fin rute p\u00e5 ca. 8 km rundt i omr\u00e5det + en lille sejltur p\u00e5 en af s\u00f8erne. Det er en virkelig stor oplevelse at se s\u00f8systemet som omr\u00e5det best\u00e5r af, med \u00f8vre og nedre s\u00f8er der forbindes via vandfald og som er beliggende i en dyb kl\u00f8ft. Det er et helt klart must-see<\/em>, hvis man er p\u00e5 de kanter. Find informationer om \u00e5bningstider, entrepriser og parkering her: Nacionalni park “Plitvi\u010dka jezera” (np-plitvicka-jezera.hr)<\/a>.
<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 muligt at camperer i omr\u00e5det, men vi valgte i stedet at k\u00f8re lidt l\u00e6ngere mod syd. Da vi havde sat os et nyt m\u00e5l i det allersydligste Kroatien.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Plitvice s\u00f8erne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
De smukke vandfald<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi overnattede i Korenica, en lille provinsby som vi gjorde stop i, da vi ikke gad at k\u00f8re mere. Autocamperpladsen var spritny og havde en lille bar som nabo, her kunne vi f\u00e5 en godnat-\u00f8l og et gensyn med VM-semifinalen fra 2018, hvor Kroaterne spillede sig i finalen efter en 2-1 sejr over England. <\/p>\n\n\n\n

Kampens betydning for de fodboldglade kroater siger n\u00e6sten sig selv n\u00e5r de flere steder, stadig genudsender kampen et \u00e5r efter den blev spillet. P\u00e5 vej i seng kunne vi se den fine og meget omtalte blodm\u00e5ne<\/em>, som ogs\u00e5 var h\u00e6ngt op p\u00e5 aftenhimlen hjemme i Danmark. Og n\u00e6ste morgen da vi hentede det morgenbr\u00f8d, som vi aftenen f\u00f8r havde bestilt p\u00e5 nabo-baren, kunne vi konstaterer at genudsendelsen af f\u00f8romtalte kamp var sat p\u00e5 repeat. <\/p>\n\n\n\n

Vejen videre mod syd b\u00f8d, udover p\u00e5 flotte udsigter, ogs\u00e5 p\u00e5 stop hos en af landevejens, mange fristende frugtboder, som lokker med friskplukket frugt, som appelsiner, meloner, nektariner og druer. Og p\u00e5 10 kilometers k\u00f8rsel gennem Bosnien-Hercegovina, som fik et lille stykke kystlinje i kompromisets navn dengang krigen sluttede. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Kort k\u00f8retur gennem Bosnien-Hercegovina<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fremme i Dubrovnik<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Landevejens fristelser<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Dubrovnik, m\u00e5ske verdens smukkeste kystby<\/h2>\n\n\n\n

Midt p\u00e5 dagen ankom vi til m\u00e5let vi havde udset os i det sydlige Kroatien, og man skal ikke opholde sig mange minutter i Dubrovnik for at forst\u00e5, hvorfor den bliver kaldt for en af verdens smukkeste kystbyer. Vi var da heller ikke lang tid om at beslutte os for at blive en dag ekstra, da vi havde fundet en l\u00e6kker campingplads med adgang til swimmingpool og gode faciliteter, en kort bustur fra centrum af den gamle bydel. Den gamle bydel er meget velbevaret og har en intakt bymur, som bl.a. har gjort byen kendt fra Game of Thrones og Star Wars filmen, The last Jedi. <\/p>\n\n\n\n

Man f\u00e5r et godt overblik over byens sammenh\u00e6ng, n\u00e5r man g\u00e5r langs den to kilometer og seks meter tykke ringmur, som giver udsigt til byens gader p\u00e5 den ene side, og det azurbl\u00e5 hav p\u00e5 den anden. Det krystalklare vand er vitterligt s\u00e5 smukt som det det udgiver sig for p\u00e5 turist-brochurenes billeder, og forklaringen er den at strandene og havbunden best\u00e5r af klippesten, som g\u00f8r at grums og st\u00f8v ikke hvirvler op og blander sig med havvandet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Marmorgaden i Dubrovnik<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mellem byportene ligger den brede, marmorbelagte g\u00e5gade, Stradun<\/em> som er er s\u00e5 blank at man n\u00e6sten kan spejle sig i den. Vi brugte et par aftner i den gamle bydel, og tabte vores hjerter til den magel\u00f8se by. De sm\u00e5 gader var som et overfl\u00f8dighedshorn af labyrinter for nysgerrige sj\u00e6le, og byens forskellige niveauer forbindes med smalle, stejle og snoede trapper. Man f\u00e5r nok aldrig f\u00f8lelsen af at v\u00e6re alene i byen, da den tiltr\u00e6kker mange turister fra hele verden, og m\u00e5ske endda flere end kroaterne i virkeligheden bryder sig om. <\/p>\n\n\n\n

Hver dag ligger store krydstogtsskibe til, og sender turister ud i byen. Det b\u00e6rer restauranterne ogs\u00e5 pr\u00e6g af, maden p\u00e5 menukortene er nogenlunde sammensat efter det samme koncept, og tjenernes arbejde for at f\u00e5 dig ind p\u00e5 lige netop deres restaurant, er som man kender det fra andre meget turistede omr\u00e5der. Were are you from? Oh, Denmark – goddag jeg er glad for at m\u00f8de dig. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Men selvom det nok ikke er her, man kommer helt op p\u00e5 den st\u00f8rste kulinariske klinge, s\u00e5 er det stadig hyggeligt at sidde og nyde et m\u00e5ltid mad i de trange gader, og betragte menneskemylderet og krydstogtsskibenes fine damer, der lufter deres smukkeste sommerkjole. <\/p>\n\n\n\n

Et sted er dog v\u00e6rd at fremh\u00e6ve. Nemlig Buza Bar<\/em><\/strong> som ligger p\u00e5 de store klipper lige uden for bymuren. Selvom der var n\u00e6sten fuldt besat ved alle borde, var der alligevel noget fredeligt over at sidde med ryggen mod ringmuren og nyde et koldt glas Aperol og udsigten til Adriaterhavet. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Aftenstund i Dubrovnik<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Hyggelige gader alle vegne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Da vi ikke kunne tr\u00e6kke opholdet i Dubrovnik l\u00e6ngere, p\u00e5begyndte vi turen i nordg\u00e5ende retning via den utroligt smukke kystvej, som er en k\u00f8retur i s\u00e6rklasse. Man f\u00e5r de flotteste views til havet og til de mange kystn\u00e6re \u00f8er. Og ikke mindst f\u00e5r man en god fornemmelse, af hvorfor den Kroatiske kyst lokker flere og flere solhungrende turister til omr\u00e5det, n\u00e5r ferien skal afvikles.<\/p>\n\n\n\n

Markaska og stegende hede i Split<\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8rste stop p\u00e5 kystvejen tog vi i Markaska, byen p\u00e5 riveraen med Kroatiens flotteste sandstrande, (og nok ogs\u00e5 med flest turister). Vi udnyttede chancen for at f\u00e5 en dukkert i det tillokkende vand, if\u00f8rt vores smarte<\/em> badesko.
<\/p>\n\n\n\n

Badesko er et must n\u00e5r man bader ved kysten i Kroatien, for selvom vandet er noget af det klareste der findes, s\u00e5 kan det alligevel v\u00e6re sv\u00e6rt at se de stikkende s\u00f8pindsvin, som man ikke \u00f8nsker at hilse p\u00e5 med de bare f\u00f8dder. For mindre end 100 kroner kan man k\u00f8be badesko i de fleste kiosker og supermarkeder. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fra havnen i Markaska<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da vi havde handlet ind og slentret lidt rundt i Markaska k\u00f8rte vi videre mod Split, som vi ville bes\u00f8ge n\u00e6ste dag. Kroatien er et fantastisk land, men n\u00e5r det kommer til autocamperpladser skal de ikke have for stor ros, og fricamping er ikke umiddelbart tilladt. Det er ellers vores foretrukne overnatninger. Til geng\u00e6ld er der massevis af store og velbes\u00f8gte campingpladser.
<\/p>\n\n\n\n

Lidt udenfor Split fandt vi en propfyldt, lettere kaotisk og tilsyneladende MEGET b\u00f8rnevenlig campingplads, som vi kun lige akkurat kunne blive indlogeret p\u00e5, men heldigvis kun for en nat. Vi tog en stor godnat-\u00f8l inden sengetid til at falde til ro p\u00e5, og den sikrede en nogenlunde rimelig nattes\u00f8vn, p\u00e5 trods af den ulidelige varme, den konstante larm og en placering af autocamperen p\u00e5 campingpladsens hovedvej, ikke langt fra campingspladsens ungdomsdiskotek, som ikke tog h\u00f8jde for sengetider.<\/p>\n\n\n\n

Da vi v\u00e5gnede stod den p\u00e5 t\u00f8jvask, inden turen gik videre ind til Split. Drengene ville hellere shoppe end kigge p\u00e5 den gamle by. Og s\u00e5 havde de aftalt at m\u00f8des med en f\u00e6lles kammerat, der ogs\u00e5 var p\u00e5 ferie i n\u00e6rheden. De to unge m\u00e6nd blev derfor sat af ved et shoppingscenter, mens Jens og jeg k\u00f8rte ind til byen for at g\u00f8re os den erfaring at parkeringspladser der passer til en autocamper, ikke er det de g\u00f8r sig mest i i Split. Vi endte derfor med at k\u00f8re tilbage til det center, som vi mere end en times tid tidligere havde sat drengene af i. Her kunne vi parkere, og tage en bus ind til et par timers byvandring. Split er utvivlsomt en fantastisk by, som med sit middelalderlige look godt man minde lidt om Dubrovnik. Jeg vil helt klart prioriterer at bes\u00f8ge byen igen, hvis jeg kommer tilbage til de kanter, men 36 grader blev for varmt til byvandring, og da jeg blev helt d\u00e5rlig af varmen, gjorde vi det til et kort visit i den kroatiske havneby.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Badestrande i Markaska<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Stegende hede Split<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Split<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Altid sp\u00e6ndende hvordan s\u00e5dan en omgang ender<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 jagt efter barndommens minder og en uventet sejltur<\/h2>\n\n\n\n

Vi samlede derfor drengene op og k\u00f8rte mod Pakosta\u00f1e, hvor Jens gerne ville til for at genopfriske barndommens ferieminder fra sejlferierne med hans familie. Den ide var det nemt at bakke op om, da han fortalte om den hyggeligste lille campingplads, beliggende ned til vandet i den lille havneby, hvor der n\u00e6sten aldrig var nogen turister.
<\/p>\n\n\n\n

Vi fandt pladsen p\u00e5 hukommelsen. Men meget sker \u00e5benbart p\u00e5 35-40 \u00e5r.  Byen var nemlig fyldt<\/strong> med turister. Campingpladsen var udvidet gevaldigt og gik ikke l\u00e6ngere under kategorien lille<\/em>. Ikke engang det udvidede havneomr\u00e5de lignede barndomsmindet mere. Men der var stadig b\u00e5de p\u00e6nt og hyggeligt, og vi fik et super, super godt m\u00e5ltid mad p\u00e5 restauranten, som tilgeng\u00e6ld s\u00e5 pr\u00e6cis<\/strong><\/em> ud som Jens huskede den. (Af ren og sk\u00e6r h\u00f8flighed, og med respekt for alderdommen undlader jeg at n\u00e6vne, at det nok n\u00e6rmere var den restaurant der l\u00e5 ved siden af der var tale om. Men det opdagede vi f\u00f8rst da vi havde spist, og de to restauranter lignede da bestemt til forveksling hinanden).<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
P\u00e5 tur p\u00e5 memory lane<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bombarderede huse minder om et land der for kort tid siden var i krig<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pakostane<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Fra Pakosta\u00f1e fortsatte vi turen nord p\u00e5, og da temperaturen udenfor sneg sig helt op p\u00e5 40 grader i dagens l\u00f8b, var alle enige om at en \u201ck\u00f8redag\u201d med bilens aircondition, som dagens bedste ven var det perfekte dagsprogram. <\/p>\n\n\n\n

Co-driveren planlagde derfor en smuk og sev\u00e6rdig rute uden om de alt for store veje. Turen b\u00f8d p\u00e5 masser af gode stop undervejs i b\u00f8ndernes sm\u00e5 landevejsboder, i sm\u00e5 byer og ved de flotteste af udsigterne. Jeg havde endda ogs\u00e5 planlagt en overraskelse til drengene, og arrangeret ruten s\u00e5dan at vi kunne f\u00e5 en velfortjent k\u00f8repause, mens vi sk\u00f8d genvej og sejlede med f\u00e6rgen fra Ziglien til Prizna. <\/p>\n\n\n\n

(Sandheden er at jeg, som ellers havde gjort mig umage for at finde vej p\u00e5 kortet, m\u00e5tte indse at det ikke var g\u00e5et til topkarakter, da vi pludselig holdt foran en f\u00e6rgehavn, for enden af en ca. 80 kilometer lang str\u00e6kning, som vi havde k\u00f8rt meget n\u00e6r kysten. P\u00e5 kortet gik der to parallelle veje langs kysten og jeg havde \u00e5benbart valgt den der sluttede med en f\u00e6rgehavn. Herfra var der to valgmuligheder. 1) Vende om og om k\u00f8re ca. 80 km tilbage til en ny rute. 2) Tage f\u00e6rgen over. Vi valgte s\u00f8vejen, da turen ikke var meget dyrere end de 4 kvajebajere jeg m\u00e5tte give senere. Og s\u00e5 endte det endda med at blive en helt hyggelig oplevelse. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Vejen ender her<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En uventet sejltur<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Perfekt udsigt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En flot aften med udsigt til Krk<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Farvel til Kroatien og goddag til Italien<\/h2>\n\n\n\n

Da vi blev tr\u00e6tte af at k\u00f8re, og temperaturen var faldet til et niveau, der var til at opholde sig udend\u00f8rs i, fandt vi turens m\u00e5ske bedste overnatningssted p\u00e5 en primitiv autocamperplads i Novi Vinodolski, med havudsigt og kig til \u00f8en Krk (ja det hedder den alts\u00e5, find selv ud af hvordan det udtales). Her blev det til badning, spisning og s\u00f8vn inden vi dagen efter k\u00f8rte mod Italien. <\/p>\n\n\n\n

Drengene havde \u00f8nsket sig en tur i det designeroutlet som vi havde bes\u00f8gt \u00e5ret f\u00f8r lidt uden for Venedig, s\u00e5 det fik de. Og alle drenge fik ogs\u00e5 shoppet, mens jeg som den eneste gik tomh\u00e6ndet derfra. Igen. <\/p>\n\n\n\n

Det fristede lidt at tage ind og f\u00e5 et gensyn med Venedig nu hvor vi var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, men de h\u00f8je temperaturer og ferietiden der snart l\u00f8b ud afholdte os, s\u00e5 da shoppegenet var blevet stimuleret k\u00f8rte vi yderligere et str\u00e6k i nordg\u00e5ende retning. Vi pr\u00f8ver at k\u00f8re lidt hver dag, s\u00e5 vi slipper for at bruge en hel dag p\u00e5 kun at k\u00f8re og dermed f\u00e5 nogle oplevelser med p\u00e5 hjemvejen. <\/p>\n\n\n\n

Dagens sidste stop blev hos en vinbonde i Vivaro i Italien. Agriturismo kalder Italienerne det vist, n\u00e5r man tjekker ind p\u00e5 landet p\u00e5 den m\u00e5de. Og den landlige idyl udeblev da heller ikke, da vi indlogerede os mellem vinrankerne p\u00e5 det lille landsted. Det var forholdsvist nyt at bonden udb\u00f8d overnatningsplads til autocampere, s\u00e5 det var lige f\u00f8r vi fik vekslet prisen for at overnatte, med de smagspr\u00f8ver vi blev sendt videre med. Vi fik en flaske vin, hjemmebagte kiks og kager og en hulens masse brochurer til vores venner s\u00e5 de ogs\u00e5 kunne komme forbi. (Bare lige hvis nogen skulle v\u00e6re interesserede).<\/p>\n\n\n\n

Da der lugtede lidt af bondeg\u00e5rdens dyr hos vinbonden, gemte vi vores morgenmad til et stop p\u00e5 turen. Det blev ved en flodbred, hvor de mest friske (det var s\u00e5 ikke mig) tog morgenbad i det iskolde smeltevand fra de omkringliggende bjerge. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Designeroutlet uden for Venedig<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Stop p\u00e5 vejen <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Morgendukkert ved en flodbred<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Drei zinnen, vandring i Dolomitterne<\/h2>\n\n\n\n

Vi havde udset dagen til at v\u00e6re motionsdag og hvor skulle man bedre kunne g\u00e5 en rask tur p\u00e5 10 km end i 2405 meters h\u00f8jde? Vi havde l\u00e6st om en relativ nem vandrerute, rundt om de fascinerende  \u201cTre Cinen\/ Drei Zinnen\u201d i Dolomitterne som vi ville udforske. Og hold nu op for en tur vi fik. Da alts\u00e5 f\u00f8rst vores hjerter havde fundet tilbage i normal rytme, efter en sn\u00f8rklet k\u00f8retur til vandreturens udgangspunkt. En ting var de h\u00e5rrejsende h\u00e5rn\u00e5lesving, hvorfra de mange hundrede meter til bunden af dalen snildt kunne spottes, da det skinnebensh\u00f8je autov\u00e6rn ikke sk\u00e6rmede synderligt for udsynet. En anden ting var det adrenalinkick det gav at m\u00f8de en turistbus p\u00e5 turens absolut smalleste og stejleste passage, som bet\u00f8d at vi (ja, jeg bremsede ogs\u00e5!) m\u00e5tte klodse bremserne og holde HELT stille, hvilket enhver nok kan regne ud, ikke er den mest \u00f8nskv\u00e6rdige position for en 3500 kg tung autocamper i opadg\u00e5ende retning. <\/p>\n\n\n\n

Men vi klarede den og vi klarede ogs\u00e5 \u201cden lette\u201d vandrerute, i et terr\u00e6n der var v\u00e6sentligt mere kuperet end turbogens beskrivelse. Og hvor en lille note om at huske kontanter, havde v\u00e6ret k\u00e6rkommen. Vi havde besluttet at vi godt kunne klarer f\u00f8rste del af turen uden at have vand med, da der midt p\u00e5 ruten l\u00e5 et trakt\u00f8rsted hvor vi kunne k\u00f8be noget at drikke, men desv\u00e6rre tog de kun imod kontant betaling, s\u00e5 vi m\u00e5tte tage resten af turen p\u00e5 reserverne. Det gik nu ogs\u00e5 fint og turen var alle anstrengelser v\u00e6rd. Billederne taler vist n\u00e6sten for sig selv, og oplevelsen er uden tvivl sat ind p\u00e5 min personlige top 10 over de bedste vandreture jeg nogensinde har v\u00e6ret p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Fantastisk vandretur i Dolemitterne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bjerg-geder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Drei Zinnen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fantastisk vandretur<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Den sidste italienske overnatning tog vi i den sydtyrolske by Marebbe, med et sidste view til de smukke bjerge og et tiltr\u00e6ngt m\u00e5ltid mad p\u00e5 en meget lokal restaurant, som l\u00e5 ca. 250 meter fra vores camper. Inden sengetid sad vi ude l\u00e6nge, og beundrede synet af en lyn-oplyst aftenhimmel over bjergene.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Marbebbe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Idyllisk overnatningssted<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Magisk aftenhimmel<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Tilbage i Tyskland<\/h2>\n\n\n\n

Vi fors\u00f8gte at udnyttet det sidste af hjemturen bedst muligt, og p\u00e5 turen op gennem Tyskland gjorde vi stop ved den spektakul\u00e6re Allianz Arena, hvor vi havde booket en rundvisning p\u00e5 FC Bayern M\u00fcnchens hjemmebane. Masterplanen var at vi ville blive og overnatte i M\u00fcnchen, for at se lidt n\u00e6rmere p\u00e5 byen, men der var der ogs\u00e5 en hel del engelske fodboldfans der havde planlagt, da der dagen efter skulle spilles (venskabs)kamp mellem Bayern M\u00fcnchen og Manchester United, s\u00e5 vi besluttede os for at k\u00f8re lidt videre og lade engl\u00e6nderne feste for sig selv. 
<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Allianz Arena – Bayern M\u00fcnchens hjemmebane<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Plan B blev til en hyggelig aften og en overnatning i den lille bayerske by, Eichst\u00e4tt. Traditionen tro, startede vi vores ophold i en ny by med en lille \u201cvelkomstdrink\u201d, et bad og lidt hygge, hvorefter vi gik ud for at spise. Vi havde bare lige glemt det faktum at vi efterh\u00e5nden var kommet s\u00e5 langt nordp\u00e5 at det, at g\u00e5 sent ud og spise ikke l\u00e6ngere var en mulighed. Vi gik ellers forbi mange hyggelige spisesteder, men alle steder var k\u00f8kkenet lukket. Vi endte derfor i en biergarten, hvor vi kunne f\u00e5 lov at v\u00e6lge mellem fire af dessertkortets ti fristelser. Aftensmaden blev derfor Belgiske vafler, med bl\u00e5b\u00e6rcreme, vanilje-is og en stor fad\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n

Det der f\u00f8r var et udgangspunkt, var nu blevet til et endepunkt og s\u00f8ndag morgen blev Hannover derfor indtastet i GPS\u2019en. P\u00e5 vejen dertil gjorde vi et morgen\/middagsmads\/g\u00e5tursstop i Rothenburg ob der Tauber, alene af den grund at jeg flere gange er st\u00f8dt p\u00e5 de mest tiltalende billeder af den utroligt charmerende middelalderby -og billederne sn\u00f8d bestemt ikke. Det er en virkelig bes\u00f8gsv\u00e6rdig by. <\/p>\n\n\n\n

Tilbage p\u00e5 \u00f8nskelisten over ting vi gerne ville se\/opleve p\u00e5 turen var kun en enkelt ting tilbage; Sommerk\u00e6lkning! Og da der l\u00e5 en bane fint placeret i forhold til vores rute, blev det n\u00e6ste stop. Vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 n\u00e6sten vores m\u00e5l, men blev desv\u00e6rre straffet for ikke at tage ved l\u00e6re af vores tidligere erfaringer. Mange steder i Tyskland kan man ikke bruge Visa-kort, det g\u00e6lder fx. \u00e5benbart ogs\u00e5 ved sommerk\u00e6lkebaner. Ingen armen, ingen sm\u00e5kager. Ingen kontanter – ingen k\u00f8retur. Men sjovt s\u00e5 det ud. Og p\u00e5 den m\u00e5de landede vi lidt tidligere end planlagt i Coppenbr\u00fcgge, som var m\u00e5let for vores sidste aften\/nat i det mobile sommerhjem, og vi n\u00e5ede ogs\u00e5 ud og spise et mere kalorielet aftensm\u00e5ltid, end det vi fik aftenen f\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Rothenburg ob der Tauber<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Erfaringer vi blev ringere<\/h2>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan l\u00e6rer man jo hele tiden noget nyt. P\u00e5 denne tur har vi fx. ogs\u00e5 l\u00e6rt;<\/p>\n\n\n\n

– at man ikke helt skal stole p\u00e5 telefonernes evne til at overs\u00e6tte. Andreas ville demonstrere at man bare kunne indtale sin madbestilling p\u00e5 telefonen, som s\u00e5 kunne overs\u00e6tte til tysk, som tjeneren kunne lytte til. Vi valgte dog at holde os til vores gebrokne skole-tysk, da en wienerschnitzel p\u00e5 Andreas\u2019 telefon blev til en penis-pizza.<\/p>\n\n\n\n

– at, det slet ikke er s\u00e5 dumt at Victor tager to par badebukser med, n\u00e5r Andreas badebukser nu ikke form\u00e5ede at blive h\u00e6ngende p\u00e5 cykelkrogen hele vejen fra Dubrovnik til Markaska. <\/p>\n\n\n\n

– at, det er en god ide at orienterer sig lidt om hvordan vognen ser ud udefra, s\u00e5 man undg\u00e5r det akavede \u00f8jeblik hvor man (Andreas) springer ind i vognen og r\u00e5ber noget der ikke skal gengives p\u00e5 skrift, for s\u00e5 at blive m\u00f8dt af en stor tysktalende mand (som ikke var Jens), der siger: \u201c\u00f8h, was?\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 l\u00e6rte vi at vi n\u00e6ste \u00e5r skal v\u00e6re ude i god tid n\u00e5r vi booker autocamper. Udlejningsstedet i Hannover var en helt anden oplevelse end den vi kender fra Schleswig. Fx. m\u00e5tte vi parkere vores egen bil p\u00e5 gaden i et industrikvarter, mens vi var p\u00e5 tur. I Schleswig er det muligt at parkerer bag en afl\u00e5st indhegning. Generelt var serviceniveaet langt fra det vi ellers kender og det var kvaliteten p\u00e5 autocamperen ogs\u00e5. Selvom vognen var forholdsvis ny, leverede vi alligevel en pose med 16 l\u00f8se skruer retur sammen med vognen, de var faldet ud under k\u00f8rslen, til trods for at vi rent faktisk k\u00f8rer meget p\u00e6nt. <\/p>\n\n\n\n

Nu vil jeg gl\u00e6de mig til at g\u00f8re mig nye erfaringer med denne fantastiske ferieform til n\u00e6ste \u00e5r, og jeg er allerede begyndt at dr\u00f8mme om en tur ned langs den franske riviera og m\u00e5ske en tur til Normandiet. Det siges jo at hvis man kan dr\u00f8mme det, s\u00e5 kan man ogs\u00e5 g\u00f8re det. <\/p>\n\n\n\n

#Liveterhvadmang\u00f8rdettil <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sommerroadtrip 2018 gik gennem 6 lande, hvoraf det l\u00e6ngste ophold blev i Kroatien. Med store oplevelser undervejs, som Neusweinsteinslottet, vandreturen ved Drei Zinnen og Plitvice s\u00f8erne. Tag med p\u00e5 turen her.<\/p>\n","protected":false},"author":67,"featured_media":1320,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[116,120,115,119,117,110,114,122,43,112,75,104,113,111,121,106,105,21,36,108,107,103,109,118,69],"class_list":["post-1234","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tag-med-paa-turen","tag-bayernmunchen","tag-brennerpasset","tag-disneyslot","tag-dolomitterne","tag-dreizinnen","tag-dubrovnic","tag-fussen","tag-hannover","tag-heidijuhl","tag-highline179","tag-italien","tag-kroatien","tag-neuschweinsteinslottet","tag-oestrig","tag-outletitalien","tag-patonjegrotterne","tag-plitvicesoeerne","tag-roadtrip","tag-roadtripieuropa","tag-rotenburgobdertauber","tag-slovenien","tag-sommertur","tag-split","tag-trecienen","tag-tyskland"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/27EFBAA6-EADC-48D4-AA57-27EA2BAFFC46.jpeg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1234","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/67"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1234"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1234\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1430,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1234\/revisions\/1430"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1320"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1234"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1234"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1234"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}