{"id":1167,"date":"2019-04-25T10:30:40","date_gmt":"2019-04-25T08:30:40","guid":{"rendered":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1167"},"modified":"2022-07-22T07:46:23","modified_gmt":"2022-07-22T05:46:23","slug":"storbyer-og-kultur-paaskeferies-roadtrip-2019","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1167","title":{"rendered":"Amsterdam, Paris, Luxembourg – kultur og natur p\u00e5 p\u00e5skeferies-roadtrip"},"content":{"rendered":"\n

N\u00e5 men s\u00e5 tog vi p\u00e5 for\u00e5rs-p\u00e5skeferie uden helt at vide hvor hen. Der er ikke noget bedre end udsigten til en r\u00e6kke feriedage, en bil der er pakket til lidt af hvert og s\u00e5 afsted, uden at ane hvor vi ender og hvad vi skal opleve. Det er den ultimative frihed, at kunne planl\u00e6gge ferien undervejs, og p\u00e5 den m\u00e5de v\u00e6re uafh\u00e6ngig af at skulle v\u00e6re fremme p\u00e5 bestemte steder, til bestemte tider ligesom kursen kan \u00e6ndres undervejs, hvis vejrudsigten er bedre et andet sted. <\/p>\n\n\n\n

Vi vidste dog p\u00e5 forh\u00e5nd at vi skulle til Hamborg, for der havde jeg nemlig booket den f\u00f8rste overnatning. Her brugte vi eftermiddagen og aftenen p\u00e5 at slentre 17 km gennem Tysklands n\u00e6stst\u00f8rste by, som er s\u00e5 stor at den kommer ind p\u00e5 en ottendeplads over Europas st\u00f8rste byer. 1, 8 millioner mennesker bor der i byen, som er en af Tysklands \u00e6ldste og mest velbevarede. S\u00e6rligt turen langs det livlige og charmerende havneomr\u00e5de og op ad den farverige Reeperbahn, gjorde indtryk. Sidstn\u00e6vnte er en kilometer lang gade, kendt for sit livlige natteliv, og hvor barer, diskoteker og natklubber ligger side om side. I gamle dage var det her s\u00f8m\u00e6ndene festede sammen med de letlevende piger, n\u00e5r de var i land. Men i dag er festen i gaden for alle der vil have en glad aften ude. De mindre charmerende sider findes dog ogs\u00e5 i omr\u00e5det, og s\u00e5ledels blev vi ufrivillige vidner til et par narkohandler. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Havnen i Hamborg – Tysklands “Gateway to the World”<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Amsterdam<\/h2>\n\n\n\n

Efter et hvil til vores tr\u00e6tte f\u00f8dder natten over, k\u00f8rte vi videre til altid sk\u00f8nne Amsterdam, som tog sig ud fra sin allerp\u00e6neste side med sol fra en skyfri himmel, og lun for\u00e5rsluft der inviterede til kolde fad\u00f8l p\u00e5 fortovs-caf\u00e9rne.\u00a0\u00a0Vi vred hvad det minder om en hel uges oplevelser ud af byen p\u00e5 et lille d\u00f8gns tid, og fik bl.a set Worldpress Photo udstillingen,som lige netop i de dage vi var der, var at se p\u00e5 Westergasfabriek. <\/p>\n\n\n\n

Vi slentrede langs de hyggelige kanaler, \u00e6rgrede os over at vi endnu engang bes\u00f8gte byen, uden at have bestilt biletter til Anne Frank-museet, og drak godnat-\u00f8l p\u00e5 en listig bar i Redlight District (dog med fuldt p\u00e5kl\u00e6dt personale). Grunden til at vi valgte netop denne bar, var at vi kunne f\u00e5 f\u00f8rste parket til en storsk\u00e6rm der viste Champinons Leaugue-braget mellem Juventus og Ajax. Og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 et kig ud til de livlige gader, som \u00e5bner sig som en helt ny verden, n\u00e5r m\u00f8rket s\u00e6nker sig over byen. <\/p>\n\n\n\n

Det er et s\u00e6rt syn at se turister, i alle aldre og nationaliteter liste rundt i neon-sk\u00e6ret fra lokalerne, hvor de letp\u00e5kl\u00e6dte piger st\u00e5r til offentligt skue, og med mere eller mindre entusiasme fors\u00f8ger at lokke sexkunder ind i de dunkle lokaler. N\u00e5r arbejdet b\u00e6rer frugt, skiftes farven i lamperne som lyser fra pigernes rum fra gr\u00f8n til r\u00f8d (deraf navnet redlight-district) og gardinet tr\u00e6kkes for, pr\u00e6cis liges\u00e5 l\u00e6nge som kunden har betalt for. <\/p>\n\n\n\n

I Holland er prostitution lovligt og det siges at give de kvindelige sexarbejdere mulighed for nogenlunde ordnede arbejdsforhold, n\u00e5r de ikke skal arbejde i det skjulte i verdens \u00e6ldste hverv. Der er ogs\u00e5 et vist opsyn med gaden, hvor man som g\u00e6st ikke er velkommen, hvis man er beruset eller p\u00e5virket af narkotika. Det er heller ikke tilladt at tage ophold foran udstillingsvinduerne, ligesom det er forbudt at tage billeder. Begge dele kan koste kl\u00e6kkelige b\u00f8der. Men ordnede forhold eller ej, s\u00e5 er det nok en karrierer de f\u00e6rreste \u00f8nsker sig for deres d\u00f8tre. <\/p>\n\n\n\n

Da fodboldkampen endte med en sejr til hjemmeholdet Ajax, kunne vi g\u00e5 hjem i en ret feststemt by. Det var ikke uden en vis form for sp\u00e6nding, at vi vendte retur til vores hotel som l\u00e5 to minutters gang fra centrum. Hotellet var udvalgt da det var rimeligt nemt at komme til i bil. Da vi ankom, var det til et forholdsvist nybygget – og ny\u00e5bnet hotel, med en lidt sp\u00f8js reception, bemandet af et meget ungt personale. Vi undrede os derfor ikke synderligt over at der var lidt forvirring omkring vores reservation, som vi havde foretaget f\u00e5 timer f\u00f8r vores ankomst. En s\u00f8d ung dame viste os hen til vores v\u00e6relse, som l\u00e5 lidt v\u00e6k fra receptionen.<\/p>\n\n\n\n

Da vi kom ind p\u00e5 v\u00e6relset, eller m\u00e5ske snarer suiten, var vi dog lidt undrende. T\u00e6nk at man kunne f\u00e5 alt det for “kun” ca. 1000 kr. Hotelv\u00e6relset var top moderne med alle de l\u00e6kreste faciliteter og indrettet i et smagsfuldt design. Bedst af alt var de to af v\u00e6ggene gulv-til-loft-vinduer<\/em> med en panoramisk udsigt til vandet og byen. Gulvplanet gik ud i et med vandoverfladen, som gav en vild f\u00f8lelse af at bo p\u00e5 vandet. Det var et fantastisk v\u00e6relse og langt over den standard, man normalt kan forvente til prisen. Da vi havde sundet os lidt, gjorde vi klar til at g\u00e5 ud og kigge p\u00e5 byen. Det var her vi opdagede at vi m\u00e5ske skulle v\u00e6re lidt sp\u00e6ndte p\u00e5 at komme retur til hotellet senere p\u00e5 dagen. P\u00e5 en lille seddel p\u00e5 et bord i entr\u00e9en, l\u00e5 der nemlig en h\u00e5ndskrevet velkomst-hilsen, som startede med ordene Dear Mr. Peinert…..<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi overvejede i to minutter om vi skulle g\u00e5 tilbage til receptionen og fort\u00e6lle at der nok var sket en fejl, men vores moralske kompas var \u00e5benbart indstillet d\u00e5rligt, for vi blev enige om at det ikke var os der havde lavet en fejl, og gik derfor ud for at se p\u00e5 byen. Vi havde dog med i baghovedet at det kunne ske, at vores ting var blevet flyttet n\u00e5r vi vendte tilbage. Det var de ikke, og n\u00f8glekortet virkede ogs\u00e5 stadigv\u00e6k s\u00e5 vi n\u00f8d overnatningen, med det som m\u00e5 v\u00e6re en af Amsterdams allerbedste udsigter.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
For\u00e5r i Amsterdam<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bedre slentre-by findes n\u00e6ppe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Velkommen til Mr. Peinert<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
V\u00e6relse med udsigt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
World Press fotoudstillingen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Klassisk morgenmad<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Keukenhof, som at komme i blomster-himlen<\/h2>\n\n\n\n

Morgenmaden tog vi p\u00e5 en meget lokal caf\u00e9, hvor de fleste andre g\u00e6ster var p\u00e5 vej p\u00e5 arbejde, mens vi n\u00f8d at have god tid til morgenkaffen og et par croque monsieur<\/em>. Herfra besluttede vi at turen skulle g\u00e5 videre til badebyen Zandvoort for at se lidt p\u00e5 havet, men mest for at sove t\u00e6t p\u00e5 Keukenhof blomsterpark som var blevet et m\u00e5l i sig selv, n\u00e5r nu \u00e5rstiden og min k\u00e6rlighed til tulipaner kunne forenes i den h\u00f8jeste enhed. <\/p>\n\n\n\n

Zandvoort ligger ca. en times k\u00f8rsel fra Amsterdam, og selvom det var en bl\u00e6sende dag ved kysten var det nemt at forestille sig at der m\u00e5 v\u00e6re gang i den om sommeren. Omr\u00e5dets mange spisesteder vidner ihvertfald om at stedet er velbes\u00f8gt. Vi havde fundet en airbnb-lejlighed t\u00e6t p\u00e5 stranden, og den var s\u00e5 hyggelig at vi valgte at tage noget takeaway med “hjem” og bruge aftenen der. Det gav ogs\u00e5 mulighed for at komme i seng tidligt nok til at st\u00e5 tidligt op, og f\u00e5 alt ud af dagen derp\u00e5 hvor et af mine helt store ferie\u00f8nsker skulle indfries. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Overnatning i Zandvoort<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Keukenhof blomsterpark ligger n\u00e6r byen Lisse i det sydlige Holland, og er med dens 32 hektar verdens st\u00f8rste blomsterpark. Hvert \u00e5r plantes ca. 7 millioner blomsterl\u00f8g og n\u00e5r de springer ud er parken \u00e5bent for publikum. Det er som regel fra slutningen af marts til midten af maj (tjek evt. deres hjemmeside). Vi bes\u00f8gte Parken i midten af april, og det virkede som et helt perfekt tidspunkt. <\/p>\n\n\n\n

Ud fra det brede smil der sad p\u00e5 mit ansigt hele vejen gennem parken, vurderede Jens at det nok var s\u00e5dan det ville f\u00f8les for mig at komme i himmelen.\u00a0Jeg tror han har ret. Det var et fantastisk syn, at se de mange farver og formationer. Og selvom det ogs\u00e5 er et ret smukt syn at k\u00f8re til og fra parken, i det hollandske landskab hvor de blomstrende tulipanmarker pryder landskabet p\u00e5 denne \u00e5rstid, s\u00e5 er et bes\u00f8g i blomsterparken virkelig et bes\u00f8g v\u00e6rd, se bare herunder.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Mig – i blomster-himlen<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Belgiske Br\u00fcgge<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6ste stop blev Br\u00fcgge, som er hovedbyen i Vestflandern, beliggende t\u00e6t ved den Hollandske gr\u00e6nse. \u00c6rligt, s\u00e5 havde jeg ikke h\u00f8rt om byen f\u00f8r jeg faldt over tilf\u00e6ldige billeder derfra, og sidenhen fik en fin anbefaling p\u00e5. Det viste sig at v\u00e6re et suver\u00e6nt valg, for hold nu op en fin by. N\u00e5r det s\u00e5 ovenik\u00f8bet lykkedes at finde et guesthouse som engang var et meget fint hotel, med udsigt over Marktpladsen, der udg\u00f8r byens centrum, og hvor de velbevarede v\u00e6relser bedst kan sammenlignes med de kongelige gemakker p\u00e5 Amalienborg, s\u00e5 f\u00f8ler man sig heldig.<\/p>\n\n\n\n

Vi n\u00f8d en aften p\u00e5 byens torv, med belgisk mad (jeg fik kanin, hvilket ikke kan anbefales) og Belgisk \u00f8l (hvilket godt kan anbefales), og bedst af alt med flydende, \u00e6gte og lokalt produceret belgisk chokolade over desserten. Skulle man blive fristet til at k\u00f8be noget af den vidunderlige chokolade med hjem s\u00e5 er der ingen problemer, for byen huser et hav af chokoladebutikker. De brostensbelagte torve og gader passer s\u00e5 fint til de smukke huse og flotte middelalderkirker, der ligger som perler p\u00e5 en snor langs byens mange kanaler. Alt i alt er det s\u00e5dan en af de byer man gerne bes\u00f8ger igen. Og sikkert igen. Da vi sad p\u00e5 en af byens caf\u00e9er og spiste morgenmad, besluttede -og bookede vi den n\u00e6ste overnatning halvanden times k\u00f8rsel fra Br\u00fcgge. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Endnu et v\u00e6relse med udsigt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
De kongelige gemakker i Br\u00fcgge<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e5 morgentur i Br\u00fcgge<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Dessert med Belgisk chokolade<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Det sk\u00f8nneste fund<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Bruxelles, sikke noget pis<\/h2>\n\n\n\n

Og s\u00e5 tog vi til Bruxelles – der havde jeg aldrig v\u00e6ret f\u00f8r og det var en fejl, der skulle rettes op p\u00e5. Europaparlamentet, Manneken Pis, Moules Frites og k\u00f8lig hvidvin blev den korte version, med Grand Place som h\u00f8jdepunktet. Hold nu op hvor er det nogle smukke bygninger.  Hvis man ikke har v\u00e6ret i den Belgiske hovedstad f\u00f8r, skal man ikke rejse dertil kun for at se Manneken Pis. S\u00e5 kan man godt risikere en skuffelse, ala den jeg t\u00e6nker flere m\u00e5 opleve ved synet af Den lille havfrue. Den lille tissende dreng, er vitterligt lille og var det ikke for forsamlingen af fotograferende turister, der har taget ophold foran statuen, kunne man nemt g\u00e5 forbi uden at opdage det kendte vartegn. <\/p>\n\n\n\n

Der er flere fort\u00e6llinger om hvorfor den lille fyr har f\u00e5et sin egen statue, den ene handler om en to-\u00e5rig dreng der blev v\u00e6k fra sin far. Den desperate far ledte efter sin s\u00f8n dag og nat og sv\u00e6rgede at hvis han fandt ham, ville han rejse en statue af ham. Da faderen endelig fandt ham, stod den lille dreng og tissede og derfor ser statuen ud som den g\u00f8r. En anden historie g\u00e5r p\u00e5, at der var brand i byen og at den lille dreng fors\u00f8gte at slukke branden ved at pisse<\/em> p\u00e5 branden. Det gjorde at branden ikke blev s\u00e5 stor. V\u00e6lg selv hvilken historie du bedst kan li’. Hvis man ikke fik nok af synet af den lille fyr, kan man ogs\u00e5 g\u00e5 p\u00e5 jagt efter Janneken Pis, som man finder i en sidegade. Historien om hende er den samme som den med branden, dog sad hun (som piger jo g\u00f8r) ned da hun fors\u00f8gte at slukke branden. <\/p>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld kan man sagtens rejse til Bruxelles bare for at spise Moules Frites, fx. hos Chez L\u00e9on p\u00e5 Rue des Bouchers. <\/p>\n\n\n\n

Skulle ferien have en overskrift kunne den hedde \u201cheld\u201d, for det fulgte os som den trofaste f\u00f8lgesvend flere gange p\u00e5 turen. I Bruxelles valgte jeg at lade min telefon ligge p\u00e5 bordet p\u00e5 den sidste fortovscaf\u00e9 vi aflagde et visit. Det opdagede jeg da vi var kommet tilbage til hotellet, og havde lagt os under dynen. At telefonen stadig l\u00e5 uber\u00f8rt p\u00e5 bordet, da vi ret desperate vendte retur til caf\u00e9en, overg\u00e5r stadig min forstand, men trods den kortvarige adskillelse var gensynsgl\u00e6den alligevel ret stor.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Europaparlamentet <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jeps, det er Manneken Pis i baggrunden<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Grand Place<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

For\u00e5r i Paris <\/h2>\n\n\n\n

Ved at tage fra den ene hovedstad til den anden, endte vi dagen efter i Paris. Her havde vi booket os ind p\u00e5 et lille hyggeligt hotel med en fantastisk beliggenhed, ret pr\u00e6cist lige midt imellem Triumfbuen og Eiffelt\u00e5rnet. <\/p>\n\n\n\n

Vi t\u00e6nkte det nok gik at k\u00f8re lidt bil i byen, hvis vi bare undgik den mange-sporede, og totalt kaotiske rundk\u00f8rsel med 12 udveje, L’Etoile <\/em>ved Champs Elys\u00e9. Den mission lykkedes ikke helt, men vi kom ud af rundk\u00f8rslen uden skrammer, og der m\u00e5 derfor lyde ros til chauff\u00f8ren, som form\u00e5ede at holde hovedet koldt, imens co-driveren bare holdt vejret. <\/p>\n\n\n\n

Paris siges at v\u00e6re byen der bliver ved med at give, og vi tog gr\u00e5digt for os af retterne i den lune for\u00e5rsvejr. Hvis de store turistattraktioner er hovedretter, s\u00e5 var det dessertkortet vi tog fra denne gang, da vi tidligere har bes\u00f8gt byen og sat de vigtigste tjektegn. <\/p>\n\n\n\n

Det blev til et bes\u00f8g p\u00e5 Pere-Lachaise kirkeg\u00e5rden i den \u00f8stlige del af Paris, hvor bl.a.\u00a0forsangeren fra The Doors, Jim Morrison ligger begravet (vi kastede dog hverken whiskey eller tis p\u00e5 graven, som traditionen ellers byder). Det blev ogs\u00e5 til en masse kilometer i benene, bl.a. langs Seinen, i Luxembourg-parken, Latinerkvarteret og selvf\u00f8lgelig gik vi ogs\u00e5 forbi Notre Dame for at besigtige de forf\u00e6rdelige skader, der tidligere p\u00e5 ugen var for\u00e5rsaget af en tragisk brand i spirene p\u00e5 den ikoniske kirke.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
D\u00f3me des Invalides<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jardin du Luxemborug<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e9re-Lachaise kirkeg\u00e5rden<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e9re-Lachaise – virkelig et bes\u00f8g v\u00e6rd<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sacre-Cour Kirken<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
By night<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Montmartre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Man er vel i Frankrig<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Louvre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Elsker den stemning der altid er i Paris<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Man kan med lethed bruge dagevis p\u00e5 at traske gennem de utallige sm\u00e5 hyggelige gader, n\u00e5r bare man s\u00f8rger for beh\u00f8rige pitstop p\u00e5 nogen af de mange romantiske cafeer,\u00a0brasserier og bistroer. Aftensmaden tog vi p\u00e5 toppen af Montmartre, den 130 meter h\u00f8je bakke med en magel\u00f8s udsigt over den Franske hovedstad. Jeg tror ikke det er her man spiser bedst, men stemningen og hyggen findes n\u00e6ppe bedre i hele Paris. <\/p>\n\n\n\n

R\u00f8rt til t\u00e5rer ved Sacre Cour<\/h2>\n\n\n\n

Et af turens absolut mest mindev\u00e6rdige \u00f8jeblikke var da vi sad i tusm\u00f8rket, p\u00e5 trapperne foran Sacre-Cour kirken. Sammen med turister fra hele verden, havde vi sat os for at nyde den fantastiske udsigt og ikke mindst, lyden af en yderst velsyngende gademusikant, ved navn Nick Mullen.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Han sang intet mindre end fantastisk og ud fra et repertoire med den ene syng-med-sang <\/em>efter den anden, der gjorde det umuligt ikke at mumle lidt med der i m\u00f8rket. Da han sluttede sin gadekoncert af med at spille We are the world<\/em>, blev hele det internationale publikum, som sad der p\u00e5 trappen sammen med os, omdannet til et stort f\u00e6lleskor. Det var S\u00c5 r\u00f8rende, at v\u00e6re med i et kor af s\u00e5 mange forskellige nationaliteter, der skr\u00e5lede med i m\u00f8rket p\u00e5 de samme kloge og forenende ord;<\/p>\n\n\n\n

We are the world, we are the children
We are the one to make a brighter day
So let’s start giving
There’s a chance we’re taking
We’re taking our whole lives
It’s true, we’ll make a brighter day
Just you and me<\/em><\/p>\n\n\n\n

En af den slags oplevelser der starter med g\u00e5sehud, og derefter s\u00e6tter sig som en k\u00e6rlig klump i halsen. N\u00e5r det s\u00e5 ovenik\u00f8bet var muligt at k\u00f8be to (eller m\u00e5ske fire) kolde \u00f8l, til overpris af en gades\u00e6lger og med en aften-temparatur p\u00e5 21 grader, s\u00e5 beh\u00f8ver jeg faktisk ikke meget mere for at f\u00f8le total lykke.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har sidenhen erfaret at den dygtige sanger, vist ikke l\u00e6ngere beh\u00f8ver n\u00f8jes<\/em> med at leve af gadekoncerter, (hvis man da overhovedet kan det). Siden har han v\u00e6ret med i flere franske talentprogrammer, med flotte placeringer og endda udgivet sin egen musik. <\/p>\n\n\n\n

Hvis du vil opleve lidt af den samme stemning, som vi blev fork\u00e6let med p\u00e5 Sacre Cour, s\u00e5 lyt via linket herunder. Jeg er fan.<\/p>\n\n\n\n

Live acoustic – Nick Mallen – Montmarte – Paris – France – YouTube<\/a><\/p>\n\n\n\n

Et lille hemmeligt tip<\/h2>\n\n\n\n

Og som om det ikke var nok s\u00e5, s\u00e5 vi faktisk ogs\u00e5 s\u00e5 meget andet, men det bedste er n\u00e6sten det man f\u00e5r n\u00e5r man ikke leder. Og her er det is\u00e6r v\u00e6rd at fort\u00e6lle om den smukt anlagte gangsti, vi fandt ved lidt af en tilf\u00e6ldighed. P\u00e5 gaden, Villa du Bel Air <\/em>gjorde en gammel rusten l\u00e5ge, med opdag\u00e5ende trapper os nysgerrige p\u00e5 at se hvor trapperne f\u00f8rte hen. De viste sig at f\u00f8re til et gammelt nedlagte jernbanespor, La Petite Ceinture<\/em> som ligger i anden sals h\u00f8jde. <\/p>\n\n\n\n

Det er en virkelig besynderlig kontrast til storbyens larm, n\u00e5r man pludselig befinder sig h\u00e6vet over gadeplan, mellem de h\u00f8je huse og med udkig til bagg\u00e5rde, man ellers ikke ser fra gaden. Der er en park-lignende ro og fred p\u00e5 stien, som i flere passager er beplantet med blomster og tr\u00e6er. Da vi efterf\u00f8lgende fik studeret lidt n\u00e6rmere om stien, viste det sig at jernbanen, som blev nedlagt i 1934, n\u00e6rmest ligger hele vejen rundt om byen, og f\u00f8r metrolinjen blev etableret var det via denne bane man kom rundt i og om Paris. En g\u00e5tur p\u00e5 stien er bestemt v\u00e6rd at lede efter, hvis man har set alt det andet der bare skal<\/em> ses i sk\u00f8nne Paris.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Paris, set lidt fra oven fra den nedlagte jernbane<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Luxembourg – turens fjerde hovedstad<\/h2>\n\n\n\n

Efter tre sk\u00f8nne dage i i byernes by, besluttede vi at lade turen g\u00e5 videre til hovedstaden Luxembourg – i Luxembourg, ikke kun fordi det var en perfekt destination i forhold til at opfylde et af de helt store ferie\u00f8nsker om at se Burg Eltz, men ogs\u00e5 for at f\u00e5 et indtryk af det lille land med kun ca. 500.000 indbyggere, som en slags research til kommende ferier. <\/p>\n\n\n\n

Da vi ankom til storhertugd\u00f8mmet blev vi m\u00f8dt af et land i sorg, med det luxembourgske flag vejrende p\u00e5 halv stang overalt. Storhertugen var d\u00f8d. 98 \u00e5r gammel, s\u00e5 tragedien var ikke s\u00e5 stor. Vi tog det bedste af byens centrum p\u00e5 g\u00e5ben, og i det kuperede terr\u00e6n omkring borgmuren der omkranser byen og henf\u00f8rer tankerne til middelalderen. Og vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 at konstatere at vi gerne kommer igen p\u00e5 et lidt l\u00e6ngere visit, og udforsker nogle flere af de oplagte g\u00e5ture omkring byen, men ogs\u00e5 for at se p\u00e5 resten af det lille land.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
G\u00e5tur langs borgmuren<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
For\u00e5ret havde ogs\u00e5 ramt Luxembourg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Storhertugen var d\u00f8d<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi gik sent i seng og stod tidligt op for at komme afsted til f\u00f8romtalte Burg Eltz i god tid. Middelalderslottet fra 1100-tallet ligger skjult p\u00e5 en bakketop over Mosel-floden, mellem Koblenz og Trier i det vestlige Tyskland, gemt v\u00e6k af natursk\u00f8nne omgivelser, som man m\u00e5 passere for at n\u00e5 frem til det magel\u00f8se slot.\u00a0Man kommer enten til slottet til fods, eller med en lille shuttle-bus der k\u00f8rer fra bunden af bakken. Vi gik selvf\u00f8lgelig og n\u00e5r f\u00f8rst man n\u00e5r til tops venter der det vildeste syn af det eventyrlige slot.<\/p>\n\n\n\n

Mine forventninger blev mere end indfriet, og jeg vil til hver en tid anbefale at man ofrer de 10\u20ac det koster at komme p\u00e5 guidet rundvisning p\u00e5 det familieejede slot, som i dag huser 33\u2019ende generation af Eltz-familien. Det giver et godt indblik i det spektakul\u00e6re slot, og en masse sjove fort\u00e6llinger om de s\u00e6reste detaljer inde p\u00e5 slottet. Fx. om portr\u00e6tmaleren der skulle male portr\u00e6tter af b\u00f8rnene, men gjorde det over en \u00e5rr\u00e6kke, s\u00e5 de portr\u00e6tterede b\u00f8rn mere ligner nogle vanskabninger fra en fantasynovelle, med krop og ansigt i meget modstridende proportioner. Frokosten var ogs\u00e5 v\u00e6rd at st\u00e5 i k\u00f8 for, og de 24 grader mindede p\u00e5 ingen m\u00e5der om, at det faktisk kun er en for\u00e5rstur vi har begivet os afsted p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Det eventyrlige Burg Elz, som l\u00e6nge havde st\u00e5et p\u00e5 min \u00f8nskeliste<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Fra Middelalderslottet i vest, satte vi kursen mod nord i retningen af vores sidste overnatningssted, som var lidt af en satsning. Stedet var alene udvalgt p\u00e5 grund af beliggenheden, ikke s\u00e5 langt fra motorvejen og fordi billeder fra stedet vakte min nysgerrighed og lignede noget der passede meget godt ind i dagens historiske tema. <\/p>\n\n\n\n

Turens billigste overnatning blev en helt oplevelse i sig selv. Det gamle gods, Rittergut Haus Laer<\/strong> i Bochum, mindede om noget fra en engelsk krimiserie, og var indrettet i rokokostil med en h\u00f8j grad af autenticitet. Og s\u00e5 havde stedet en s\u00e6rdeles s\u00f8d v\u00e6rtinde, der er v\u00e6rd at fremh\u00e6ve. Vi havde booket en juniorsuite (til 99\u20ac) og den venlige dame valgte at fremvise alle tre ledige suiter, s\u00e5 vi selv kunne v\u00e6lge hvor vi ville bo. Det var ikke noget nemt valg, da de alle tre var helt specielle. Men vi valgte Maria Theresia-suiten, da vi f\u00f8r er st\u00f8dt p\u00e5 fort\u00e6llinger om kejserinden p\u00e5 vores ture, og derfor tog det som en slags tegn. <\/p>\n\n\n\n

Selvom godset l\u00e5 langt ude p\u00e5 landet, l\u00e5 der alligevel en hyggelig bev\u00e6rtning i g\u00e5afstand fra godset. Det fandt vi ud af da vi gik en tur i omr\u00e5det og blev overrasket af et voldsomt regn- og tordenvejr, der tvang os i ly p\u00e5 den hyggelige kneipe og restaurant, Blauer Engel<\/em> . At vi kunne f\u00e5 et bord var lidt af et held, da alle borde ellers var reserveret til stamg\u00e6ster med faste reservationer. Blandt de f\u00e5 valgmuligheder der var p\u00e5 menukortet, var det rimeligt indlysende at det var s\u00e6son for nye, hvide asparges, s\u00e5 det m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig pr\u00f8ves. Vi bestilte en hovedret med karbonader, nye kartofler og nye asparges – de bedste jeg nogensinde har smagt. Faktisk var de s\u00e5 gode, at vi m\u00e5tte bestille en ekstra tallerken kun med asparges. <\/p>\n\n\n\n

Da regnen havde lagt sig, fik vi lov til at forlade kroen med et par flasker \u00f8l i rygs\u00e6kken, og s\u00e5 driblede vi ellers hjem til vores gods-gemakker, gennem et m\u00f8rkt skovstykke der passede meget godt ind i det engelske krimi-tema. Hjemme p\u00e5 godset tog vi en godnat-\u00f8l og et parti skak, p\u00e5 det flotte skakbord der var en del af suitens indretning. Resultatet er det ikke v\u00e6rd at berette yderligere om, men \u00f8l eller ej, s\u00e5 formoder jeg at det var den gamle kejserinde, Maria Theresia som der var portr\u00e6tteret p\u00e5 et smukt maleri i stuen, vi h\u00f8rte liste hen over gulvet om natten \ud83d\udc7b<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Overnatning i Bochum<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Som taget ud af en engelsk krimifilm<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
I ly p\u00e5 den lokale Kneipe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Suiten p\u00e5 det gamle gods<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fine detaljer alle vegne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Resultatet er ligegyldigt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Fineste overnatning for 99 euro<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Derfra gik turen bare hjem. Forude ventede hverdagen og normalt plejer det at medf\u00f8re en mindre depression hos mig n\u00e5r en ferie er ovre, men n\u00e5r der forude i horisonten er sommerferie i sigte, s\u00e5 er det nemmere at holde fanen h\u00f8jt. Og hverdagen er jo egentlig heller ikke s\u00e5 ringe endda, n\u00e5r bare man husker at livet er hvad man g\u00f8r det til. <\/p>\n\n\n\n

Snip, snap, snude….. \u2764\ufe0f<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P\u00e5 roadtrip til fire hovedst\u00e6der, Amsterdam, Bruxelles, Paris og Luxembourg og der imellem stop i verdens st\u00f8rste blomsterpark, magiske Br\u00fcgge i Belgien, ved et eventyrligt slot og p\u00e5 et gammelt gods, som taget ud af en engelsk krimi. Tag med p\u00e5 turen her.<\/p>\n","protected":false},"author":67,"featured_media":1216,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[85,90,101,89,91,99,100,102,93,84,94,95,87,98,92,96,20,97,21,83,69,88,86,63,64,65,66],"class_list":["post-1167","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tag-med-paa-turen","tag-amsterdam","tag-belgien","tag-bochum","tag-brugge","tag-bruxelles","tag-burgeltz","tag-eventyrligeslotte","tag-foraarsferie","tag-frankrig","tag-hamborg","tag-hemmeligesteder","tag-hvadskalmanse","tag-keukenhof","tag-luxembourg","tag-paris","tag-personligefortaellinger","tag-rejseblog","tag-rejseoplevelser","tag-roadtrip","tag-skabditegeteventyr","tag-tyskland","tag-verdensstoersteblomsterpark","tag-zandvoor","tag-atrejseeratleve","tag-ferieinspiration","tag-koerselvferie","tag-lavditegeteventyr"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/1C67B1AF-047E-4726-9DA6-0C579B7D6634.jpeg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1167","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/67"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1167"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1167\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1429,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1167\/revisions\/1429"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1216"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1167"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1167"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1167"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}