{"id":1080,"date":"2019-08-10T22:18:52","date_gmt":"2019-08-10T20:18:52","guid":{"rendered":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1080"},"modified":"2022-07-21T07:21:22","modified_gmt":"2022-07-21T05:21:22","slug":"sommer-roadtrip-2019","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heidijuhl.dk\/?p=1080","title":{"rendered":"R\u00fcgen, Harzen og Norditalien"},"content":{"rendered":"\n

EvenTUREN anno 2019 startede d\u00e6leme godt. Da vi ankom til Schleswig Wohnmobil, hvor vi lejer det rullende hjem var vores<\/em> autocamper ikke helt klar til udlevering, men det bar vi meget nemt over med, da vi blev budt p\u00e5 kaffe og havde \u00f8jnet at den vogn der var i gang med at blive klargjort s\u00e5 spritny ud. Og det var den. Og det var \u201cvores\u201d. Kilometert\u00e6lleren havde kun lige rundet 4000 km og duften af ny bil pr\u00e6gede stadig kabinen i den flotte vogn, som formentlig kun havde v\u00e6ret afsted p\u00e5 tur en enkelt gang eller to, f\u00f8r det blev vores tur til at trille afsted i eventyrbussen.<\/p>\n\n\n\n

Selvom det var sv\u00e6rt at k\u00f8re med armene over hovedet, s\u00e5 satte vi alligevel kurs mod Stralsund i det nordtyske, da vi f\u00f8rst havde pakket ud og indrettet os i det, der skulle v\u00e6re vores mobile hjem de n\u00e6ste tre uger. I Stralsund startede vi turen med byvandring, schnitzler og fad\u00f8l, pr\u00e6cis som enhver ferie i det tyske altid skal starte. Efter en god f\u00f8rste nats s\u00f8vn k\u00f8rte vi til Tysklands st\u00f8rste \u00f8, R\u00fcgen, som med rette kan kategoriseres som en af \u00d8sters\u00f8ens perler. Vi kom dertil via den flotte, 4 kilometer lange bro, som p\u00e5 sit h\u00f8jeste punkt er 42 meter h\u00f8jt, og samlet set faktisk er Tysklands l\u00e6ngste k\u00f8rebro.<\/p>\n\n\n\n

R\u00fcgen, en perle i \u00d8sters\u00f8en<\/h2>\n\n\n\n

Vi tog hvad det var v\u00e6rd at se indenfor r\u00e6kkevidde af overnatningspladsen, som vi havde indlogeret os p\u00e5, p\u00e5 cykel og lagde selvf\u00f8lgelig vejen forbi Hitlers ambiti\u00f8se, men fejlsl\u00e5ende 4,5 km lange feriebolig-byggeri, \u201cProra\u201d som blev bygget til arbejderklassen, ud fra devisen om at alle arbejdere skulle have ret til at holde ferie ved stranden. Kolossen skulle kunne rumme 20.000 g\u00e6ster p\u00e5 de 10.000 v\u00e6relser og er placeret 150 meter fra havet. 2. verdenskrig satte dog en stopper for projektets fuldf\u00f8relse. I dag er der lejligheder, ferieboliger og hostel i de dele af bygningen som ikke er i gang med at blive renoveret.<\/p>\n\n\n\n

Vi cyklede ogs\u00e5 til \u00f8ens st\u00f8rste ferieby, Binz hvor vi lod os imponere af de kridhvide sandstrande, og de idylliske strandkurve der er sat op alle vegne, af den farverige strandpromenade, og af de smukke strandvillaer, som sammen med de mond\u00e6ne badehoteller f\u00e5r omr\u00e5det til at fremst\u00e5 ret eksklusivt. I Sellin var det den magel\u00f8se Seebruecke der imponerede. Man kommer ned til broen via en meget stejl trappe, forenden af broen er der en restaurant og toiletter, som ikke alene er det bedre borgerskab forundt, som i gamle dage. Der er mulighed for at g\u00e5 rundt om bygningen og p\u00e5 bagsiden finder man en dykkerklokke, som man mod betaling kan komme ned i, s\u00e5 man kan beskue havet under overfladen. <\/p>\n\n\n\n

Seebruecke Sellin er virkelig et bes\u00f8g v\u00e6rd hvis man er p\u00e5 egnen. Men bes\u00f8gs-anbefalingen g\u00e6lder i det hele taget bare R\u00fcgen. Man falder hurtigt i hak med det s\u00e6rligt, langsommelige sommertempo og feriestemningen hele \u00f8en er indhyllet af. At cykle rundt er nemt, da der er fint anlagte stier alle vegne, men er man alligevel lidt mere mageligt anlagt, kan man ogs\u00e5 tage det lille damptog der med 30 km\/t forbinder badebyerne. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
P\u00e5 seightseeing p\u00e5 to hjul<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Hitlers Prora p\u00e5 R\u00fcgen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Strandkurv \/ Strandkorb<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Dykkerklokke som man kan blive s\u00e6nket ned i, hvis man vil se havet under overfladen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Seebr\u00fccke Sellin<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5m\u00f8nstring af passagerer<\/h2>\n\n\n\n

Fra R\u00fcgen k\u00f8rte vi mod Rostock, hvor vi skulle afhente et par venner, der skulle v\u00e6re medrejsende i nogle dage, bl.a. fordi der forude ventede en koncertoplevelse af de helt store. Da vi havde hentet vores to v\u00e6rste venner, (som ved ankomsten med f\u00e6rgen i Rostock, var if\u00f8rt det veludvalgte campingoutfit, som ses p\u00e5 billedet herunder), satte vi kurs i sydg\u00e5ende retning mod Neukloster See, der var udset til overnatningssted. Derfra er der ikke s\u00e5 meget andet end det gode selskab at berette om, men det er der til geng\u00e6ld fra det n\u00e6ste stop, som var i Schwerin. <\/p>\n\n\n\n

Her havde jeg l\u00e6st om byens slot, hvor dronning Alexandrine tr\u00e5dte sine barnesko. Det var d\u00e6leme p\u00e6nt. Og det var den finurlige slotspark, som vi slentrede rundt i ogs\u00e5. Schwerin er hovedstaden i delstaten, Mecklenburg-Vorpommern og betegnes flere steder som omr\u00e5dets p\u00e6neste by. Vi brugte det meste af vores ophold i byen p\u00e5 det eventyrlige slot, men n\u00e5r jeg efterf\u00f8lgende har studeret byen lidt n\u00e6rmere, kan det godt \u00e6rgrer mig at vi ikke ogs\u00e5 fik kigget lidt p\u00e5 den gamle bydel. Det m\u00e5 blive en anden god gang. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Klar til camping – if\u00f8rt beh\u00f8rige campinghabitter<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Schwerin Slot<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fra slotshaven ved Schwerin Slot<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Schwerin Slot<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Harzen, h\u00e6ngebro og h\u00f8jder<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6ste stop blev i Bad Harzburg, da vi havde besluttet at bruge et par dage i Harzen. Hvorfor omr\u00e5det har f\u00e5et ry for udelukkende at v\u00e6re et udflugtsm\u00e5l for pensionistselskaber, forst\u00e5r jeg ikke helt. Naturen og udsigterne i det kuperede terr\u00e6n er storsl\u00e5ede og f\u00f8lelsen af at v\u00e6re kommet v\u00e6k hjemmefra tager for alvor fat her i det bakkede landskab. <\/p>\n\n\n\n

Vi besteg Bloksbjerg (eller Bocksberg, som det hedder p\u00e5 tysk). At bestigningen foregik med et gammelt damplokomotiv som frontl\u00f8ber, gjorde bare turen en anelse mere magelig og bekvem, for s\u00e5dan en som mig der var blevet midlertidigt ramt af feber og fork\u00f8lelse, (og m\u00e5ske lidt for meget aircondition i bilen). Jeg har set bjergtoppe der var smukkere end dem p\u00e5 toppen af Bloksbjerg, men n\u00e5r man nu hvert \u00e5r til Sct. Hans lytter til d\u00e5rlige jokes, og \u00f8nskes god tur s\u00e5 er det da et meget sjovt sted at have v\u00e6ret. Ogs\u00e5 selvom der var b\u00e5de bl\u00e6sende og koldt p\u00e5 toppen.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have konstateret at veninderne var taget hjem igen efter \u00e5rets tur, blev Elbingrode tastet ind i GPS\u2019en, her ligger \u201cTitan-RT\u201d, (endnu) en h\u00e6ngebro i h\u00f8jderne (for min h\u00f8jdeskr\u00e6k skal \u00e5benbart udfordres lidt hver gang vi er p\u00e5 sommerferie). Broen er 458 meter lang, og h\u00e6nger i 100 meters h\u00f8jde. Det gik dog helt problemfrit, m\u00e5ske fordi vi var s\u00e5 sent fremme, at vi havde broen helt for os selv. Som en slags bonusinfo kan jeg oplyse at der i omr\u00e5det omkring Harzen ligger TO byer der hedder Elbingrode. Og at vi fik set dem begge. <\/p>\n\n\n\n

Jeg havde tastet Elbingrode ind i gps’en og uden yderligere kontrol af retning eller andet, fulgte vi selvf\u00f8lgelig bare GPS-damens anvisninger indtil vi i fik meldig om at, I er nu fremme ved destinationen<\/em>. P\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt holdt vi midt i et vejkryds i en meget lille by, uden det mindste view til den f\u00f8romtalte h\u00e6ngebro. Det var her vi bes\u00f8gte den f\u00f8rste af omr\u00e5dets “Elbingrod’er. Det blev et meget kort visit og ca. halvanden times k\u00f8rsel senere var vi fremme i den rigtige Elbingrode, den med broen. <\/p>\n\n\n\n

Overnatningen tog vi i Quedlinburg. En umanerligt charmerende lille by, som ligger ved floden Bode, i et lille bjergomr\u00e5de nord for Harzen og som af indlysende grunde er sat p\u00e5 UNESCO\u2019s verdensarvsliste. Byen er dog ikke mindre, end at den har sit helt eget bryghus og her blev turens indtil videre bedste aftensm\u00e5ltid indtaget. Noget \u00f8lbraisseret k\u00f8d, som smagte v\u00e6sentligt p\u00e6nere end det s\u00e5 ud. Ogs\u00e5 selvom det ellers var blevet pyntet med et malplaceret ananaskirseb\u00e6r, og en lille skive honningmelon som p\u00e5 ingen m\u00e5der passede til maden. 
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Med damptog til Bloksbjerg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Endestationen p\u00e5 Bloksbjerg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Titan-RT h\u00e6ngebroen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Nu med medrejsende<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Quidlinburg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Centrum i Quidlinburg<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Inden turen gik videre mod Brandenburg an der Havel, hvor vi havde udset en lille lystb\u00e5dshavn som vores overnatningssted, gjorde vi stop i Thale, som ligger i det nord\u00f8stlige hj\u00f8rne af Harzen. Her tog vi en stolelift op for se en af omr\u00e5dets sev\u00e6rdigheder \u201cRo\u00dftrappe\u201d, som er et ca. 400 meter h\u00f8jt granitfjeld der stiger op over Bode-floden, og som var b\u00e5de h\u00f8jdeudfordringen og den lille kuperede g\u00e5tur v\u00e6rd. Omr\u00e5det er et mekka for vandring og n\u00e6rmest en stor naturlegeplads, med masser af aktiviteter for folk i alle aldre. Det er ogs\u00e5 her man finder den sagnomspundne Hexentanzplatz, hvor heksene if\u00f8lge sagnet m\u00f8dtes p\u00e5 Valborgsaften, natten til den 1. maj for at fort\u00e6lle dj\u00e6vlen hvad de havde udrettet i \u00e5rets l\u00f8b af heksegerninger. <\/p>\n\n\n\n

Pink-koncert i Berlin<\/h2>\n\n\n\n

Fra Brandenburg gik turen videre til Berlin. Her ventede et af feriens absolutte h\u00f8jdepunkter, da de koncertbilleter der l\u00e6nge havde h\u00e6ngt p\u00e5 opslagstavlen derhjemme, endelig kunne indl\u00f8ses til en koncert med selveste Pink, p\u00e5 det imponerede Olympiastadium. Sammen med ca. 74.000 andre feststemte mennesker fik vi en oplevelse, som gik direkte ind p\u00e5 en suver\u00e6n 2. plads p\u00e5 listen over mine bedste koncertoplevelser nogensinde (kun sl\u00e5et af Coldplay). Vi havde flottet os og k\u00f8bt innerraum<\/em>-billetter, foran scene 1. Og n\u00e5r man flere gange under koncerten har direkte \u00f8jenkontakt med aftenens absolutte midtpunkt, s\u00e5 er det alts\u00e5 alle pengene v\u00e6rd at give det ekstra for en st\u00e5plads helt foran scenen. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Opvarmning inden et koncertbrag<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Olympiastadium i Berlin<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fantastisk selskab<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fantastiske Pink<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Helt t\u00e6t p\u00e5<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fedeste koncert<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi havde indlogeret os p\u00e5 en havneplads ved bredden af Scharfe Lanke S\u00f8en, ca. 5 km. fra det Olympiske stadion, en afstand der virkede nem og overkommelig p\u00e5 g\u00e5ben p\u00e5 vej til koncerten, men lang og uoverskuelig p\u00e5 vej hjem fra koncerten. Vi f\u00f8lte os derfor enormt heldige da det lykkedes os at praje en taxa p\u00e5 hjemvejen, da der var rift om buddet. Og mindre heldige da vi opdagede at vi var blevet sat af p\u00e5 den forkerte side af s\u00f8en, og alligevel m\u00e5tte g\u00e5 et langt stykke for at komme hjem under dynen. <\/p>\n\n\n\n

Efter nattens hvile var det desv\u00e6rre blevet tid til at vores bes\u00e6tning skulle afm\u00f8nstre, og kursen blev derfor sat mod lufthavnen, s\u00e5 vi kunne sende gasterne hjem til Danmark. Efter en t\u00e5rev\u00e6det afsked, tog Jens og jeg hul p\u00e5 turens n\u00e6ste etape. <\/p>\n\n\n\n

The Devils Bridge og Dresden<\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8rste stop var et jeg havde set frem til. Jeg havde forelsket mig i billeder, som jeg havde set af den spektakul\u00e6re Rakozbr\u00fccke ogs\u00e5 kaldet \u201cThe Devils Bridge\u201d, som ligger i det \u00f8stlige hj\u00f8rne af Tyskland, t\u00e6t op ad den polske gr\u00e6nse. Og jeg havde gl\u00e6det mig til at fotografere broen i spejlbilledet fra vandet under broen, og forestillet mig de idylliske omgivelser som broen m\u00e5tte ligge i. Men som billedet herunder fort\u00e6ller, s\u00e5 kan man ikke vinde hver gang.<\/p>\n\n\n\n

Vi parkerede et stykke fra broen og cyklede forventningsfulde afsted for at finde den flotte bro, men da vi fandt den var det kun for at opdage at s\u00f8en var t\u00f8mt for vand og at omr\u00e5det var omdannet til en byggeplads, mens broen var under renovering.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
N\u00e5r man k\u00f8rer efter det her syn…..<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
…. Men f\u00e5r dette !!<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Da vi var f\u00e6rdige med at grine over det antiklimaks vi blev m\u00f8dt af, gl\u00e6dede vi os over at turen i det mindste, ikke havde v\u00e6ret nogen stor omvej p\u00e5 den videre rute, og over at vi havde kunne korte turen hen til broen af ved at tage den p\u00e5 cykel. <\/p>\n\n\n\n

Yderligere et par timers k\u00f8rsel f\u00f8rte os til Dresden, og ved lidt af en tilf\u00e6ldighed landede vi lige i hjertet af den gamle, yderst sev\u00e6rdige og charmerende bydel, som gjorde s\u00e5 godt et f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk, at det helt sikkert er en by der skal bes\u00f8ges igen. <\/p>\n\n\n\n

Vi kunne ikke prioriterer at blive lidt l\u00e6ngere, da dagen derp\u00e5 var dedikeret til at v\u00e6re en k\u00f8redag med det m\u00e5l at komme et godt stykke l\u00e6ngere syd p\u00e5, for at kunne n\u00e5 en aftale vi havde i Milano et par dage senere. Vi startede med et par timers k\u00f8rsel p\u00e5 autobahnen, for derefter at sl\u00e5 over p\u00e5 en mere sev\u00e6rdig rute via landevejene. Dagens sidste stop blev ved den 539 km2 store Bodensee, som gr\u00e6nser op til b\u00e5de Tyskland, Schweiz og \u00d8strig. Her fandt vi en hyggelig plads for autocampere og et godt m\u00e5ltid mad p\u00e5 havnen med udsigt over den smukke s\u00f8, og i selskab med en milliard myg.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Aften ved Bodensee<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Fem lande, fire gr\u00e6nser og nye gaster<\/h2>\n\n\n\n

Dagen efter lavede vi en copycat p\u00e5 en tur-beskrivelse som jeg, ved lidt af en tilf\u00e6ldighed var faldet over. Den f\u00f8rte os gennem fem lande og over fire landegr\u00e6nser. Fra det sydligste Tyskland til Bregenz i \u00d8strig og gennem mikrolandet, Liechtenstein (som med sit samlede areal p\u00e5 kun 160 km2, er v\u00e6sentligt mindre end Bornholm), videre til Spl\u00fcgen i Schweiz og over det 2114 meter h\u00f8je Spl\u00fcgenpas, hvor vi p\u00e5 toppen krydsede den italienske gr\u00e6nse inden vi rundede dagen af i den lille by, Mandello f\u00e5 hundrede meter fra Comos\u00f8en i Italien.<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8returen var prim\u00e6rt fantastisk, hvis man alts\u00e5 ser bort fra m\u00e6ngden af vejarbejde, og de 76 h\u00e5rn\u00e5lesving som det siges at man skal igennem for at passerer passet. Jeg talte ikke, for jeg var rigeligt besk\u00e6ftiget med at holde fast i panikh\u00e5ndtaget. Og med at undre mig over hvad der egentlig fik mig til at foresl\u00e5 ruten, n\u00e5r der i beskrivelsen stod, at \u201cruten set oppefra, mest af alt ligner en gryde kogt spagetti, som er blevet tabt p\u00e5 jorden\u201d. N\u00e5, men chauff\u00f8ren elsker bjergk\u00f8rsel og var glad og jeg m\u00e5 erkende, at selvom bjergk\u00f8rsel nok altid vil v\u00e6re en udfordring for mig, s\u00e5 f\u00e5es der alts\u00e5 ikke meget smukkere udsigter, end dem man f\u00e5r i bjergene. <\/p>\n\n\n\n

I Mandello overnattede vi, med byens pizzaria som nabo og traditionen tro blev det f\u00f8rste m\u00e5ltid p\u00e5 italiensk grund, et par fantastiske pizzaer. Dagen sluttede smukt, med Comos\u00f8en p\u00e5 den ene side af os og bjergene p\u00e5 den anden. Og efter at have nydt et par glas kold rosevin, skulle en god nats s\u00f8vn g\u00f8re godt, men i sekundet efter jeg havde lukket mine \u00f8jne, startede festen. Alts\u00e5 den som byens unge holdt lige umiddelbart udenfor camperen. Det er ikke fordi jeg synes, at \u201cHighway to Hell\u201d med AC\/DC er noget d\u00e5rligt nummer, men jeg synes bare ikke at det er specielt godt egnet som vuggevise. Festen sluttede ved 2-tiden. Og en halv times s\u00f8vn blev det da til, inden en buldrende regn erstattede stilheden. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Aften ved Comos\u00f8en <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kl. 7 ringede v\u00e6kkeuret for kl. 10.30 skulle vi hente nye gaster i Malpensa lufthavnen i Milano. Og de to unge m\u00e6nd (min s\u00f8n og hans kammerat), som vi samlede op fik ikke mange chancer for at komme sig over “jetlagget” (og den fest de havde v\u00e6ret til dagen inden afrejse), f\u00f8r turen gik med tog til en speed-date med Milano. Nogle timers slentren, en frokost og en lille smule shopping i den smukke, kaotiske modeby og et par timers k\u00f8rsel senere, blev det tid til overnatning hos en bonde p\u00e5 toppen af Lombardiet, hvor stilheden blev den fineste kontrast til den forrige nat. <\/p>\n\n\n\n

Vi fortsatte turen med sneglehuset p\u00e5 ryggen, gennem endnu et bjerg\/bakke-rigt landskab og brugte dagen til at nyde udsigter, stoppe hvor vi havde lyst, gik en tur i en frygteligt hyggelig lille by, hvor vi ikke spottede andre turister og m\u00e5tte have hj\u00e6lp af \u201cgoogle-overs\u00e6t\u201d til at bestille is p\u00e5 det lokale gelatteria, hvor de \u00f8vrige borde var optaget af \u00e6ldre, lokale m\u00e6nd der var trukket i skyggen, for at m\u00f8des over et spil kort. Da drengene havde f\u00e5et en dukkert ved byens flodbred, k\u00f8rte vi til vi ikke gade mere. Det gad vi ikke da vi n\u00e5ede Bedonia, en lille hyggelig by i Parma-provinsen. Her kunne vi, ud over det gode selskab – ogs\u00e5 f\u00e5 et m\u00e6gtigt godt m\u00e5ltid mad og et par gode glas vin.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Gadekunst i Milano<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Galleria Vittorio Emanuele II, shoppingarkade<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Milano<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Hyggelige sm\u00e5 byer alle vegne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Tid til eftert\u00e6nksomhed<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Et godt m\u00e5ltid mad skal selvf\u00f8lgelig afsluttes med et glas limoncillo<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Pisa, den er god nok – t\u00e5rnet er helt sk\u00e6vt<\/h2>\n\n\n\n

Derfra gik turen til Pisa, for at s\u00e6tte tjektegn ved en af det helt store italienske turistattraktioner. P\u00e5 magisk vis lykkedes det os at parkere autocamperen i perfekt g\u00e5afstand til det sk\u00e6ve t\u00e5rn. Hvis jeg skal v\u00e6re \u00e6rlig, s\u00e5 havde jeg forberedt mig p\u00e5 at t\u00e5rnet nok kunne v\u00e6re lidt af en skuffelse. Og m\u00e5ske af den grund, var det det ikke. Pludselig mens vi gik i de hyggelige gader, som Pisa ogs\u00e5 er, tronede det op foran os. Og der stod det s\u00e5 og spejlede sig i kameraerne fra alle de andre turister, som ligesom os havde valgt at bruge l\u00f8rdagen p\u00e5 at v\u00e6re kulturelle. Historien bag det sk\u00e6ve t\u00e5rn, er ikke lige s\u00e5 magisk som synet af t\u00e5rnet. Den handler egentlig bare om noget d\u00e5rligt ingeni\u00f8rarbejde og et fundament st\u00f8bt i bl\u00f8d jord. Men at det gamle t\u00e5rn fra 1173, i dag er en af Italiens helt store turistattraktioner, det forst\u00e5r jeg faktisk godt. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Pisa<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Helt sk\u00e6vt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Formel 1-afslutning midt i Milano<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Absolut sidste plads til os i en bagg\u00e5rd i Lucca<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Lucca<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Nogle timer senere forlod vi Pisa og satte kurs mod Lucca. Destination var blevet udvalgt p\u00e5 baggrund af de mange gode input vi altid f\u00e5r n\u00e5r jeg deler vores rejsefort\u00e6llinger p\u00e5 Facebook. Det er s\u00e5 hyggeligt, at f\u00e5 den slags inspiration fra andre, da det altid er de bedste tips der bliver videregivet. <\/p>\n\n\n\n

Lucca er vidunderlig, med en hyggelig og overskuelig bymidte, som er omkranset af en intakt bymur. Vi var heldige at finde en lille bitte camperplads hos en mekaniker, som havde plads til 8 autocampere i sin bagg\u00e5rd. Vi havde fundet stedet via app’en campercontact<\/em>, som jeg ofte bruger n\u00e5r der skal findes overnatningssteder. Det var lidt af en chance at tage dertil uden forudg\u00e5ende reservation, n\u00e5r der nu kun var s\u00e5 f\u00e5 pladser og beliggenheden s\u00e5 central. Men \u00f8vrige alternativer l\u00e5 alle sammen lidt uden for Lucca, s\u00e5 det skulle pr\u00f8ves. Vi var heldige og fik den absolut sidste ledige plads. <\/p>\n\n\n\n

Da vi skulle parkere blev Jens, som ellers er en udm\u00e6rket chauff\u00f8r, smidt ud af bilen af mekanikeren der ejede stedet og ikke talte et ord engelsk. Vi spekulerede et kort \u00f8jeblik p\u00e5 om vi andre nu ville blive bortf\u00f8rt til organdonation, men det viste sig at v\u00e6re fordi der skulle bakkes med millimeters pr\u00e6cision, ind gennem autov\u00e6rkstedet for at komme til den bagg\u00e5rd der var omdannet til en camperplads. Ud af de 7 vogne der holdte der i forvejen, tilh\u00f8rte den ene selvf\u00f8lgelig et dansk par fra Holstebro. Pladsen var p\u00e5 ingen m\u00e5der s\u00e6rligt eksotisk, men p\u00e5 to minutter ramte vi centrum og det var et godt udgangspunkt for en enkelt aften i Lucca.<\/p>\n\n\n\n

Cinque Terra – de fem sm\u00e5 byer<\/h2>\n\n\n\n

Fra Lucca gik turen videre mod den Italienske \u00f8stkyst, hvor Cinque Terra, (ogs\u00e5 kendt som de \u201cfem sm\u00e5 byer\u201d), var udflugtsm\u00e5let. P\u00e5 vejen gjorde vi os den erfaring, at det er dumt at k\u00f8re med tomt k\u00f8leskab p\u00e5 en s\u00f8ndag, n\u00e5r de fleste butikker holder lukket. Vores morgenmad bestod derfor af peanuts og kiks, indtil vi kunne stoppe og koge en pose pasta. <\/p>\n\n\n\n

I dag er omr\u00e5det Cinque Terra en nationalpark, som det er umuligt at komme til i bil, men der findes flere forskellige vandreruter mellem byerne og der g\u00e5r s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 et tog. Vi valgte at vandre. P\u00e5 den smukkeste rute, g\u00e5r man langs klipperne, op mellem vinmarker, gennem olivenlunde og f\u00e5r nogle utrolige panoramaudsigter over havet og de sm\u00e5 byer, som ligger i sm\u00e5 \u201clommer\u201d langs klippekysten. <\/p>\n\n\n\n

Hvis man, som os v\u00e6lger at bes\u00f8ge alle fem byer, s\u00e5 er turen \u201ckun\u201d 12 km lang, men temmeligt kuperet og det tog os ca. 6 timer at tilbagel\u00e6gge ruten. Selvom vi ikke var alene p\u00e5 tur, gik vi alligevel i lange passager uden at m\u00f8de andre svedige turister. Vi gik tidligt for at undg\u00e5 den v\u00e6rste bagende sol. Desv\u00e6rre var dele af ruten midlertidigt lukkede pga sten-skred, men vi fik alligevel g\u00e5et mere end 20.000 skridt og det var bestemt anstrengelserne v\u00e6rd. (Ogs\u00e5 selvom temperaturen sneg sig op p\u00e5 29-30 grader i dagens l\u00f8b). Vi fandt aldrig helt ud af om det var v\u00e6rst at g\u00e5 op, eller at g\u00e5 ned, men jeg ved med sikkerhed at det store, iskolde glas Aperol der ventede i den sidste by var velfortjent.  <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Den smukkeste vandrerute
ved Cinque Terra<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sk\u00f8nne views<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
N\u00e5r der skal h\u00f8stes druer
p\u00e5 en skr\u00e5ning<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pause<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Velfortjent fyraftensdrinks<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Fra Riomaggiore, som blev den sidste af de fem byer vi bes\u00f8gte, tog vi toget tilbage til Levanto, hvor vi havde booket plads p\u00e5 en h\u00f8jtbeliggende campingplads i et par dage. I Levanto ventede et velfortjent hvil til de tr\u00e6tte f\u00f8dder, og senere et godt m\u00e5ltid mad og en ubeskriveligt smuk solnedgang, som vi n\u00f8d fra strandkanten, mens drengene fik en aftendukkert. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Solnedgang p\u00e5 stranden i Levanto<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sp\u00f8gelsesbyen Buccana Vecchia<\/h2>\n\n\n\n

Det er \u00e5benbart blevet en tradition, at vi tr\u00e6kker i ly for varmen i et outlet-center, (og nyder godt af butikkernes velsignede aircondition), n\u00e5r vi rammer turens varmeste dag. S\u00e5dan blev det ogs\u00e5 efter Levanto, hvor termometeret viste 39 grader. Da drengene – og kun drengene!  – havde f\u00e5et shoppet godt igennem, fortsatte vi turen langs den Italienske rivera. <\/p>\n\n\n\n

Gennem Genova, blev vi udfordret af den insisterende GPS-dame, som ville have os over den bro der p\u00e5 tragisk vis kollapsede sidste sommer og kostede adskillige menneskeliv. Men efter lidt omk\u00f8rsel fandt vi en l\u00f8sning og kom tilbage p\u00e5 ruten i det utroligt smukke landskab. Overnatningen tog vi i en lille ferieby mellem Savona og Sanremo, et perfekt udgangspunkt for et af morgendagens udflugtsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

10 km \u00f8st for Sanremo ligger Bussana Vecchia, en lille bjergby som i 1887 blev ramt af et voldsomt jordsk\u00e6lv. De der overlevede valgte at begrave de der d\u00f8de og derefter at forlade deres hjem, i stedet for at genopbygge husene. Den forladte by stod i mange \u00e5r uber\u00f8rte hen og blev derfor kaldt for sp\u00f8gelsesbyen, indtil kunstnere fra hele verden begyndte at flyttet ind i ruinerne engang i 60\u2019erne. <\/p>\n\n\n\n

Man kommer til byen via en MEGET smal og h\u00e5rn\u00e5lesvingene vej, (som det ikke havde v\u00e6ret helt uberettiget at g\u00f8re forbudt for autocampere at k\u00f8re af). Der m\u00e5tte g\u00f8res brug af \u201ctrepunkts-drejninger\u201d, for at forcerer de minimale sving, men vi kom op og heldigvis var det hele turen v\u00e6rd. Byen er bilfri, s\u00e5 man skal parkere p\u00e5 det sidste stykke vej op til byen. I dag bor de arbejdende kunstnere p\u00f8 om p\u00f8, med de tilgroede ruiner. Vi m\u00f8dte ikke mange turister p\u00e5 vores vej, gennem de labyrintiske stier der engang var byens gader, hvilket bare gjorde oplevelsen endnu bedre.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Fra k\u00f8returen mod Genova<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Drengene – og kun drengene shoppede igennem<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sp\u00f8gelsesbyen Bussana Vecchia<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bussana Vecchia<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Barolo, Torino og alperne<\/h2>\n\n\n\n

Fra sp\u00f8gelsesbyen tog vi til Sanremo og spiste frokost inden vi tog et par timers k\u00f8rsel i nordg\u00e5ende retning, da vi s\u00e5 sm\u00e5t var n\u00f8dt til at t\u00e6nke p\u00e5 at alle gode eventure desv\u00e6rre ogs\u00e5 har en ende. Jeg kom uforvarende til at f\u00f8re drengene direkte ind i lastens hule, da jeg skulle finde et sted for natten og vi tilf\u00e6ldigvis landende midt i Barolo-vindistriktety, med udsigt til de smukkeste og mest snorlige vinmarker til alle sider. Det siges om Barolo-vinen, at den er vinens konge og kongernes vin, s\u00e5 finere kan det vist n\u00e6sten ikke blive i en autocamper. Vi provianterede selvf\u00f8lgelig et par flasker af den lokale vin, inden vi dagen efter tog til Torino for bl.a. at se Juventus\u2019 hjemmebane-stadion. Lidt shopping blev det ogs\u00e5 til, inden vi ankom til Italiens smukkeste by, ihvertfald if\u00f8lge camping-mama. <\/p>\n\n\n\n

Smag og behag er jo forskellig, men den lille hyggelige Alpe-by n\u00e6r gr\u00e6nsen til b\u00e5de Frankrig og Schweiz var bestemt perfekt til en overnatning og et godt m\u00e5ltid mad og ikke mindst for vores vej videre mod nord. I ly af alperne fandt os nogle mere humane temperaturer, efter nogle utroligt varme dage med mere end 30 grader. M\u00e5ske blev vi ogs\u00e5 k\u00f8let lidt ned af den sur-str\u00e5ling der kom for det tyske par, da havde fundet campingpladsen f\u00f8r os og indrettet sig under deres markise med fin udsigt til bjergene. Vi spolerede nemlig udsigten totalt, da vi blev anvist pladsen foran dem til tydelig, stor utilfredshed. Forst\u00e5eligt nok, for udsigten var virkelig magel\u00f8s og nu var den s\u00e5 vores. M\u00e5ske var det en tr\u00f8st at det senere p\u00e5 aftenen blev voldsomt tordenvejr og ikke vejr til at sidde ude i. <\/p>\n\n\n\n

Vi fortsatte turen i nordg\u00e5ende retning via Sankt Bernard-passet, som ogs\u00e5 blev turens sidste k\u00f8rselsm\u00e6ssige-udfordring, (hvis man alts\u00e5 ser bort fra den, n\u00e6rmest obligatoriske k\u00f8-k\u00f8rsel p\u00e5 den tyske autobahn). Passets h\u00f8jeste punkt er 2.469 meter h\u00f8jt og under – eller overvejs<\/em>, om man vil krydser man gr\u00e6nsen mellem Italien og Schweiz. K\u00f8returen er pokkers p\u00e6n, men der kunne alts\u00e5 godt indf\u00f8res nogle skarpere krav til ops\u00e6tning af autov\u00e6rn, bare s\u00e5rn’ for passagerenes skyld . Og de der er opsat, kunne godt have en h\u00f8jde, der rakte lidt l\u00e6ngere end bare til skinnebenet, hvis man sp\u00f8rger mig.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Sanremo<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Barolo-vin in the making<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skt. Bernard-passet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
“Hader turen, elsker udsigten”<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Colmar og tur-slutspurt<\/h2>\n\n\n\n

Vi fik en smuk k\u00f8retur gennem Schweiz og sidst p\u00e5 eftermiddagen n\u00e5ede vi Frankrig, hvor vi gjorde stop i Colmar, som ligger p\u00e5 den alscisiske vinrute. Byen har l\u00e6nge st\u00e5et p\u00e5 min ferie\u00f8nskeliste og skuffede p\u00e5 ingen m\u00e5der. De farvestr\u00e5lende bindingsv\u00e6rkshuse og de sm\u00e5 kanaler er s\u00e5 bed\u00e5rende, at selv drengene m\u00e5tte indr\u00f8mme, at det var en ret s\u00f8d by. Varmen og den videre k\u00f8retur gjorde at vi desv\u00e6rre m\u00e5tte springe det k\u00f8lige glas Riesling over, som ellers ville have passet perfekt til de Tartes Flambes, som vi selvf\u00f8lgelig m\u00e5tte have, inden vores franske visit var forbi.<\/p>\n\n\n\n

Overnatningen blev i den sydtyske by, Offenburg ved en sk\u00f8n bades\u00f8, som drengene kunne boltre sig i. Ihvertfald indtil regnen og tordenen kom og sendte os ind i camperen, til en lidt trang hyggeaften, med musikquiz og et par k\u00f8lige godnat-\u00f8l. 
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Colmar<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
S\u00e5 s\u00f8d en by<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Aftenbadning i Offenburg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dagen efter stod mest p\u00e5 k\u00f8rsel, da m\u00e5let var at bruge den sidste dag i forlystelsesparken, Heide-park i det nordlige Tyskland. En k\u00f8redag kan nu ogs\u00e5 v\u00e6re ret hyggelig, drengene har beskrevet det som at v\u00e6re i sommerhus p\u00e5 hjul. N\u00e5r dagen st\u00e5r p\u00e5 k\u00f8rsel er der tid til at se film, l\u00e6se og spille spil, som man m\u00e5ske ogs\u00e5 ville have gjort en regnvejrsdag i et sommerhus. Vi overnattede t\u00e6t p\u00e5 parken og var derfor blandt de f\u00f8rste til at komme ind da den \u00e5bnede, ligesom vi var blandt de sidste der gik, da de lukkede. Drengene fik et utal af vilde rutsjeture i Parkens mange forlystelser. Jeg holdte mest telefoner og andre l\u00f8sdele imens. Da vi f\u00f8rst p\u00e5 aftenen landede i Schleswig fik vi kantet os ind p\u00e5 den sidste ledige plads p\u00e5 havnen, hvor vi f\u00f8r har overnattet sidste nat inden aflevering af vognen. Vi rundede turen af med en sen gang aftensmad og en \u201ctak-for-turen\u201d-godnat-\u00f8l p\u00e5 havnekajen.<\/p>\n\n\n\n

Da autocamperen var blevet byttet ud med den noget mindre Suzuki blev hjemadressen tastet ind i GPS\u2019en og vi kunne nu se tilbage p\u00e5 tre fantastiske uger, fyldt med oplevelser- b\u00e5de dem vi havde planlagt hjemmefra, men ogs\u00e5 en masse som vi ikke anede ventede os for tre uger siden Alligevel er ferie\u00f8nskelisten p\u00e5 ingen m\u00e5der udt\u00f8mt og s\u00e5 er det jo heldigt at det er s\u00e5dan at n\u00e5r et eventyr slutter, s\u00e5 kan (planl\u00e6gningen af) et nyt begynde.  <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Vilde rutsjebaner i Heide-park<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Heide-park<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fra havnen i Schleswig<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sidste overnatning p\u00e5 hjul i denne omgang<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sommertur med gaster om bord. R\u00fcgen, Harzen, Pisa, Cinque Terra, En sp\u00f8gelsesby, bjerglandskaber og Heide-park er nogen af overskrifterne.<\/p>\n","protected":false},"author":67,"featured_media":1147,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[81,71,82,80,78,74,70,75,77,76,36,68,79,69,63,62,64,65,66,72,54,73],"class_list":["post-1080","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tag-med-paa-turen","tag-barolo","tag-berlin","tag-bodensee","tag-bussanavecchia","tag-cinqueterra","tag-dresden","tag-harzen","tag-italien","tag-lucca","tag-pisa","tag-roadtripieuropa","tag-rugen","tag-spoegelsesby","tag-tyskland","tag-atrejseeratleve","tag-autocampertur","tag-ferieinspiration","tag-koerselvferie","tag-lavditegeteventyr","tag-milano","tag-roadtrip-2","tag-thedevilsbridge"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/heidijuhl.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/EA63388D-F3D4-4F17-AB12-35123F8D80F2.jpeg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1080","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/67"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1080"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1080\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1419,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1080\/revisions\/1419"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1147"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1080"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1080"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidijuhl.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1080"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}